|
Dagen efter
havde vi aftalt besøg hos to Châteauneuf-du-Pape-producenter, Domaine de la
Charbonnière og Domaine Pierre André, som er beliggende i Courthézon;
Charbonnière lidt udenfor på vejen mellem Courthézon og Châteauneuf-du-Pape
by.
Der står
kvinder bag begge ejendomme; døtrene på Charbonnière, Caroline og Véronique
Maret, har de seneste år overtaget mere og mere af ansvaret for drift og salg
fra forældrene, Michel og Mireille Maret, og Jaqueline André tog for år
tilbage over fra sin far.
Charbonnière
havde vi tidligere aflagt besøg tilbage i 2004, og siden havde jeg mødt
Mireille og Caroline Maret i København i oktober 2006 under Châteauneuf-producenternes
besøg på Nordatlantens Brygge, ligesom jeg havde mødt Caroline og Véronique
på Restaurant Hereford Beefstouw i Tivoli i København i oktober 2009 i
forbindelse med A Vinstouws 25 års jubilæum. Ved sidstnævnte lejlighed
havde jeg aftalt med Véronique, at familien skulle kigge indenfor i år på Domaine
de la Charbonnière.
Caroline og
Véronique er i 20’erne, taler udmærket
engelsk og er – navnlig for Véroniques vedkommende – meget udadvendt, så
vi var tilfredse med, at de begge var med til at føre os gennem en smagning og
efterfølgende fremvisning af ejendommens kældre (der anvendes både store
cementtanke, foudres og barriques). Vi smagte tre af Charbonnières i alt fire røde og 1
hvid Châteauneuf-du-Pape. I årgang 2009 den hvide, i årgang 2008 den
almindelige røde ’tradition’ samt specialcuvéen, Cuvée
Mourre des Perdrix, alle tre røde i årgang 2007, herunder specialcuvéen, Les
Hautes Brusquières, Cuvée Spéciale, samt som rosinen i pølseenden:
specialcuvéen, Cuvée Vieilles Vignes, 2003, som desværre var udsolgt i årgang
2007. Generelt rigtigt dejlige vine, som bestemt er værd at købe (fås i
Danmark hos A Vinstouw). Ejendommen producerer også en glimrende Vacquéyras,
som i årgang 2007 for nyligt har fået rosende omtale i Wine Library TV
af Gary Vaynerchuk.
Efter
frokost i Châteauneuf by, hvor vi i øvrigt tilfældigvis løb på
Michel Blanc
fra Châteauneuf-producenternes sammenslutning (Fédération
des producteurs de Châteauneuf du Pape), og hvor vi blandt andet fik bekræftet
ved selvsyn, at Restaurant
La Mère Germaine er lukket (konkurs), indfandt vi os
efter aftale om eftermiddagen på Domaine Pierre
André.
Ejendommen
var som Charbonnière ligeledes med på Nordatlantens Brygge i oktober 2006,
hvor jeg bed mærke i den (det var vist 2003, som blev præsenteret dengang), og
siden har jeg købt flere årgange af vinen i Vinadea, hvor man i øvrigt
normalt kan købe årgange af vinen helt tilbage til årgang 1999.
Domaine
Pierre André ledes som nævnt af Jaqueline André,
og hun har afstedkommet, at driften, der fra begyndelsen af 1980’erne blev
drevet økologisk, siden 1992 er certificeret biodynamisk. Jaqueline André er
meget optaget af antroposofi og gennemfører konsekvent filosofien i sin tilgang
til vinproduktionen og i al almindelighed. Hun fremhævede, at hun i forbindelse
med en tilbygning til ejendommen havde lagt vægt på, at der så vidt muligt
udelukkende skulle anvendes naturprodukter i form af blandt andet træ og ler
(og på kontoret var der muligvis også skelet til Goethes farvelære!).
Efter en
grundig snak herom fik vi mulighed for smage ejendommens vine. Der fremstilles
kun én hvid og én rød vin på ejendommen, og vinene frigives sent. Der
anvendes primært cementtanke til lagring, men der er dog et mindre antal foudres
i kælderen, som indeholdt årgang 2009. Vi smagte den friske, aromatiske hvide
2009 og de røde i årgang 2004, 2005, 2006 og 2007. Vinene var meget
konsistente, ’rene’ og præget af stor elegance og styrke, og det var svært
at vælge og begrænse sig, da vi skulle have ’souvenirs’ med os hjem til
Danmark. Vi ville gerne have købt endnu større ind af den sympatiske
Jaquelines vine, herunder den røde 2007, som imidlertid endnu ikke var frigivet
fra ejendommen (vi sagde dog ja tak til at få den næsten fyldte flaske uden
etiket med os hjem til at drikke sammen med aftensmadenJ).
