Échansonnerie des Papes - Vinbroderskabet i Chateauneuf du Pape

Vinbroderskabet i Chateauneuf du Pape blev stiftet i 1967 på initiativ af Philippe Dufays (Domaine Nalys). Dets officielle navn er "Échansonnerie des Papes". Échanson er det franske ord for mundskænk. Navnet hentyder således til de mundskænke, der skænkede vin ved pavehoffet i Avignon i 1300-tallet. På broderskabets hjemmeside udtrykker man sig således:
The " brotherhood of Cup-bearers " The châteauneuf Brotherhood was founded by Dr. Dufays for the purpose of paying an everlasting tribute to glorious times past. The ceremonies of the Brotherhood are inspired by the very history of the Papal Court when the Cup-Bearers - just like today - served our wines to prominent guests.

Der findes 3 grader af medlemskab:

55 Grands Échansons ("Stormundskænke", "Grands Échansons dignitaires, Membres fondateurs ou Associés")

Kammerherrer og Storkammerherrer, som vil udtrykke deres sympati for og yde hjælp til sammenslutningen.
"Camériers et Grands Camériers qui veulent marquer leur sympathie et apporter leur aide à l'Association"

Æresmedlemmer, der optages i broderskabet efter anbefaling og ved de 2 årlige ceremonielle indsættelsesfester.
Der findes nogle få tusinde sådanne æresmedlemmer. Man kan faktisk søge optagelse via broderskabets hjemmeside.
" Échansons et Grands Échansons des Papes " a camera paramenti ", Membres d'honneur qui entrent à l'Échansonnerie par intronisation.


Optagelsesceremoni


I 2005 afløste Francoise Bérard (t.v.) Paul Coulon (t.h.) som præsident for broderskabet.
Paul Coulon forsætter som vicepræsident. (foto: Francis Pabst)
Ved intronisationen 10. december 2005 blev to danskere optaget i broderskabet.
Se evt. billeder fra denne begivenhed
I forbindelse med Fete Saint Marc 25. april 2008 blev endnu en dansker optaget.
Se evt. billeder fra denne begivenhed

Optagelse af nye medlemmer er en af de vigtigste ceremonielle begivenheder i broderskabet. Den nominerede anbefales til optagelse med omtale af deres fortjenester, ofte iblandet morsomheder om deres meriter.

Optagelsesceremonien afholdes i den gamle restaurerede kælder under paveslottet. Det giver en vis  historisk atmosfære, at de middelalderlige pavelige mundskænke har udført deres job bag de samme mure. Det hele foregår i skær af stearinlys, og på åbne ildsteder tilberedes maden, hvortil der naturligvis skænkes rigeligt af byens vine. Der holdes taler og synges og danses.

Optagne æresmedlemmer får udleveret 3 ting: et diplom, en nøgle (symboliserende mundskænkenes nøgle til pavehoffets vinkælder, som i øvrigt ses på de traditionelle vinflasker) og en magnumflaske Chateauneuf du Pape.

Disse fester afholdes 2 gange årligt på søndage. I 2004 12. juni og 4. december. I 2005 11. juni og 10. december.
På Internettet annoncerer amerikanske rejseselskaber med, at rejsen inkluderer deltagelse i disse fester.


Nøglen

Diplomet

Om broderskabets formål

Herom udtrykker man sig på hjemmesiden, her forsøgt oversat til dansk:

For at forstå baggrunden for  l'Échansonnerie des Papes, må man kende artikel 2 i vedtægterne for vores sammenslutning:
At holde erindringen levende om store forgangne tider og især om pavernes ophold i Avignon og Chateauneuf du Pape i middelalderen.
Kende og værdsætte landskaberne, stederne, monumenterne, skikkene, nutids- og traditionel kunst i Chateauneuf du Pape og omegn.
Yde bistand til kunst, litteratur eller kulturelle arrangementer i Frankrig og i udlandet, som vedrører Provence og særlig Comtat Venaissin og Pricipauté d'Orange.
Tage forskellige intiativer til gunst for "des vins et de terroir de Chateauneuf du Pape".
Værdsætte og kende det, som gør kendetegner Chateaunef du Pape vinenes originalitet og omdømme blandt Frankrigs store appellationer.
Fremme mødet og skabe sympatisk forbindelse mellem alle dem, som på en eller anden måde bidrager til Chateauneuf du Pape vinenes berømmelse.
Vedligeholde og udvikle blandt medlemmerne: venskab, gensidig hjælp, generøsitet, upartiskhed og fælles loyalitet.

Adresse:
Echansonnerie des Papes Route de Courthezon, 84320 Châteauneuf-Du-Pape
Tlf: 4 90 83 75 80
E-mail: echansonnerie-despapes@wanadoo.fr
Hjemmeside: http://www.echansonnerie-despapes.com

Forside  


Siden opdateret 18-07-2008