Domaine de la Vieille Julienne Jean-Paul Daumen
Familien Daumen overtog domænet i 1905. Produktionen blev i mange år solgt
til negociants. Fra 1960 begyndte man på stedet selv at hælde noget af vinen på
flaske, men først fra 1990, hvor den nuværende ejer tog over, tog udviklingen
for alvor fart. I dag anses vinene for at være blandt de bedste i Chateauneuf du Pape. Domænet dækker 10 ha. Chateauneuf du Pape i en samlet
blok ved den nordligste grænse af appellationen. De 5 ha. Cotes du Rhone
ligger lige uden for appellationsgrænsen for Chateauneuf du Pape på
lieu-dit Clavin, ligesom det også er tilfældet for domænets bygninger,
der ligger ca. 100 m nord for D72. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på ca. 60
år, og udbyttet holdes under 20 hl/ha. Alle druer afstilkes før gæring.
Der bruges kun foudres til lagring af rødvinene - ikke barriques. Vine: Chateauneuf du Pape Trois Sources Chateauneuf du Pape Réserve les
Hauts-Lieu Chateauneuf du Pape Réservé Cotes du Rhone Lieu-dit Clavin Cotes du Rhone Blanc Lieu-dit Clavin I 2010 begyndte Jean-Paul Daumen at opkøbe druer til
negociantvine fra Gigondas og Lirac. Markerne for disse vine er under konvertering til agriculture
biologique. Billedet t.h. er fra Daumens computer. Der er spot på de parceller, der har leveret druer til cuvéen Trois Sources. Druerne til Hauts-Lieu, kommer som navnet siger fra de højest beliggende parceller. Nederst t.h. ses domænet omgivet af Cotes du Rhone markerne på lieu-dit Clavin. Dansk importør: Philipson Wine |
|
.
.
|
|||||||||||||||
|
Home Index Chateauneuf du Pape
Opdateret 08-03-2020