Jaqueline
André har efter et uheldigt intermezzo med en dansk importør, som ikke kunne
holde, hvad han lovede, nu Bichel Vine som dansk importør.
Et par dage
senere besøgte vi på ny en ejendom, som i dag drives af to kvinder, og ligesom
på Domaine de la Charbonnière af to søstre. Det drejede sig om Domaine
Saladin, hvis vine jeg havde haft lejlighed til at smage et par gange i København
i forbindelse med smagninger, som den danske importør, Norma Vin, havde
arrangeret. Første gang i november 2007, da den yngste søster, Elisabeth
Saladin, var på besøg i København og præsenterede sine vine ved en smagning
på Custom House i Havnegade. Siden denne lejlighed havde jeg haft lyst til at
aflægge ejendommen et besøg, hvilket kun var blevet forstærket ved flere
smagninger hos den generøse Rune i Norma Vins butikslokale på Frederiksberg.
Domaine
Saladin ligger lidt uden for mit sædvanlige ’revir’, idet det ligger på
den højre Rhônebred i Ardèche i landsbyen Saint Marcel d’Ardèche, som er
placeret noget mod nord i forhold til fx Tavel og Lirac. Jeg måtte derfor af
hensyn til familiefreden finde et turistmæssigt plausibelt påskud for den
lange tur vestpå, hvilket blev et besøg i Uzès i Gard – en by som klart er
et besøg værd.
Vi indfandt
os på ejendommen en varm eftermiddag og blev modtaget af den ældste søster,
Marie-Laurence, som har ansvaret for
selve vinproduktionen, mens lillesøster, Elisabeth, som hilste på lidt senere,
tager sig mere af salg og promotion. Begge har først gennemgået en anden
uddannelse, før de under høsten i 2003 blev ramt af ’vin-bacillen’. Siden
havde de været vidt omkring som led i uddannelsen, blandt andet i Sydamerika og
hos Randall Grahm på Bonny Doon i Californien. Der er tale om to muntre
’piger’, som man kun kan synes godt om.
Ejendommens
vine har de seneste år været certificeret økologisk, hvilket blandt andet er
et udslag af søstrene Marie-Laurence og Elisabeths engagement. Marie-Laurence
fortalte, at deres bedstefar i sin tid oprindeligt havde produceret nøjagtig
lige så økologisk som de, idet det først var i løbet af 1960’erne, at de
kemiske sprøjtemidler var kommet ind i billedet i Frankrig. De var derfor blot
vendt tilbage til udgangspunktet.
Ved
smagningen syntes vi vældig godt om samtlige vine fra den hvide ’Per Èl’
over den fyldige rosé, ’Tralala’, til de i alt fem røde vine, ’Loï’,
’Paul’, (som fremstilles af druer, der har vokset på en onkels marker), Fan
dé Lune’, ’Chaveyron
1422’
til topvinen, ’Haut Brissan’ fra et lieux-dit.
Sidstnævnte er ren Grenache, og denne vin var sammen med den billigste røde,
’Loï’, de to, vi syntes bedst om. Domaine Saladin fås som nævnt i Danmark
hos Norma Vin.
En anden
ejendom, som jeg på forhånd ventede mig meget af, var den biodynamiske Domaine
Roche-Audran i Buisson på vejen op over bakkerne mod Saint Roman de
Malegarde. Jeg smagte ejendommens Cuvée César, 2007, i Danmark i foråret 2010
(importeret af H.J. Hansen A/S) – en ren, barriquelagret Grenache –
som gav lyst til at smage mere.
Ejendommens
ejer, Vincent Rochette, var desværre ikke hjemme under besøget, men vi fik en
meget kompetent medarbejder til at vise os kælderen og lede os gennem en
smagning. Vi havde ikke aftalt tid på forhånd og ankom, mens den pågældende
medarbejder var ved at rense barriques udenfor
i 35 graders varme, så han var mere
end glad for at få en lille pause fra varmen og for at komme indenfor i køligheden.
Det var vi også – og vi blev ikke skuffet!
