Clos Saouma   

Rotem og Mounir Saouma (el. Sawma)
1, Ruelle Moulot 21200 Beaune (negociant firmaet)
Tel. +33 380 249 998
Le Vieux Bouigard 5621, Route de Sérignan, 84100 Orange (domænet i Rhone)
Direkte salg: Nej
Mail: l.m.sas@lucienlemoine.com
Web: http://www.lucienlemoine.com

Rotem og Mounir Saouma har et mindre negociantfirma i Beaune. Parret har levet i Frankrig siden 1995. Mournir fik sin ønologiske uddannelse fra vinuniversitetet i Montpellier og fik herefter stilling som vinmager i et negociantfirma i Beaune. 
Han mente at kunne gøre det bedre selv, og i 1999 dannede parret deres eget negociantfirma, Lucien Le Moine. De fører her 70-80 forskellige bourgondiske vine.
Indhandlingen af vinene foregår typisk ved, at Mounir under besøg hos producenter udvælger sig et fad, som han ønsker at købe og derefter kommer man måske overens om prisen.
Èn ting er at handle vin fra andres marker og ikke have fuld kontrol over alle faser i fremstillingen, noget helt andet er at eje vinmarker selv. Der er sjældent vinmarker til salg i Bourgogne, men det forekommer stadig, at man kan købe vinmarker i Chateauneuf du Pape. Derfor har
Mounir Saouma nu valgt Chateauneuf du Pape appellationen som en mulighed for også at blive anerkendt for vine fra Rhone.
De første parceller i Chateauneuf du Pape blev købt i 2009, således at man kunne lave første årgang herfra samme år. I årgang 2014 vil man kunne lave Chateauneuf du Pape fra i alt 6,3 ha. Dette areal vil vokse, hvis flere marker af tilfredsstillende kvalitet bliver til salg.
Parret købte i 2011 købt 11 ha. udyrkede marker mellem Orange og Sérignan du Comtat. Der har tidligere været dyrket vine på disse marker. Umiddelbart efter købet blev 9 ha. af markerne beplantet med vinstokke. I årgang 2013 blev der lavet en hvid og en rød Cotes du Rhone fra markerne, der indeholder 11 forskellige druevarieteter.
Stærkt medvirkende til købet af netop disse marker var, at en forladt underjordisk vinkælder fandtes på stedet. Siden har Mounir bygget vinificeringskælder oven på den gamle underjordiske kælder. 
Mounir er utraditionel og med stor lyst til at eksperimentere med det druemateriale, han nu har for hånden. Oprindeligt arbejdede han med pièces fra Bourgogne, men de er nu afløst af demi-muids. Han har eksperimenteret med ler-amphoraer, foreløbig har Grenache, Syrah og Mourvedre været gæret og lagret her, og der planlægges indkøb af flere. Der vil formentligt i de kommende år opstå en række minicuvéer. I 2014 vil man f.eks aftappe en barrique med årgang 2009, der i fem år har ligget sammen med bundfaldet - altså uden omstikning. Det sker formentligt på magnum flasker, der ikke forventes sat til salg. "Jeg drikker det nok selv."

Vine 

Chateauneuf du Pape OMNIA
2010: 70% Grenache samt Syrah, Mourvedre og andre varieteter.
Lagret i 2 år i pièces.

Chateauneuf du Pape ARIOSO
2010: 100% Grenache og lidt Mourvedre fra lieu-dit Pignan.
Lagret i 3 år i pièces.

Chateauneuf du Pape Blanc MAGIS
2010: 70% Grenache Blanc, 10% Clairette, 10% Roussane and 10% Bourboulenc.
Fermented and then aged in demi-muids or pièces for around 20 months.

Cotes du Rhone INOBIA
2013: 70% Grenache og 30% Counoise, Mourvedre, Syrah og Cinsault

Cotes du Rhone Blanc INOBIA
2013: 70% Grenache Blanc og 30% Clairette, Bourboulenc, Marsanne og Roussanne


Mounir Saouma. August 2014 


Mounir og Rotem Saouma. Foto tilhører domænet.

Dansk importør: Østjysk Vinforsyning


3-årige vinstokke på markerne i Orange august 2014

Home   Index Chateauneuf du Pape


Opdateret 20-01-2016