Pascal Chalon    

Pascal Chalon
26790 Tulette
Tel. +33 675 645 612
Direkte salg: Kun efter aftale
Mail: lagrandeourse@gmail.com
Web: http://pascalchalon.com/

Pascal Chalon har 3,5 ha. i Visan, 6,5 ha. i Tulette (hvoraf 1,5 ha. er lejet) samt 0,8 ha. i Bouchet. Chalon går ikke så meget op i appellationer, så han kalder sine vine Cotes du Rhone.
Vinmarkerne har tilhørt Chalons bedstemor eller hans far. Indtil 2002 blev druerne afleveret til kooperativet, men allerede i 2000 blev de første vine lavet uofficielt i moderens/onkelens bygninger. Her laves vinen stadig, men Chalon planlægger at bygge nye kældre, når de økonomiske midler er til stede.

Indtil 2011 har markerne været certificeret biodynamiske, men Chalon har fravalgt denne certificering og vil fra 2012 "kun" være certificeret agriculture biologique.
Der vil også fremover være brugt biodynamiske metoder, men Pascal
vil ikke bruge den ene af de to grundsten for biodynamisk dyrkning, "501" som er findelt silicium, der doceres med 4g/ha. Pascal er af den opfattelse, at hans jord bliver bragt i ubalance ved tilførsel af silicium. Rudolf Steiner kunne ikke vide, at jorden i Rhone ikke behøver dette tilskud, mener Pascal.

Pascal Chalon følte sig i sine yngre dage ikke kaldet til at blive vinbonde, men blev inspireret af en ven, som har lært ham det meste om at lave vin - inspiratoren var Vincent Rochette, Domaine Roche-Audran, som Chalon deler lagerlokaler med i udkanten af Tulette.

Vine

Cotes du Rhone La Petite Ourse
2012: 60% Syrah og 40% Grenache.  
Lagres i barriques eller demi-muids i 12 mdr.

Cotes du Rhone La Grande Ourse
2011: 49% Grenache, 23% Mourvedre, 13% Syrah og 12% Carignan
Lagret 12 mdr. på barriques eller en enkelt oval foudre i 12 mdr.

Cotes du Rhone Ourse Major
2011: 80% Grenache og 20% Carignan. 60-100-årige vinstokke. (Debut 2010)
Lagres i barriques eller demi-muids i 12 mdr.

 

 


Pascal Chalon 2011


.


Home
    Home Cotes du Rhone


Opdateret 21-02-2015