AOP Lirac  

Historie

Blandt de første appellationer i Frankrig godkendtes Chateauneuf du Pape og Tavel i 1936 af INAO som appellationer. Det skete på initiativ af Baron Pierre Le Roy de Boiseaumarie en vinbonde i Chateauneuf du Pape. Der var således fastsat regler for produktionen af røvine, hvidvin og rosévin
Allerede i 1767 begyndste man at mærke træfade med vine, der blev afskibet fra flodhavnen i Rocquemaure med initialerne CDR. Vinene fra Rhonedalen fik allerede i 1937 retten til at kalde deres vine Cotes du Rhone.
2. verdenskrig satte en midlertidig stopper for den videre udvikling af appellationer. Allerede før krigen søgte vinbønder fra nabobyerne til Tavel at få oprettet deres egen appellation. Primus motor i dette arbejde var ejeren af Chateau de Ségriès, Comte Henri de Regis de Gatimel. Lirac appellationen blev oprettet allerede 14. oktober 1947. (Foreløbig godkendelse af myndighederne i Uzès 11. Oktober 1945).

Når appellationen kom til at hedde Lirac, kan man forestille sig, at baronen på Ségriès gjorde sin indflydelse gældende, men den lille by med dengang omkring 300 indbyggere havde mange interessenter i nabobyen Tavel, hvor en del indflydelsesrige producenter boede. Medtages Tavel i den geografiske logik, er Lirac centralt beliggende mellem de 4 kommuner, hvorfra der kan fremstilles AOP Lirac:
Roquemaure, Saint-Laurent-des-Arbres, Saint-Genies-de-Comolas og Lirac

.

Kommune

Areal i km2 Højde o.h. Indb. 2010
Lirac 9,76 88 - 266 882
Roquemaure 26,22 20 - 176 5424
Saint-Genies-de-Comolas 8,26 25 - 176 1850
Saint-Laurent-des-Arbres 16,35 39 - 261 2511

Regler for appellationen  Officielt regelsæt revideret juni 2015

Tilladte hvidvinsdruer:
Primære druer: Bourboulenc, Clairette, Grenache Blanc, Roussanne.
Sekundære druer: Marsanne, Piquepoul Blanc, Ugni Blanc, Viognier.

Tilladte druer til rosé- og rødvin:
Primære druer: Cinsault, Grenache, Mourvedre, Syrah.
Sekundære druer: Carignan, Clairette Rose, Counoise, Grenache Gris, Marsanne, Piquepoul Blanc, Piquepoul Noir, Roussanne, Ugni Blanc, Viognier.

Tilladte/krævede andele af druer i den enkelte ejendoms samlede areal, hvorfra der ønskes produceret Lirac

Lirac Rouge
Grenache Noir skal udgøre mindst 40% af beplantningen.
Mourvedre og Syrah skal tilsammen udgøre mindst 25% af beplantningen.
Andelen af Carignan må ikke overstige 10% af beplantningen.
Den samlede andel af Clairette Rose, Counoise, Grenache Gris og Piquepoul Noir må ikke overstige 10% af beplantningen.
Andelen af hvidvinsdruer må ikke overstige 5% af beplantningen.

Lirac Rosé
Grenache Noir skal udgøre mindst 40% af beplantningen.
Mourvedre og Syrah skal tilsammen udgøre mindst 25% af beplantningen.
Andelen af Carignan må ikke overstige 10%  af beplantningen.
Andelen af hvidvinsdruer må ikke overstige 20% af beplantningen.

Lirac Blanc

Hver enkelt primære druevariant må ikke overstige 60% af beplantningen.
Hver enkelt sekundære druevariant må ikke overstige 25% af beplantningen.
Den samlede andel af sekundære druevarianter må ikke overstige 30% af beplantningen.


Deklareret areal og udbytte 2011-2015

Årgang 2011 2012 2013 2014 2015
Hektar 695 729 782 675 733
Hektoliter 23912 22988 20347 22149 24601
Kilde: Syndicat des Vignerons des Cotes du Rhone

Producenterne af Lirac er organiseret gennem Syndicat de l'A.O.C. Lirac


Syndikatet har i 2012 etableret en informativ hjemmeside  
og i 2011 en caveau/butik, hvor man kan købe vine fra appellationens producenter til stalddørspriser. Udsalget ligger lidt nord for Lirac, på Chemin des Chênes

Nøgletal:
Produktionen: 80% er rødvin, 10% rosé og 10% hvidvin.
44 private producenter, 18 negociants og 5 kooperativer.
57% eksporteres, heraf 25% til Danmark (!)



Confrérie des Jaugeurs de Lirac

Vinbroderskabet i Lirac, Confrérie des Jaugeurs de Lirac, blev oprettet i forbindelse med appellationens 50 års fødselsdag i 1997.
Det franske ord Jaugeurs betyder målere og refererer til personer, der i 1700-tallet kontrollerede, at vinfade indeholdt det antal liter, man påstod.

Som andre vinbroderskaber har denne kun ceremonielle opgaver. Man går i procession ved forskellige festlige lejligheder inden for eller uden for appellationen alt med det formål at promovere appellationens vine. 

Postadresse: Place de la Fontaine 30126 Lirac.
Mail: jaugeurslirac@gmail.com
Tel. +33 610 274 304

Home    Home Lirac


Opdateret 13-07-2016

http://www.syndicat-cotesdurhone.com/static/upload/8/img_558d0701072e7.pdf