Pressesmagning - Vertikalsmagning - v/  Paul-Vincent Avril, Clos des Papes, arrangeret af TWC den 13. juni 2017


Værterne: Steen Rasmussen TWC, Paul-Vincent Avril, Clos des Papes og Lars Møller TWC

.
Producenten og hans metoder/philosofi

Fakta om Clos des Papes
Domænet er på 40 ha., hvoraf 35 ha. er AOP Chateauneuf du Pape, mens resten er VDF (uden for enhver appellation, beliggende tæt ved Rhonefloden med sandet og fattig jord, og hvorfra selv ikke Avril kan lave viderværdig vin - Le Petit Avril.
De 35 ha. CdP er fordelt på 24 parceller. Vinstokkenes alder er i gennemsnit ca. 40 år. Der foretages nyplantning hvert år af omkring 1 ha. Derfor er reelt kun ca. 30 ha. i produktion.
7 ha. CdP er beliggende tæt på Chateau Rayas. Her er jordbunden leret, og herfra kommer - måtte man forstå på Avril - den bedste andel af Grenachemosten. 2. druen på domænet er Mourvedre, en sort, der trives bedst på domænets mere sandede jorde i den sydligere del af appellationen.

Paul-Vincent Avril
er i 2017 52 år. Personligt har jeg før denne smagning anset ham for en lidt reserveret personlighed, måske lidt for aristokratisk og/eller selvbevidst efter min smag. Måske beror denne opfattelse på, at jeg ved gentagne uaftalte besøg har været udsat for, at jeg ikke kunne smage rødvinene for slet ikke tale om at kunne købe dem. På et aftalt besøg om at møde "himself" i 2010 spenderede Mr. Avril en halv times tid til at vise rundt i kældrene, og vi smagte den nyeste hvidvin og to røde årgange. Han var reserveret, men relativt venlig, men da jeg til slut spurgte, om jeg kunne købe, var der ikke noget at gøre. Jeg følte mig lidt såret, for selv om jeg er en mindre betydende person, er det sjældent, jeg støder mod en så fast barriere i Rhone.
Avrils indledende bemærkninger under smagningen og beredvillige svar på de spørgsmål, han blev stillet undervejs, fik mig til at revurdere min opfattelse af hans personlighed. Han er en meget passioneret vinbonde, der ikke afstår fra at halvere produktionen i vanskelige årgange for at opretholde den højest mulige kvalitet.
Når en passioneret producent, som han overbeviste mig om at være, får lejlighed til at dele sin passion med et lydhørt publikum, så forsvinder indtrykket af reserverthed som dug for solen.
Avril fik i sine yngre dage en femårig (?) vinuddannelse i Bourgogne, og vinene herfra har stadig en stor plads i hans hjerte, kunne man forstå.
Han blev af en deltager ved smagningen spurgt, om han havde en rådgivende ønolog. Nej, den slags havde han ikke brug for. Der er ikke nogen, der skal fortælle ham, hvordan man laver god vin. Det lærte han under sin uddannelse og gennem 30 års tæt og harmonisk samarbejde med sin far, Paul Avril, der døde for nogle år siden.
Avril er som katten på vejen helt sin egen. Ikke noget med at følge skiftende tiders strømninger. Heller ikke at "jagte" point via specialcuvéer. (det var ikke lige de ord, han brugte)
Hvis jeg skulle pege på en person i Rhone, der på flere måder minder om Avril, skulle det være Dominique Ay fra Domaine Raspail Ay, som i en længere periode
var præsiden for syndikatet i Gigondas. I modsætning til Dominique Ay, taler Avril udmærket engelsk, og det er en stor fordel for én som mig.

Metoder/philosofi
Løst og fast fra noter under smagningen.
Avril understrede tydeligt, at han aldrig havde solgt en dråbe til nogen negociant.
(Det er ikke ualmindeligt at producenterne sælger den svageste del af produktionen i tank til negocianter. I 2008 blev der solgt så meget, at negocianterne var ved at drukne i Chateauneuf du Pape.)