Ejendommen
har marker to steder – højtliggende, nordvendte marker i Buisson omkring
ejendommen – og i Visan nogle kilometer nordvest for ejendommen.
Derudover har man to små parceller i og omkring det nordøstlige Châteauneuf-du-Pape,
henholdsvis i AOC Châteauneuf-du-Pape og lige udenfor. På ejendommen
fremstilles – af Grenache blanc og Viognier - noget af det bedste hvide Côtes-du-Rhône,
jeg mindes at have smagt. De røde vine var generelt lige så imponerende. Den røde
Vin de Table, ’Cuvée Le Caillou’,
fremstillet af 100 % sent-høstet (i oktober) Grenache, fik vi til allersidst
lejlighed til at smage direkte fra barrique i årgang 2009,
og der var tale om en tyktflydende, koncentreret kirsebær-blommesaft af en
ufattelig rigdom og sødme, som umiddelbart var svær at sammenligne med andre,
mere traditionelle vine (måske en Recioto della Valpolicella). Alt i alt var vi
særdeles tilfredse med besøget hos én af de bedste biodynamiske Rhôneproducenter,
som jeg umiddelbart kan komme i tanker om. H.J. Hansen A/S importerer to røde
vine fra Domaine Roche-Audran.
En anden økologisk
producent, Domaine Jean David i Séguret, hvis skilt jeg tit havde lagt mærke
til i tidligere år på vejen til Séguret, men aldrig havde fået besøgt, fik
chancen i år. Vi blev modtaget af Jean Davids hustru, Martine,
og smagte med hende ejendommens i alt fire røde vine.
Lad det være sagt med det samme: det var ikke vine af samme høje klasse
som på Roche-Audran, men vi syntes dog godt nok om årgang 2007 af ejendommens
bedste vin, Cuvée Les Levants, til at købe 6 flasker med os til Danmark.
Ejendommens vine kan i Danmark fås hos Godsets Vin (og muligvis også
hos Rosforth & Rosforth).
En
eftermiddag efter det traditionelle årlige besøg hos Domaine Alary i
Cairanne kørte vi indenfor hos Domaine des Coteaux des Travers i Rasteau
blandt andet med et håb om at kunne komme til at smage (og købe) ejendommens
formidable Cuvée Paul, som jeg husker med stor glæde fra Rhônevinfestivalen
i 2009, hvor man kunne smage årgang 2006. Denne topcuvée var det dog ikke
muligt at købe på stedet, da den for længst var udsolgt (lille produktion –
stor efterspørgsel – eller også ville de ikke sælge til nye, tilfældige
kunder ). Til gengæld fik vi fornøjelsen af at smage ejendommens øvrige
aktuelle røde vine fra henholdsvis Cairanne og Rasteau i årgang 2007 og 2008
samt de to søde Rasteau, Vin Doux Naturel Rouge og Doré.
Domaine des Coteaux des Travers er fra i år certificeret som økologisk
producent.
Ejeren,
Robert Charavin, indfandt sig kort
efter vores ankomst, og under snakken med ham kom det frem, at han i sin tid
havde gået i samme skoleklasse som udlejeren af det hus i Malaucène, hvor vi
bor hvert år, så vi fik en hilsen med os tilbage.
Den nylige beslutning om at opklassificere Rasteau til selvstændigt cru
fra årgang 2009 gav i øvrigt problemer med hensyn til de aftappede vine fra årgang
2009, som allerede havde fået etiketter på, men bortset fra det var man på
ejendommen selvfølgelig glad for denne anerkendelse af Rasteau.
Vores bedømmelse
af vinene fra Coteaux des Travers og modtagelsen på stedet var positiv, og det
er en ejendom, som vi gerne vil besøge igen. Ejendommens danske importør er CH
Vin.
