Paverne i Avignon - Slottet bygges 1317-1333

Paveslottet er vartegn for Chateauneuf du Pape, og det første af byen, man ser, når man nærmer sig stedet. Mange producenter har under en eller anden form brugt ruinen som element på deres etiketter.

I 1305 blev Clement V (1305-1314) valgt til pave. Han besluttede at flytte sin residens fra Rom til Avignon, hvor paverne forblev indtil 1376 og igen fra 1379-1403 i perioden med 2 paver, én i Rom og én i Avignon. Det vides, at Clement den V af og til tog på kortere ophold i Chateauneuf, og da han døde i Roquemaure i 1314, var han på vej hjem fra et ophold i byen.
Det var imidlertid efterfølgeren Johannes den XXII (1316-1334), der fik den største betydning for byen. Han byggede slottet i årene 1317-1333. Det var begrænset, hvor mange ophold han opnåede at få på stedet, for han døde året efter færdiggørelsen i 1334.

Det var i det hele taget begrænset, hvor meget paverne brugte slottet. Kun en enkelt af de efterfølgende paver tog jævnligt ophold i byen, nemlig Clement VII (1378-1394). I en periode med pest i Avignon flyttede en del af pavestolens administration tilmed til Chateauneuf, og der blev foretaget visse vedligeholdelsesarbejder på slottet.

Efter at paverne var flyttet tilbage til Rom, tilhørte slottet byens lensherre, biskoppen eller ærkebiskoppen i Avignon. Der var aldrig nogen af dem, der var særlig interesseret i slottet i Chateauneuf. Paverne havde jo også efterladt sig en kæmpebolig i Avignon og slottet havde aldrig særlig strategisk betydning, så det forfaldt efterhånden. Under religionskrigene i 1500-tallet blev byen erobret af hugenotterne, der i 1567 satte ild til slottet. Blandt andet udbrændte den store sal. Herefter kan man betragte slottet som en ruin, der inviterede til at man hentede sten derfra til byggeri i byen. Enkelte beboelige dele tjente som bolig for nogle få soldater, der varetog ærkebiskoppens interesser på stedet.

Efter den franske revolution var lensvæsenets tid forbi og sammen med andre kirkelige besiddelser blev resterne af slottet inclusive et jordtilliggende på 9,2 ha. solgt til en privat, J. B. Establet, der kort efter købet videresolgte det i lige store dele til 33 personer fra byen.

I 1858 var bygningerne udlejet til oplagringsrum med den betingelse tilknyttet, at der skulle være åbent for interesserede besøgende. Stedet var allerede blevet en turistattraktion, som det er tilfældet i dag.
Under 2. verdenskrig var tyskerne til stede i Chateauneuf, og også de brugte de tilbageværende bygninger  til lytteudstur. Da de måtte trække sig tilbage fra byen i 1944, kunne de ikke medtage udstyret og sprang det derfor i luften. Det gik ud over tårnet, så muren på den ene langside forsvandt forsvandt. Det berettes ofte, at tyskerne sprang slottet i luften. Det er en sandhed med stærke modifkationer. Slottet var en ruin i århundreder før denne begivenhed, men nogen skade gjorde de da.


Før 1944


Efter 1944

I 1960 besluttede bystyret i Chateauneuf du Pape at restaurere den store kælder (26x9m) under paveslottet. Der arrangeredes udstillinger, så man kunne opleve kælderen, hvis man var heldig at besøge stedet på rette tidspunkt. Kælderen brugtes ved forskellige festlige lejligheder, f. eks når vinbroderskabet "Échansonnerie des Papes" optog nye medlemmer. For tiden (2015) er kælderen lukket for offentligheden på grund af fare for nedfald.


Akvarel af Jean-Louis Laure, der på baggrund af kendte kilder og rester er et bud på, hvordan Slottet og byen så ud i slutningen af det 14. årh.

Home  Historie - oversigt 

Opdateret 29-01-2015