Domænet har været certificeret agriculture biologique siden 2011, og Avril sagde, at 25% af produktionen i appellationen nu er certificeret  Adspurgt hvad han mente om biodynami, fik man det klare indtryk, at den slags gav han ikke så meget for. På den anden side medgav han dog, at månens bevægelser spillede en afgørende rolle for hans dispositioner på adskillige områder, et fænomen som jeg, længe før certificeringen tog fart, har mødt hos mange producenter.

En deltager spurgte, om Avril tilførte mosten "fremmed gær" - jeg husker ikke lige, hvilket udtryk der blev brugt. Avrils svar var mere interessant end spørgsmålet. Hvis man kommer i en situation, hvor gæringen i den først høstede tank ikke starter med det samme, har man adgang til at få en gær (jeg formoder, at det er fra federationens analyselaboratorinum), der stammer fra Chateauneuf du Pape. Er der en anden tank, der ikke starter planmæssigt, tager man en sjat fra første tank, og så går gæren herfra igang...

Specielt i forbindelse med hvidvinene gav Avril udtryk for det vanskelige i at opnå tilstrækkelig syrlighed i det varme klima. Han bruger forskellige grønne druer:
Grenache, Roussanne, Clairette, Bouboulenc og Picpoul, der er lige fordelt i vinmarkerne. De to sidstnævnte druer er syregivende, og efter Avrils mening kan ingen af dem undværes i den hvidvin, han ønsker at lave.
Efter beklagelserne over manglende syre, fik han naturligt nok spørgsmålet, om han tilsatte frugtsyre, og hertil svarede han bestemt nej.
(Jeg kender et domæne, der er velrennommeret for sine hvidvine, der åbent siger, at de tilsætter syre - altså syre, der er produceret fra grønne druer.)
Produktionen af hvidvin andrager hos Avril 10%, det dobbelte af gennemsnittet i Chateauneuf du Pape.

Eftersom jeg ved, at en arvtager spiller en meget stor rolle for producenterne, og eftersom jeg ikke var klar over, om Avril havde børn, spurgte jeg ham om det. Svaret var: "jeg har mange børn, men jeg er ikke far til nogen af dem". Jeg følte ikke, at det var passende at spørge, hvad han mente med det.

Jeg er bekendt med, at Avril har en bror, der er vistnok er advokat i Avignon, Claude Avril, og som ved sidste kommunalvalg reverenter talt væltede den daværende mangeårige borgmester i Chateauneuf du Pape.
Jeg mødte tilfældigvis Claude Avril for et par år siden, og jeg spurgte ind til hans angivelige planer for ønologisk turistme i byen. Under samtalen bad jeg ham om at overtale broderen til at sælge vin til turisterne, som langt de fleste producenter i byen gør det. Han så eftertænksom ud, men jeg fik indtryk af, at det nok ikke var muligt. Under 4 øjne fortalte jeg Paul-Vincent Avril om samtalen, men den havde han vist ikke hørt noget om. Jeg prøver igen i juli!

.
På min hylde har jeg Robert Parkers bog fra 1997, WINES FROM THE RHONE VALLEY, som jeg tyer til, når jeg mangler historiske oplysninger. Jeg har scannet 3 sider fra bogen om Clos des Pape, som kan ses her
.


Der er ikke grund til at vise flaskerne enkeltevis. Man vil kunne se, at flaskerne til højre er årgang 2005 - smagningens bedste vin.

.
Vinene/årgangene

1. Runde
Chateauneuf du Pape Blanc årgang 2016, 2012, 2009.

Syreindhold er omtalt ovenfor, og det var nok ikke en tilfældighed, at Avril gjorde en del ud af dette emne.
Et andet emne, som han også gjorde en del ud af, var hvidvins udviklingspotentiale og evne til lagring. De tre valgte årgange illustredes på bedste vis af de 3 årgange.
Jeg er ikke bekendt med eksperters bedømmelse af disse årgange generelt, men man bør tage i betragtning, at en kvaliteten af hvidvine ikke generelt er parallel med årgangsvurderinger for rødvine.
Det var let for mig at finde ud af, hvilken af de tre vine, jeg personligt foretrak.

