Chateau de Montfaucon 

Rodolphe de Pins
Rue du Chateau 22 30150 Montfaucon
GPS Longitude: 4° 45' 14" E
GPS Latitude: 44° 04' 31" N
Tel. +33 466 503 719
Direkte salg: Mandag-fredag 13.00-18.00. Andre tidspunkter efter aftale.
Mail: contact@chateaumontfaucon.com
Web: http://www.chateaumontfaucon.com

   

Chateau de Montfaucon er et sted, der er rig på historie. Det skyldes den strategiske beliggenhed i Rhoneflodens umiddelbare nærhed. Det skyldes også, at stedet ligger på grænsen mellem de områder, der i Middelalderen var kontrolleret af den franske konge, og de områder der var kontrolleret af kirken eller pavedømmet. Det blev således på alle måder en værdsat forpost.
Romerne har utvivlsomt brugt stedet som forpost og formentligt også lavet vin på stedet. De ældste dele at tårne på stedet kan dateres til 1000-tallet. I 1420 blev stedet af den franske konge givet som len til Laudun familien, som dermed fik titlen Baron af Montfaucon. Gennem de følgende par århundreder led slottet under religionskrigene. I 1766 kom den nuværende ejers forfædre for første gang i besiddelse at stedet, da Joseph Gabriel de Pertuis blev Baron de Montfaucon.
Sønnen Eugene var også borgmester i Avignon og medlem af parlamentet. Han giftede sig med en skotte, hvilket medvirkede til de skotske præg, som næste generation,
Baron Louis tilførte slottet under en større ombygning i 1880-erne.
1910-1970 blev stedet drevet af en kvinde, comtesse Madelaine , der giftede sig de Pins og kom til at hedde
Comtesse de Pins. Indtil 1995 blev næsten hele produktionen solgt til kooperativet, men dette år blev stedet overtaget af Rodolphe de Pins Han havde før overtagelsen arbejdet som vinmager, bl. a. på Domaine de Vieux Télégraphe i Chateauneuf du Pape.

I 1995, da Rodolphe de Pins overtog stedet hørte der 18 ha. til domænet. Ved nyplantning og tilkøb er man nu kommet på 45 ha.
Man driver markerne efter organiske metoder, uden dog at være certificeret. Filosofien bag arbejdet udtrykkes af Rodolphe de Pins  på denne måde: "The spirit I search for in Montfaucon wines is elegance and finesse. I like wines that are complex, but also enjoyable and easy to drink; like the wines of Burgundy, but working with the Southern Rhône varietals and climate. All my work is to find harmony and balance in the wine."

Lirac Chateau de Montfaucon Baron Louis
40% Grenache, 15% Cinsault, 15% Syrah, 10% Carignan, 10% Counoise og 10% Mourvèdre.

Laves på et udvalg fra de bedste og de ældste parceller - op til 95 år.
60% af blandingen lagres i 1 til 5 år gamle barriques i ca. 12 mdr.
Vinen er opkaldt efter Baron Louis de Montfaucon, som restaurerede slottet i 1800-tallet.
Cuvéen blev indtil 2009 deklareret som Cotes du Rhone.Den første årgang declareret som Lirac var 2010

Cotes du Rhone Blanc Chateau de Montfaucon Comtesse Madeleine
40% Viogner, 30% Marsanne, 10% Clairette, 10% Bourboulenc og 10% Picpoul.
Alle druer er gæret i barriques og herefter er 60% lagret i 1-5 år gamle barriques i 12 mdr
.  
Opkaldt efter den nuværende ejers bedstemor Comtesse Madeleine de Pins, som drev stedet i 60 år, fra 1910.

Cotes du Rhone Chateau de Montfaucon
50% Grenache, 15% Cinsault, 15% Syrah, 10% Carignan og 10% Coinoise.
Gæring og lagring i cementtanke i ca. 18 mdr.

Vin de Monsieur le Baron de Montfaucon
Lavet efter historisk opskrift på 15 forskellige druetyper: Grenache, Syrah, Cinsault,
Carignan, Counoise, Mourvèdre, Muscat, Aubun, Alicante, Tempranille - og grønne druer: Viognier, Marsanne, Clairette, Bourboulenc, Picpoul.
15 forskellige druetyper er gæret sammen, og vinen er derefter lagret i 12 mdr. i barriques nøjagtigt, som man gjorde i 1820-erne. Etiketten er et optryk at en etiket, der blev brugt i 1829, og er formentligt den ældste etiket fra Rhone.

Vin du Pays de Gard Domaine Montfaucon Viognier
100% Viognier. 85% Gæret og lagret i cementtank. 15% i barriques.

Vin du Pays de Gard Domaine Montfaucon Marsanne
100% Marsanne. 85% Gæret og lagret i cementtank. 15% i barriques.

Vin du Pays de Gard Domaine Montfaucon Les Gardettes
50% Syrah, 15% Carignan,15% Cinsault, 10% Mourvèdre og 10% Grenache.
Fra yngre vinstokke. Lagres i cementtank.

Vin du Pays de Gard Rosé Domaine Montfaucon Les Gardettes
60% Cinsault, 20% Counoise, 10% Grenache og 10% Carignan.


Rodolphe de Pins - 4 fotos tilhører domænet.
.

.

Rodolphe de Pins og Mari Hartikainen i nutidens fadkælder, 
hvis første konstruktion ligger ca. 500 år tilbage i slottets historie.
.

.
Rodolphe de Pins indgår i et utraditionelt samarbejde med 3 kendte vinbøder i Rhone: http://www.rhonegang.com/
.
.


Home
  Home Lirac  Home Cotes du Rhone


Opdateret 22-02-2015