Værtsparret
på ejendommen, hvor vi bor, har et par andre gîtes
til udlejning, og i år havde de som noget nyt inviteret lokale producenter til
at komme forbi to søndag aftener for at præsentere vinene for gæsterne. På
denne måde fik vi lejlighed til at møde folkene bag og stifte bekendtskab med
vinene fra Domaine du Grand-Père Jules i Violès (Côtes-du-Rhône
Village) og Domaine Beauvalcinte i Suzette (Beaumes de Venise), som
ligger tæt på, hvor vi bor. Begge ejendomme er certificeret ’agriculture
biologique’, og præsentationen medførte, at der kom lidt af vine fra begge
ejendomme med hjem til Frederiksberg. Domaine du Grand-Père Jules har vist
ingen repræsentant i Danmark, mens man kan købe vin fra Domaine Beauvalcinte
hos Emilie Vin
Udover at møde
nye vinansigter er det også rart at møde kendte ansigter. Hen imod slutningen
af ferien aflagde vi således besøg på Domaine Rouge-Bleu i Sainte Cécilie
les Vignes hos Kristin og
Jean-Marc Espinasse
, som vi lærte at kende i fjor. Siden da havde
Jean-Marc Espinasse
været i København i november 2009, hvor The Wine Company arrangerede
en smagning på en restaurant på Frederiksberg, hvor jeg havde lejlighed til at
smage blandt andet årgang 2008, men også fadprøver af årgang 2009 (se
Webmasters ’kort nyt’ fra november
2009). Jeg blev under besøget på
ejendommen glad for at konstatere, at den ’svage’ årgang 2008 smagte væsentligt
bedre nu her i juli 2010, end den havde gjort i november 2009.
Domaine Rouge-Bleu drives efter biodynamiske principper uden at være
certificeret som sådan.
Under besøget
i år bød
Jean-Marc Espinasse
på en fadprøve fra barrrique af årgang
2009 af ren Grenache fra 65 år gamle vinstokke, som han i 2011 vil aftappe som
en ny, selvstændig luksuscuvée ved navn ’Cuvée Lunatique’. En tæt og koncentreret eliksir. Vinen kommer fra en lille parcel med store
rullesten som visse steder i Châteauneuf-du-Pape, og selv om den blot vil blive
solgt som en Vin de Pays, er det ifølge
Jean-Marcs foreløbige planer tanken, at den skal markedsføres med luksusudstyr
i form af en indgraveret måne på flasken og en dyr, lækker etiket med tryk i
basrelief. Den skal endvidere kun sælges i trækasse. Eventuelt vil der også følge
en cd-rom med nærmere baggrundsoplysninger om vinen med i trækassen – jo,
Jean-Marc har med rette store planer for denne vin. The Wine Company
er dansk importør af Domaine Rouge-Bleu.
Som de
seneste to år fik jeg lejlighed til at mødes flere gange med Philippe Gimel
fra Saint Jean du Barroux, som har lejet sig ind med sit
produktionsapparat på den ejendom, hvor vi bor under ferierne. Jeg har
tidligere i et rejsebrev fra 2008 skrevet nærmere om Philippe Gimel.
Én dag
smagte vi sammen dels fadprøver af de
forskellige druesorter hver for sig og blandet samt fadprøver fra de tanke,
hvis indhold med tiden bliver til de tre røde cuvéer, som han efterhånden har
lagt sig fast på: Den lette, friske og imødekommende ’Danish Cuvée’, den
normale, som tidligere hed Oligocène (et navn han ikke må anvende længere af
ophavsretlige grunde, idet en ejendom i Bourgogne har registreret navnet), og
den nye koncentrerede cuvée, som i årgang 2006 – den første årgang –
blot hedder SJB 5, og som er let genkendelig på grund af sin sorte etiket.) Det
var meget lærerigt at konstatere de markante forskelle på de tre vine allerede
på dette tidlige tidspunkt. Philippe er i øvrigt i gang med at finde nye
betegnelser for sine vine, og
navnene vil formentlig komme til at afspejle det terroir, som findes på hans
ejendom (sten, vand, jord etc.).
Den følgende
dag smagte vi på det meste af, hvad Philippe ligger inde med på flaske af
ejendommens tidligere hvide og røde vine, herunder den allerførste årgang,
han producerede, den røde fremragende 2003 Oligocène, som han fandt en ½
flaske frem af. Den seneste røde, SJB
5, som jeg fik lejlighed til at smage kort efter aftapningen i forbindelse med A
Vinstouws 25 års jubilæum i oktober i fjor, hvor den fortsat ifølge Philippe
led af ’bottle shock’, viste sig nu at have noget af den samme power som
2003 Oligocène og en smule mere. Jeg
ser frem til at smage den på hjemmebane.
Vi har som
i tidligere år al mulig grund til at ønske den yderst sympatiske Philippe
Gimel held og lykke med sit fortsatte projekt. Philippe Gimels vine importeres
til Danmark af A Vinstouw
og det er højst tænkeligt, at han vil komme
til Danmark på en promotionstur i november 2010.
