Terrine mi-cuite de foie-gras au melon confit, cromesquis à la pistache et son coeur fondant, granité de melon et d'anis étoilé.

Carré d'agneau de la Crau "Les Comtes de Provence" en croû de noisette, Panisse`l'huile d'olove du moulin de la Charttreuse.

Efter turen har jeg fundet ud af, at der var tale om den dyreste (og dermed formentligt den bedste) restaurant i Luberon. 
Ud over de to retter, der omtales ovenfor, fik noget, vi ellers aldrig plejer at få, en aperitif, en melonlikør med små isperler - det er jo i Cavaillon, man dyrker de bedste honningmeloner. Herefter kom to meget velsmagende appetitvækkere, og efter de to omtalte retter, frit valg af oste og crême brûllé. Hertil en ½-flaske Luberon Blanc Les Artemis fra Domaine de la Citadelle (anbefalet af den kompetente vintjener til foie gras) og en helflaske Luberon Collet de Pierrouret fra Chateau Fontvert. Hele herligheden kostede kun 175€. Heraf for drikkevarer 85€.
For os var det til 5 ud af 6 kokkehuer.

Efter at have besøgt 7 domæner i Luberon, kan jeg roligt fastslå, at man også her kan lave gode vine.
Èn af vinbønderne fortalte, at man ved appellationens fødsel skulle vælge, om man ville knyttes organisatorisk til Rhone eller Cotes de Provence. Han mente, at man måske ville have været tjent med at have valgt Provence - og være den bedste blandt ligemænd. Som Rhonevin betragtet opfattes området lidt som udkantsrhone.
Min kone opfordrede flere gange til at "købe løs" (selv om der er grænser for pladsen også i en Mondeo). Som hun siger, vi har godt af engang imellem at drikke andre vine end Rhonevine!
Jo, vinene er anderledes og priserne er på højde med gode vine i Cotes du Rhone Rhone. 
Det gælder her som alle andre steder i Rhone, at 2008 skal smages, før man køber. 2007 kan også her være lidt for meget. 2009 er rigtig god. 
Efter sigende er 2010 mere elegant end 2009 og har lidt mindre alkohol.

Man kunne driste sig til en sammenligning med Ventoux. 
Nu har jeg rost Luberonvinene (de bedste) ovenfor, så jeg vil tillade mig at sige, at mens en dårlig vin i Ventoux oftest bare er sur, så smager en dårlig/billig vin i Luberon ikke af noget som helst.

Når man er i Luberon føles det naturligt, at man på seriøs vis (med omtanke og uden forudfattede meninger) smager rosévine. På et så anerkendt domæne som Chateau Fontvert udgør Rosé 60% af produktionen. De to bedste rosévine var Chateau la Canorgue og Chateau les Eydins. 

Vi har besøgt Domaine Fontvert i Lourmarin, der, som en del af domænerne i området, ejes af byfolk, der kun kommer på domænet under høsten og i ferietiden. Vi blev betjent at kældermesteren, så betjeningen var kompetent, og vinene var gode.
Byen Lourmarin er en turistmagnet med alle de der tingeltangel-butikker, som turister åbenbart elsker. Bortset fra det, er det en skøn by.
Øvrige besøg: Chateau Constantin-Chevalier, som ikke var særlig interessant.  Chateau Saint Esteve de Neri, Chateau Turcan, Chateau la Canorgue, Chateau les Eydins og Chateau de l' Isolette. Se billedtekster.

.

.

Lourmarin med den vestlige del af Montagne du Luberon som baggrund. I Lourmarin kommune varierer højden over havet fra 168 - 818 m. 
Det højeste punkt i Luberon, Mourre Negre, er 1125 m. Det ligger i den østlige del af højderyggen. "Bjerg"-kæden er eroderet til bløde former og er skovklædt overalt.

.

.

..

Her var underholdningen folkelig med flere grupper, der sørgede for fin stemning.
Det var til at komme til bordene de første par timer, men sidst på eftermiddagen skulle man kante sig frem. Der var virkelig mange mennesker i de to afspærrede gader.

Der blev udskænket mange rigtig gode vine. Alle de bedste producenter i Cairanne deltog og skænkede for det meste 2009. Der var dog en del specialcuvéer fra 2007.
Et enkelt domæne, Domaine les Hautes Cances, tilbød 3 rødvine fra 2008. Det er nogle af de relativt bedste vine fra denne årgang, jeg mindes at have smagt. 
I det hele taget var standarden meget høj.

Jeg forsøgte at lodde stemningen vedr. appellationens forfremmelse til CRU. Flere mente, at det ville vare nogle år. En enkelt "velorienteret" producent, som er optimistisk af natur, mente, at det kan ske i løbet af et par år.

