Eftersom jeg ved, at en arvtager spiller en meget stor rolle for producenterne, og eftersom jeg ikke var klar over, om Avril havde børn, spurgte jeg ham om det. Svaret var: "jeg har mange børn, men jeg er ikke far til nogen af dem". Jeg følte ikke, at det var passende at spørge, hvad han mente med det.

Jeg er bekendt med, at Avril har en bror, der er vistnok er advokat i Avignon, Claude Avril, og som ved sidste kommunalvalg reverenter talt væltede den daværende mangeårige borgmester i Chateauneuf du Pape.
Jeg mødte tilfældigvis Claude Avril for et par år siden, og jeg spurgte ind til hans angivelige planer for ønologisk turistme i byen. Under samtalen bad jeg ham om at overtale broderen til at sælge vin til turisterne, som langt de fleste producenter i byen gør det. Han så eftertænksom ud, men jeg fik indtryk af, at det nok ikke var muligt. Under 4 øjne fortalte jeg Paul-Vincent Avril om samtalen, men den havde han vist ikke hørt noget om. Jeg prøver igen i juli!

2016 var for upersonlig, lys i farven og vil sikkert have godt af 2-3 års lagring. Det siger jeg på baggrund af erfaringerne med de to ældre vine.
(Det gælder for denne som for alle de følgende vine, at jeg bedømmer dem ud fra det umiddelbare indtryk, som jeg får i smagesiuationen . Al snak om duft- og smagsnuancer overlader jeg til eksperterne, kender/genkeder de udtryk, der hører sig til. For mig 15/20

2012 var dybere i duft, smag og farve. Mere karakterfuld, rank og elegant. Den smagte frem for alt rigtig godt. Selvfølgelig er der problemet med syren, men man kan jo ikke at få en Rhonevin, der smager som en Riesling. 19/20

2009 var endnu dybere i i duft, smag og farve - nærmest gylden. Nogle måtte foretrække en vin som denne, men for mig var den for opulent. Det var denne vin, der led mest af mangel på tilstrækkeligt syre. 16-17/20.

Umiddelbart får det mig til at slutte, at en hvidvin fra Avril bør gemmes i 3-5 år, men med mit kendskab til vinene kan det være fake news. 

2. runde
Chateauneuf du Pape Rouge 2014, 2015, 2013 

2014 var overraskende lys i farven og lidt til den lette side, men i øvrigt velsmagende, som alle rødvinene, vi blev præsenteret for. Selv en Avril er afhængig af den druekvalitet, der nu engang er vilkårne for en årgang. Et vilkår, som han understregede flere gange under smagningen. I kælderen kan man ikke lave fiksfakserier, der "reparerer" afgørende på en lidt "svag" årgang. Avrils metode til lave gode vine også i mindre gode årgange er en ekstrem nedsættelse af udbyttet.
I 2013 og 2014 var udbyttet 13-14 hl/ha. opnået ved fjernelse af de mindre tillokkende klaser før høsten (såkaldt green harvest). Avril oplyste på et tidpunkt, at gennemsnitsudbyttet gennem de sidste 30 år har været 22 hl/ha. Det skal som bekendt (for de lidt mindre erfarne forbrugere) ses i forhold til det højest tilkladte udbytte i appellationen, der er 36 hl/ha. Jeg kender ikke andre producenter i appellationen, der er så selektive. Et forsigtigt bud 17/20.

2015 havde mere at de hele, farve, frugt og karakter. Det var en fornufig disposition at lade den indgå efter 2014. Jeg havde indtryk af, at det var på opfordring fra Avril.
Det er naturligvis en ung vin p.t., og der er ingen tvivl om, at den vil udvikle sig positivt efter at været fredet i nogle år, men den opfylder mine preferencer for en god vin. Den skal smage godt som ung, og den må gerne kunne udvikle sig 10-15 år. Så tilfredsstiller den folk i min alder, og så kan man med god samvittighed efterlade den til arvingerne, og håbe, at de vil tænke på én, når de nyder den.
Et optimistisk bud 19/20.