2016 var for upersonlig, lys i farven og vil sikkert have godt af 2-3 års lagring. Det siger jeg på baggrund af erfaringerne med de to ældre vine.
(Det gælder for denne som for alle de følgende vine, at jeg bedømmer dem ud fra det umiddelbare indtryk, som jeg får i smagesiuationen . Al snak om duft- og smagsnuancer overlader jeg til eksperterne, kender/genkeder de udtryk, der hører sig til. For mig 15/20

2012 var dybere i duft, smag og farve. Mere karakterfuld, rank og elegant. Den smagte frem for alt rigtig godt. Selvfølgelig er der problemet med syren, men man kan jo ikke at få en Rhonevin, der smager som en Riesling. 19/20

2009 var endnu dybere i i duft, smag og farve - nærmest gylden. Nogle måtte foretrække en vin som denne, men for mig var den for opulent. Det var denne vin, der led mest af mangel på tilstrækkeligt syre. 16-17/20.

Umiddelbart får det mig til at slutte, at en hvidvin fra Avril bør gemmes i 3-5 år, men med mit kendskab til vinene kan det være fake news. 

2. runde
Chateauneuf du Pape Rouge 2014, 2015, 2013 

2014 var overraskende lys i farven og lidt til den lette side, men i øvrigt velsmagende, som alle rødvinene, vi blev præsenteret for. Selv en Avril er afhængig af den druekvalitet, der nu engang er vilkårne for en årgang. Et vilkår, som han understregede flere gange under smagningen. I kælderen kan man ikke lave fiksfakserier, der "reparerer" afgørende på en lidt "svag" årgang. Avrils metode til lave gode vine også i mindre gode årgange er en ekstrem nedsættelse af udbyttet.
I 2013 og 2014 var udbyttet 13-14 hl/ha. opnået ved fjernelse af de mindre tillokkende klaser før høsten (såkaldt green harvest). Avril oplyste på et tidpunkt, at gennemsnitsudbyttet gennem de sidste 30 år har været 22 hl/ha. Det skal som bekendt (for de lidt mindre erfarne forbrugere) ses i forhold til det højest tilkladte udbytte i appellationen, der er 36 hl/ha. Jeg kender ikke andre producenter i appellationen, der er så selektive. Et forsigtigt bud 17/20.

2015 havde mere at de hele, farve, frugt og karakter. Det var en fornufig disposition at lade den indgå efter 2014. Jeg havde indtryk af, at det var på opfordring fra Avril.
Det er naturligvis en ung vin p.t., og der er ingen tvivl om, at den vil udvikle sig positivt efter at været fredet i nogle år, men den opfylder mine preferencer for en god vin. Den skal smage godt som ung, og den må gerne kunne udvikle sig 10-15 år. Så tilfredsstiller den folk i min alder, og så kan man med god samvittighed efterlade den til arvingerne, og håbe, at de vil tænke på én, når de nyder den.
Et optimistisk bud 19/20.

2013 var overalt i Rhone en problematisk årgang, fordi hoveddruen Grenache i modsætning til Syrah og Mourvedre. Jeg syntes ikke at Avrils 2013 er en undtagelse, omend den er én af de bedre vine fra årgangen. Jeg tjekkede lige "kælderen" for at se, hvor  mange Chateauneuf du Pape. Der var 3 flasker, i modsætning til den følgende årgang, hvor jeg talte 45. 16/20.

