Byen, bymure og gader i forne tider

1. Hovedporten, La grande porte. 2. Porte Ourouse (Rouge). 3. Tour de Portalet. 4. Èglise, (den nuværende sognekirke, der er ombygget i århundredernes løb)

Illustrationen ovenfor viser byens fæstningsmure. Den inderste cirkel omkring paveslottet daterer sig tilbage til 1000-tallet. De var således etableret før paveslottet blev bygget i 1300-tallet. Det var disse ældste fæstningsværker, der gav anledning til byens navn, "Chateauneuf", Castrum Novo, den nye befæstede by.
Indbyggertallet før pavernes ankomst til Avignon er ikke kendt, men der har formentlig kun været nogle få hundrede indbyggere. Slottets opførelse og byens betydning på grund af beliggenheden i nærheden af pavestolens residens gav anledning til en betydelig vækst i indbyggerantallet, der kan anslås til ca. 2000 i 1344. Dette tal kan læses ud af den bevarede jordebog (censier), der blev lavet for at få et grundlag for lensherrens opkrævning af tiende og andre afgifter. Dette tal svarer stort set til indbyggertallet i dag.
Det siger sig selv, at der måtte ske en udvidelse, så også de mange nye indbyggere kunne være inden for de beskyttende mure. Man kunne forestille sig, at paven havde sørget for de nye fæstningsværker. Det var imidlertid byens indbyggere, der i mange år selv forestod dette arbejde.
I en periode med pest fra 1381 fik byens indbyggere skattelettelser, fordi de ellers ikke ville kunne klare udgifterne i forbindelse med arbejdet.
Murene var ikke bygget i egentligt forsvarsøjemed. Der befandt sig aldrig en betydningsfuld person på slottet, som kunne påkalde sig erobring fra fremmede hære. Paverne tog ikke ophold på stedet i ufredstider. Det var mest for at beskytte byen mod smågrupper af banditter, og så var det i perioder med pest i området vigtig at kunne lukke byen. De to indgange til byen blev lukket ved solnedgang og åbnet ved daggry. Det var ikkemuligt at komme ind efter mørkets frembrud. Heller ikke for indbyggere fra byen. Der blev bygget opholdsteder uden for murene, så folk, der af én eller grund kom for sent, kunne overnatte der.

I 1800-tallet havde denne lukning af byen mistet sin betydning, og i 1842 besluttede bystyret at rive portene ned.
I dag kan man rundt om i byen se rester af bymurene, men de er ikke bevaret i samme udstrækning som i en del andre byer i Provence.



Byen i 1800-tallet. Skitse: J. L. Laurwe. Fra bogen "CHÂTEAUNEUF DU PAPE Mémoire d'un village" by Jean-Claude Portes 
I dag har byens gader andre navne, Det 20. århundres franske helte har skullet hædres. 

Se evt. side med nutidens gadenavne og deres historiske baggrund.

Home  Historie - oversigt  

Opdateret 29-01-2015