Domaine Gourt de Mautens 

Jérôme Bressy.
Route de Cairanne 84110 Rasteau
Tel. +33
490 461 945
Direkte salg: Kun efter forudgående aftale.
Mail:
info@gourtdemautens.com 
Web: http://www.gourtdemautens.com/  

Jérôme Bressy så både bedstefaderen og faderen producere vin, men ingen af dem aftappede vinen selv. Han fortalte for nogle år på sin hjemmeside, at han allerede som 8-årig fik lov til at bruge de kasserede druer til at lave sin egen "vin". Jérôme begyndte at lave vin på faderens domæne i 1996 og 1997, men besluttede så at bygge egne kældre i 1998. Domænet hører ikke til de største i areal. Med de parceller, Jérôme Bressy har erhvervet, er det i dag på 13 ha, og produktionen er kun på omkring op til 25.000 flasker årligt.
Produktionen er biodynamisk siden 2007.
Bressy er begunstiget ved at have meget gamle vinstokke - op til 90 år, og dertil kommer hans absolutte bestræbelse på at fremstille vin af allerbedste kvalitet. Udbyttet holdes derfor på et ekstremt lavt plan - på flere parceller omkring 12-15 hl/ha. Han har selv ved flere lejligheder udtrykt, at Henri Bonneau og Reynaud på Rayas er hans forbilleder. Heldigvis (personlig bemærkning fra denne sides udgiver) er hans vine dog langt mere umiddelbart appellerende i den alder, hvor de fleste af os nyder - også halvdyre - vine
Indtil for nylig var Bressy uden for konkurrence den bedste producent af Rasteau, men eftersom han er mere fokuseret på at lave vine på druer, der drager hans eksperimenterede gemyt og hans store interesse for "glemte" druevarieteter, fremfor på druer, som er anerkendt i appellationerne, så har han siden 2012 lavet vine efter de rummeligere regler for IGP. Han har oven i købet deklasseret sine vine fra 2010 og 2011. 
Man skulle dog kunne gå ud fra, at vinene er de samme kvalitetsvine, som domænet er kendt for, bortset fra at der ikke længere laves Rasteau Vin doux Naturel.

IGP Vaucluse Rouge
2010: Grenache, Carignan, Mourvedre, Syrah, Vaccarese, Terret Noir og Counoise. 10-15 hl./ha. Gæres uden afstilkning i trunkerede trætanke og lagres derefter i 2-3 år i cementtank, barriques eller demi-muids.

IGP Vaucluse Rosé
2011: Grenache, Carignan, Mourvedre og Counoise. 10-15 hl./ha.

IGP Vaucluse Blanc
2011: Grenache Blanc, Grenache Gris, Bourboulenc, Clairette Blanch, Picardan, Roussanne, Marsanne, Viognier, Picpoul Blanc og Pinot Gris. 10-15 hl./ha. Lagret i demi-muids eller ståltanke i 10-18 mdr.

Dansk importør: CH Vin


Jérôme Bressy. Foto: Jens Hork


Générateur biodynamique

Home   Home Rasteau


Opdateret 02-12-2016