3. runde
Chateauneuf du Pape Rouge 2012, 2011, 2010

2012 indfriede forventningerne om en en rigtig dejlig Chateauneuf du Pape. 
Selv om vinen er "ung" og endnu ikke er særlig udviklet, så har den den der 
balance, der får én til at ønske at købe den (hvis man ellers kunne) i fuld fortrøstning om, at den ikke behøver at overleve én selv, før den bliver rigtig god. 
(19/20)

2011 var den mest umiddelbare af vinene yngre end 2010, men har måske ikke så stort gemmepotentiale. Jeg husker et besøg på Domaine Cristia vistnok i 2012, i hvert fald på et tidspunkt, hvor man kunne købe 2010 og 2011. Jeg spurgte Dominique Grangeon om råd, og hun spurgte promte: "Hvad skal den bruges til? Jeg har nok set lidt uforstående ud, men så fortsatte hun "Drikkes eller gemmes?"
På baggrund af oplevelsen af de to årgange ved denne smagning og andre erfaringer med de to årgange, havde Dominique ret i sin forbrugervejledning.
17/20.

2010 fremtrådte godt nok kraftig, en rigtig booster. Hvis jeg skulle vurdere denne vin ud fra "det umiddelbare smagsindtryk", skulle jeg sige 15/20. Det ville være helt urimeligt for en vin med så stort et potentiale. Det er knald eller fald. Jeg vælger knald og siger 16-20/20.

4. runde
Chateauneuf du Pape Rouge 2009,2007,2005

2009 var der delte meninger om blandt deltagerne i smagningen. Jeg forstår  godt, at man kan have visse invendinger vedrørende balancen i vinen på nuværende tidspunkt. Min egen kommentar var noget i retning af: "2009 is OK for me." 18/20.

2007 var en dejlig vin. Den havde de elementer, der har været typiske for denne årgang. Vinene fra årgangen blev hyped voldsomt af Parker, der kaldte årgangen "The vintage of my Lifetime". Andre har sagt, at årgangen var for marmeladepræget. Den har under alle omstændigheder smagt dejligt, men har måske ikke udviklet et stort lagringspotentiale. Det er den årgang jeg selv har haft flest af, men nu er der ikke flere tilbage, for jeg syntes, at de blev lidt løse i strukturen.
Avrils 2007 er et de stadig gode vine fra årgange. Åben og tilbydende, delikat og meget velsmagende. Nogen vil sige, at den måske er for velsmagende.
Den havde den sødme, der altid har været et særkende for årgangen - modne druer og modne tanniner. Jeg husker den første gang, jeg smagte årgangen på Clos Saint Jean. Jeg spurgte naivt Vincent Maurel, om den indeholdt restsukker.
Nej, det gjorde den i hvert fald ikke! Ubetinget 20/20.

2005 var smagningens bedste vin. I perfekt balance med de duft- og smagsnuancer, som en lidt ældre Chateauneuf du Pape har, når den smages på det helt rigtige drikketidspunkt. Avril sagde på et tidspunkt, mens vi smagte på vinen, at det var en sådan vin han stræbte efter at lave. 20/20
For kort tid siden serverede jeg en Rayas 2005, da min ven Jens Hork var på besøg. Disse to vine mindede meget om hinanden.

Noter

Tak til Avril og TWC for at jeg kunne opleve en så interessant vertikalsmagning

Jeg spurgte Avril, hvilke tanker han havde om 2017. Der var lidt problemer med frugtsætningen hos Grenache, men eller så alt god ud ind til videre. Han han ved jo om nogen, at man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt. Der er jo 4 måneder til høsten.

Linket til denne side vil sommeren over være at finde på min forside. Senere via linket DIVERSE EMNER. Jeg påtænker ikke at lave en udgave på engelsk, dertil er indholdet for personlig.

.
Pressen/deltagerne
.

Søren Frank, Berlingske, Rolf Madsen Vinexpressen/Berlingske,
 og Thomas Rydberg Ekstra Bladet
.

Frederik Kreutzer, Vinblogger, der også arbejder hos Otto Suenson, Morten Jensen, Sommelier Toto Vin & Spisebar og Niels Thyge, ejer af Bar'Vin, hor smagningen fandt sted, og som leverede en prima let frokost

.

Niels Lillelund, journalist på Jyllandsposten og Lars Møller TWC

Steen Rasmussen TWC og Anders Halskov Jensen, vinjournalist Jyllandsposten

Home