AOP Beaumes de Venise


Indtil 2005 var appellationen for rød, rosé- og hvidvine i kommunen Beaumes de Venise AOC Cotes du Rhone Village Beaumes de Venise. I tre små nabokommuner Lafare, La Roque Alric og Suzette var appellationen Cotes du Rhone Village (kommunens navn måtte ikke fremhæves på etiketten).
25. oktober 2005 blev en ny appellation oprettet - kun for rødvine - der inkluderer marker i alle 4 kommuner.
Appellationens navn er kort og godt Beaumes de Venise, der ikke må forveksles med appellationen for hvide dessertvine AOP Muscat de Beaumes de Venise.

De 4 kommuner

Kommune Indbyggere i 2010 Areal i km2
Beaumes de Venise 2.305 19,0
Lafare 113 4,5
Suzette 119 6,8
La Roch Alric 64 4,8

Regler for appellationen

Tilladte druer:
Primære varitet: Grenache.
Komplementerende varietet: Syrah.
Andre tilladte varieteter: Bourboulenc, Vaccarese, Carignan, Cinsault, Clairette Clairette Rose, Grenache Blanc, Grenache Gris, Marsanne, Mourvedre, Muscardin, Piquepoul Blanc Piquepoul Noir, Roussanne, Terret Noir, Ugni Blanc, Viognier.

Regler for druevarieteternes procentvise andel af beplantningen:
Grenche og Syrah skal tilsammen udgøre mindst 80% af beplantningen.
Grenache skal udgøre mindst mindst 50% af beplantningen.
Syrah skal udgøre mellem 25% og 50% af beplantningen.
Hvidvinsdruer må ikke overstige 10% af beplantningen.

Alkoholprocenten skal være min. 12,5%.

Deklareret areal og udbytte 2011-2015

Årgang 2011 2012 2013 2014 2015
Hektar 628 626 629 634 648
Hektoliter 21046 20784 17290 24278 23046
Kilde: Syndicat des Vignerons des Cotes du Rhone

Kooperativet i Beaumes de Venise laver ca. 10.100 hl. Beaumes de Venise fra 320 ha. og 6.500 hl. Muscat de Beaumes de Venise fra 270 ha. 
Det vil sige over halvdelen af produktionen fra de to appellationer.
.
.

AOP Muscat de Beaumes de Venise

Regler for appellationen

Denne appellation for Vin Doux Naturel, søde dessertvine, blev oprettet allerede i 1945 med virkning fra 1943.
Appellationen inkluderer vinmarker fra Beaumes de Venise og Aubignan.
Det er kun tilladt at lave vine på en enkelt drue, Muscat à Petit Grains, der forekommer i to varianter, hvid og rød. Dette indebærer, at man kan møde vinen i 3 udgaver Blanc, Rosé og Rouge. Det er dog den hvide udgave, der er den alt dominerende type, og heri indgår i visse tilfælde den røde varietet.
Druerne skal på høsttidspunktet have en sukkerindhold på over 252 g/l.
Vinificeringens afgørende proces, er den såkaldte mutage. På et tidspunkt i gæringsprocessen, stopper man denne ved at tilsætte 95% ren alhohol. Det skal ske på et tidspunkt, så den færdige vin indeholder mindst 110g sukker pr. liter og har opnået en alkoholstyrke på mindst 15 %.

Deklareret areal og udbytte 2011-2015

Årgang 2011 2012 2013 2014 2015
Hektar 489 482 472 446 414
Hektoliter 10867 10501 10131 9031 8690
Kilde: Syndicat des Vignerons des Cotes du Rhone

Le Conservatoire des AOP de Beaumes-de-Venise
Syndikatet er fælles for Beaumes de Venise og Muscat de Beaumes de Venise. Det blev oprettet i 1901.
Den nuværende præsident er Jean-Paul Anres, en vinbonde fra Lafare, der tilfældigves er borgmester for den lille kommnunes godt 100 indbyggere.

Confrérie des Compagnons de Beaumes-de-Venise
Vinbroderskabet, der optræder ved ceremonielle lejligheder, blev oprettet i 1983.

.

.

Appellationens marker ligger på skråninger langs Dentelles de Montmirail i højder på 100-600 m.o.h.

.

Home   Home Beaumes de Venise


Opdateret 06-03-2016