Siden DR i
vinteren 2008-09 genudsendte udsendelsen ’Danskernes Vin’, havde jeg været
optaget af en dag at få lejlighed til at møde den danske vinproducent Niels
la Cour og smage vinene fra hans ejendom, Domaine le Serre de Condorcet –
navnlig da det gik op for mig, at ejendommen blot befandt sig en 30-
40 km
fra det sted, hvor vi plejer at bo i Malaucène. På Rhônevinfestivalen i 2009
var Niels la Cour til stede for at promovere sine hvide vine og for om muligt at
finde en dansk importør. Det sidste lykkedes ikke, men manden selv og vinene
gjorde et vist indtryk på mig, og jeg aftalte på stedet med ham i september
2009, at jeg skulle kigge forbi ejendommen i løbet af sommerferien i år.
Ejendommens
marker ligger nordøst for Nyons i departementet Drôme lidt uden for den lille
flække, Condorcet. Niels la Cour bor selv i nærheden af markerne, som ligger
naturskønt omgivet af bjerge. Han er i almindelighed helt alene om al
produktionen, og bruger meget af tiden i markerne, som han selv har tilplantet i
begyndelsen 1990’erne med Viognier, Chardonnay, Marsanne og Roussanne. Fra næste
år vil han også fremstille lidt rødvin af de sædvanlige Rhône-varianter.
En lille
pudsighed: Da han som nævnt er alene om arbejdet, ville vi ikke forstyrre ham i
alt for lang tid (han havde forinden berettet om et tysk ægtepar, som dukkede
op en dag og først tog af sted efter 6 timer!).
Jeg regnede ganske vist med at møde en landsmand, men måske også lidt
af en hermit, og havde derfor lovet ham, at vi højst ville lægge beslag på ½-1
time. Men, det viste sig, at vi først kom til at tage afsked efter godt 3
timer, hvor vi i de første mere end 2 timer slet ikke nærmede os det egentlige
formål med besøget - at smage på produktionen - men talte om løst og fast og
om Danmark og Frankrig. Og det var ikke os, der talte mest! Jeg tror på en måde,
at Niels la Cour trods alt var glad for et besøg ’hjemmefra’ af
vininteresserede landsmænd.
Først hen
mod slutningen spurgte han henkastet, om vi kunne tænke os at smage lidt vin,
og det blev så til smagsprøver fra flaske af Viognier fra 2004, Chardonnay fra
2006, Roussanne fra 2004 samt Marsanne fra tank. Herudover lidt yngre vine fra
tank, som stadig var under fermentering. Til trods for indledende umiddelbar
skepsis som følge af alderen og la Cours advarsel om, at flaskerne havde været
trukket op i nogle dage, syntes jeg godt om vinene, som uden ligefrem at være
friske havde en god fyldighed, frugt, kompleksitet og en vis personlighed, og de
var alt i alt interessante bekendtskaber. En årsag hertil er formentlig, at
markerne ligger i en vis højde, således at der som i Ventoux kan være køligt
om nætterne. Jeg vil tro, at det er med la Cours vine som med mange af de hvide
Rhônevine: enten kan man lide dem eller også slet ikke.
En anden
pudsighed: Niels la Cour er uddannet kemiingeniør fra DTU, og man skal ikke
komme med fodformede idéer om økologisk eller biodynamisk vinproduktion til
ham, fandt jeg ud af! Lige så engageret de økologer/biodynamikere, som jeg mødte
var, lige så engageret var han blot i den modsatte retning. Ifølge la Cour er
der nemlig sket en kæmpe udvikling af den kemiske industris produkter, så
forskellen er ikke længere så udtalt i forhold til tidligere.
Besøget
hos Domaine le Serre de Condorcet og Niels la Cour var samlet bedømt her en måned
senere nok det mest interessante besøg, vi havde i år, og ikke alene på grund
af det fælles modersmål. Jeg vil derfor stærkt overveje at lægge vejen forbi
igen til næste år, hvis vinene ved nøgtern smagning herhjemme viser sig at
leve op til det umiddelbare indtryk på stedet.
For at
runde af kan jeg nævne, at den resterende ledige plads i bilen forinden
hjemturen blev fyldt op med lidt indkøb i Vinadea og hos Domaine du Pégau i Châteauneuf-du-Pape
samt i Caveau du Gigondas.
Samlet set
en rigtig god ’vinhøst’ i 2010!
Frederiksberg,
august 2010
Jens Hork
|