2013 var overalt i Rhone en problematisk årgang, fordi hoveddruen Grenache i modsætning til Syrah og Mourvedre. Jeg syntes ikke at Avrils 2013 er en undtagelse, omend den er én af de bedre vine fra årgangen. Jeg tjekkede lige "kælderen" for at se, hvor  mange Chateauneuf du Pape. Der var 3 flasker, i modsætning til den følgende årgang, hvor jeg talte 45. 16/20.

3. runde
Chateauneuf du Pape Rouge 2012, 2011, 2010

2012 indfriede forventningerne om en en rigtig dejlig Chateauneuf du Pape. 
Selv om vinen er "ung" og endnu ikke er særlig udviklet, så har den den der 
balance, der får én til at ønske at købe den (hvis man ellers kunne) i fuld fortrøstning om, at den ikke behøver at overleve én selv, før den bliver rigtig god. 
(19/20)

2011 var den mest umiddelbare af vinene yngre end 2010, men har måske ikke så stort gemmepotentiale. Jeg husker et besøg på Domaine Cristia vistnok i 2012, i hvert fald på et tidspunkt, hvor man kunne købe 2010 og 2011. Jeg spurgte Dominique Grangeon om råd, og hun spurgte promte: "Hvad skal den bruges til? Jeg har nok set lidt uforstående ud, men så fortsatte hun "Drikkes eller gemmes?"
På baggrund af oplevelsen af de to årgange ved denne smagning og andre erfaringer med de to årgange, havde Dominique ret i sin forbrugervejledning.
17/20.

2010 fremtrådte godt nok kraftig, en rigtig booster. Hvis jeg skulle vurdere denne vin ud fra "det umiddelbare smagsindtryk", skulle jeg sige 15/20. Det ville være helt urimeligt for en vin med så stort et potentiale. Det er knald eller fald. Jeg vælger knald og siger 16-20/20.

4. runde
Chateauneuf du Pape Rouge 2009,2007,2005

2009 var der delte meninger om blandt deltagerne i smagningen. Jeg forstår  godt, at man kan have visse invendinger vedrørende balancen i vinen på nuværende tidspunkt. Min egen kommentar var noget i retning af: "2009 is OK for me." 18/20.

2007 var en dejlig vin. Den havde de elementer, der har været typiske for denne årgang. Vinene fra årgangen blev hyped voldsomt af Parker, der kaldte årgangen "The vintage of my Lifetime". Andre har sagt, at årgangen var for marmeladepræget. Den har under alle omstændigheder smagt dejligt, men har måske ikke udviklet et stort lagringspotentiale. Det er den årgang jeg selv har haft flest af, men nu er der ikke flere tilbage, for jeg syntes, at de blev lidt løse i strukturen.
Avrils 2007 er et de stadig gode vine fra årgange. Åben og tilbydende, delikat og meget velsmagende. Nogen vil sige, at den måske er for velsmagende.
Den havde den sødme, der altid har været et særkende for årgangen - modne druer og modne tanniner. Jeg husker den første gang, jeg smagte årgangen på Clos Saint Jean. Jeg spurgte naivt Vincent Maurel, om den indeholdt restsukker.
Nej, det gjorde den i hvert fald ikke! Ubetinget 20/20.

2005 var smagningens bedste vin. I perfekt balance med de duft- og smagsnuancer, som en lidt ældre Chateauneuf du Pape har, når den smages på det helt rigtige drikketidspunkt. Avril sagde på et tidspunkt, mens vi smagte på vinen, at det var en sådan vin han stræbte efter at lave. 20/20
For kort tid siden serverede jeg en Rayas 2005, da min ven Jens Hork var på besøg. Disse to vine mindede meget om hinanden.

Noter

Tak til Avril og TWC for at jeg kunne opleve en så interessant vertikalsmagning

Jeg spurgte Avril, hvilke tanker han havde om 2017. Der var lidt problemer med frugtsætningen hos Grenache, men eller så alt god ud ind til videre. Han han ved jo om nogen, at man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt. Der er jo 4 måneder til høsten.

Linket til denne side vil sommeren over være at finde på min forside. Senere via linket DIVERSE EMNER. Jeg påtænker ikke at lave en udgave på engelsk, dertil er indholdet for personlig.