En producent, som er imod ændringen og har forladt syndikatet af den grund, er begyndt at sælge parceller for så at købe nye, der forventes at ligge inden for den nye appellations grænser. 
Man er lige præcis der, hvor Rasteau stod et par år, før de blev "forfremmet". Producenterne mangler at afklare, hvor langt de vil følge INAOs forslag om nye grænser. I Cairanne er kooperativet ikke positiv over for en ændring, som det var tilfældet i Rasteau. Politisk vejer et kooperativ en del i sådanne spørgsmål.

.

.

.

.

.

.

.

.

Domaine de la Chabonniére
Besøget her var aftalt med datteren Caroline lørdag aften og formålet var ganske enkelt at købe vine fra 2009. Det var dog Veronique og farmand, der tog imod.
Af én eller anden grund føler jeg nærmest, at der er tale om et besøg hos gamle venner, når vi besøger Charbonniere, hvad vi da også gør næsten hvert år.
Man laver nu igen Cotes du Rhone efter at have omplantet (på grund af appellationsregler - for meget Mourvedre og for lidt Grenache). Der er derfor tale om en relativ let vin fra unge vinstokke. Vacqueyras er nu lavet i en betydelig mere tilgængelig udgave end tidligere. Veronique får mere og mere ansvar for vinfremstillingen, og der pågår en diskussion mellem hende og faderen om en mere "moderne" måde at lave basisvinene på, så de er mere tilgængelig som unge.
Det er gået så vidt, at man nu laver en 5. cuvée af rød Chateauneuf du Pape, Cuvée L'Envol på 70% Mourvedre og 30% Grenache. Veronique mente, at der var tale om en "feminin" vin. Det er jeg ikke helt enig i, men måske bliver det sandt om nogle år.
Vi smagte alle producerede vine i 2009, og fadprøver fra 2010. Vi vil vende tilbage næste år.

Domaine du Pegau
Vi smagte ikke vine her. Vi smagte 2008 i april, og den er ikke ret god.
Vi  ville godt se, hvad der var kommet ud af det byggeprojekt, man har haft gang i.
Det viste sig, at den underjordiske del er opbevaringsrum - i hvert fald indtil videre - for aftappede vine. "Stueetagen", vil blive reception og smagelokale. 
Vi havde besvær med at forklare Odile Feraud, hvad vores ærinde egentligt var, men så kom barnebarnet Justine os til hjælp. Måske bliver hun næste generation på domænet. Hun er i dag 14 år og er en sød, beskeden og tilsyneladende en meget begavet pige.

I Courthezon besøgte vi for første gang Clos Val Seille. Her var de fleste vine fra 2010 allerede aftappet, også Chateauneuf du Pape. Man har 5 ha. med Chateauneuf du Pape, som ligger inden for en høj mur - clos. Desuden har man 35 ha. Cotes du Rhone, hvorfra man laver en lang række cuvéer. Man overraskes umiddelbart over de mange fade i lagringkælderen. Der var omkring 125 fade fremstillet i 2009 eller 2010 med domænets logo på.
Der var dog ingen af vinene, der smagte af træ. De var i det hele taget meget diskrete for nu at udtrykke det positivt. 

.

.

.

.

.

.

Sébastien Palon, Domaine Palon laver 4 cuvéer Gigondas, hvoraf de 3 er fra hvert sit terroir. Der er naturligvis lidt forskel på vinene. Måske var det bedre kun at lave et par cuvéer, og så bruge det bedste til den ene. Det vil nok være mere overskuelig for forbrugerne, og jeg foretrækker personligt én god cuvée frem for 3 lidt ordinære.

Efter besøget på Domaine Cayron, kan jeg afsløre en nyhed. Man skal have 3 nye foudres. Det er mange år siden, det sidst er sket.
Domænet har ry for at være det mest traditionelle domæne i Gigondas. Man laver en enkelt cuvée uden afstilkning af druerne, og vinen lagres i cementtank eller meget store (hidtil meget gamle) foudres.
Jeg husker Cayron fra for år tilbage som en meget stramtandet vin uden megen appeal, om hvilken man ikke rigtig vidste, om den ville blive drikkevenlig med årene.
Vi smagte fra fad og foudre årgang 2010. Disse to vine skal naturligvis blandes før aftapningen. Vi smagte også 2009 fra flaske. Disse vine gav et helt andet billede, end det jeg husker. De smagte helt umiddelbart dejligt med god frugt og en tillidvækkende rygrad.
Jeg ved ikke, om det er de tre søstres indflydelse, der har gjort vinen lidt mere moderne i smagen, men den smagte noget mere sexet, end jeg havde forestillet mig, og jeg følte ikke at have betalt for navnet ved at betale 15,5€ pr. flaske.

.

.

.

.

.. 

De bedre producenter klager ikke over afsætningsmuligheder, og mange har fået solgt deres vine fra 2008.
De sidste tre års lave udbytte har kostet de fleste mindst et års produktion, så man kan ønske, at de endelig får et antageligt udbytte her i 2011.

.