Domaine du Grand Montmirail  

Yves Cheron
Le Grand Montmirail 84190 Gigondas
Tel. +33 490 658 591 / +33 610 440 298
Direkte salg: Caveau i Vacqueyras mandag-torsdag 8.00-12.00 og 14.00-18.00
Fredag 8.00-12.00

Mail: yves-cheron@cegetel.net
/ contact@vignoblescheron.fr
Web: http://www.vignoblescheron.fr/

Yves Cherons far, Denis Cheron, flyttede fra Bourgogne til Vacqueyras i 1960'erne og købte her et negociantfirma, Cave du Grand Comtadiné. En af hans leverandører var ejeren af Domaine du Grand Montmirail, og da denne ville afhænde sit domæne, blev det solgt til Denis Cheron. I begyndelsen af 1980'erne overtog sønnen Yves Cheron roret efter at have afsluttet sin uddannelse fra vinskolen i Beaune og han har siden ekspanderet firmaet.

Domænets egne vinmarker udgør i dag i alt 46 ha.: 35 ha. Gigondas, 7 ha. i Vacqueyras, 2 ha. Beaumes de Venise og 2 ha. Muscat de Beaumes de Venise.
De 35 ha. Gigondas er blandt de højest beliggende i Gigondas, 300-350 m.o.h. Denne beliggenhed kræver langmodighed for at få fuldmodne druer og resultatet kan blive lidt for tynde og syrerige vine.

Sideløbende med produktionen af vine fra egne marker viderefører Cheron sin fars negociantvirksomhed. Vinene fra "anonyme" producenter vil normalt blive kaldt "Pascal" (evt. Pascal Frères), men andre navne kan forekomme på etiketten.

Udover at eje Domaine du Grand Montmirail og negoiantaktiviteter i det sydlige Rhone, ejer Vignobles Cheron Domaine Les Hauts de Mercurol og Domaine Michel Poinard det i nordlige Rhone og i Bourgogne Domaine Paul Misset og Domaine des Varoilles

Vine fra egne marker i sydlige Rhone.

Gigondas 
75% Grenache, 20% Syrah og 5% Mourvedre. 

Vacqueyras  
65% Grenache, 25% Syrah og 10% Mourvedre. 

Beaumes de Venise Grand Montmirail
65% Grenache, 25% Syrah og 10% Cinsault

Muscat de Beaumes de Venise
Muscat de Petit Grans.

Cotes du Rhone Les Dentelles 
70% Grenache og 30% Syrah.


.


Yves Cheron. Foto: winecountry.abcfws.com
.

Domaine du Grand Montmirail ligger ved foden af Dentelles de Montmirail, vest for Domaine de Coyeux. Stedet kan kun besøges efter aftale
.

.


Home
    Home Gigondas    Home Vacqueyras   Home Beaumes de Vevise.


Siden opdateret 22-09-2015