Denne første dag i Rhone blev ellers brugt til at udforske den unge appellation Cotes du Rhone Village Signargues, som på forhånd var et helt ukendt område for mig.

Før planlægningen af turen henvendte jeg mig til syndikatet i Signargues ved præsidenten Christophe Coste for at spørge, om det var muligt at få hjælp til at træffe aftaler. Det var det, og da man havde aftalt besøg med de producenter, som jeg havde ønsker at besøge, endte det oven i købet med, at Hr. Coste og hans sekretær Coralie vil følge mig rundt under besøgene. Det er jo lidt af en luksus at blive betjent på den måde, og det var stærkt medvirkende til, at dagen blev en meget positiv oplevelse, endda krydret med en frokost sammen med flere af de producenter, der blev besøgt.

Hvis jeg skal tage tyren ved hornene og rangere stederne, vil jeg dele op i tre katogorier:
De to meget gode: Chateau Haut Musiel og Domaine de la Charité.
De to gode: Chateau Terre Forte og Domaine de la Valeriane
De to knap så gode: Domaine de Magalanne og Chateau Remillon

Fælles for vinene fra Signargues er - ud fra det sparsomme kendskab en dag i appellationen har givet mig - at de er kraftige på alle leder og kanter, med god syre og tilpas med tanniner og mineralitet, så de fleste vil være langtidsholdbare. De har en mere eller mindre rig frugt, og hos de bedste vine er der pæn balance mellem doserne af de kraftige ingredienser. Nogle er mere polerede end andre, men der forekommer mig at være fællestræk, som retfærdiggør appellationens fremkomst. I øvrigt er det her som i andre nye appellationer (Plan de Dieu f.eks.), at kun de bedste vine på det enkelte sted kaldes Signargues, mens den lidt svagere del deklasseres til Cotes du Rhone.
Traditionelt har producenterne solgt en større eller mindre del af produktionen i tank til negocianter. Kun enkelte velatablerede (markedsmæssigt) aftapper det hele selv. Chateau Remillon sælger f.eks. 90% i tank, og Valeriane, der ellers laver mainstreamvine sælger 80%. Det er ikke noget, man fortæller uopfordret, og jeg ville formentligt ikke have vidst det, hvis jeg ikke havde været ledsaget på turen. De drømmer alle om at aftappe det hele selv - naturligvis. Kældre og tanke er der jo, for den solgte vin skal jo laves på stedet alligevel.
I øvrigt har jeg været lidt overrasket over kvaliteten af årg. 2008. 2007 er den bedste også her, men der er såmænd ikke så stor forskel på 2008 og andre årgange.

Hos Domaine la Charité så jeg for første gang en sorteringsmaskine, der skulle være den eneste af sin art i Rhoneområdet, der kan sortere druerne lige efter afstilkningen (alle afstilker) efter sukkerindhold. Hvis man indstiller til et potentielt alkoholprocent på 14, vil druer, der opfylder kravet komme ud af én tud, mens de øvrige kommer ud af en anden. Det er så med til at afgøre længden af macerationsperioden - og om det skal blive til Signargues eller Cotes du Rhone.
Selve sorteringen sker på et rullebånd i en væske, der vist nok var druesaft.
Jeg har efter turen spurgt lidt nærmere til principperne og forstår måske ikke helt, hvad der egentligt sker, men her er Christophe Costes egen forklaring i en mail:

"Main principles tribaie machine (tribaie in english selecting grapes) :
First : vibration table who give us one linear grape
Second : selection of bad grapes though the  roller (this roller is stainless steel made, it “glue” the bad grapes).
Third :densimetric bath selected as at 14°,  grapes who are lightener (until 13.9°), are ejected by under the bath and grapes who are upper are ejected down the bath."

Sorteringsmaskinen skulle være brugt en del i Bourgogne. Jeg har fundet et par videoer herfra, der viser maskinen i arbejde: Sorteringen - Output.

Det var også på dette domæne, man brugte det såkaldte Vinimatic system, der går ud på, at ståltankene til gæringen anbringes vandret i stedet for normalt lodret. De er ophængt således, at de kan rotere ca. 45 grader til hver side, og derved blande most og faste bestanddele. Hermed er man fri for omrøring  eller pumpning (remontage) af mosten for at undgå, at det faste bestanddele lægger sig oven på mosten. Se evt. artikel om vinifikation af Klaus Prahl. Her ses også et foto af et større vinomatic anlæg.
Hertil kommer, at tanken indvendigt er forsynet med anordninger, således at hvis endestykket afmonteres, kan tanken ved rotering selv udtømme masken efter at free run vin er fjernet. Normalt skal man ind i tanken og gøre det manuelt med skovl - en ikke helt ufarlig og i hvert fald besværlig opgave.

Nogle vil måske mene, at den slags maskiner gør det hele sådan lidt industrielt.
Never mind. Mandens vine var gode, og så er han en ualmindelig flink fyr med masser af initiativ. Jeg kunne forstå, at han var gode venner med Yves Gras på Santa Duc i Gigondas, og de minder lidt om hinanden, selv om Coste nok er lidt mindre selvsikker. Jeg synes, at det er meget frisk af ham at bruge navnet creaturdevins i navnet på sin hjemmeside. Det kan have forbindelse med, at han arbejder på at danne en sammenslutning med dette navn af kvalitetsproducenter i Rhone, med det formål at arbejde sammen om promovering og salg af vine.

I øvrigt har Coste anskaffet sig en enkelt ha. i Chateauneuf du Pape og er i gang med at lave sin første årgang 2008 herfra. (I Visan har Roche-Audran gjort det samme, dog kun 0,3 ha.)
Det blev ikke sagt, men jeg er ikke i tvivl om, at man gør den slags af markedsmæssige grunde. Der bliver nu én gang fra vineksperternes lagt mere mærke til producenter, hvis de kan lave en god Chateauneuf, end til nogen, der "kun" laver Signargues eller Visan.
Parker er jo nu engang en døråbner for eksport til US. 

Jeg smagte de bedste af vinene og fik foræret en flaske af hver af de seks.
De skal gensmages i fred og ro til mad, men jeg tror, de fortjener et Good Quality to me" -skilt, men jeg vil lige vente, indtil jeg har gensmagt dem:
.

Domaine de la Charité	Årg.	Point/20	Pris i €
Chateauneuf du Pape (fra fad)	2008	17	?
CDR Dame Blance	2008	16	8,1
CDR Charité	2008	14,5	4,5
CDRV Signargues Bastien	2007	16	6,5
CDRV Signargues Cayenne	2006	16,5	8,5
CDR Dame Noir	2006	16	8,5
CDR Les Ombres	2006	16,5	16

Mogens og Evy Troelsen, Bastide le Luget.

Christophe Coste med sekretær, Coralie Berberian

Jean-Marie Popelin Domaine Haut-Musiel

Pierre Jauffret

Chateau Remillon
Vinene her var bestemt ikke kraftige. Jeg kom under smagningen til at udtrykke noget i retning af, at de var stilfærdige, og så kom der en uventet kommentar fra min guide, Coste: Man siger, at det er sådan, at en mands vine udtrykker hans personlighed.
Det var rigtigt i dette tilfælde, og når jeg sådan tænker over dagens besøg, så må jeg medgive, at det langt hen ad vejen også gælder for vinene fra de andre 5 producenter, jeg besøgte.

Jeg kom til Signargues uden forhåndskendskaber eller forudfattede meninger.
Jeg fik i løbet af dagen mange indtryk, og det, der har bundfældet sig, er noget med "saft og kraft" og noget med meget flinke mennesker, der gerne vil modtage flere turister, hvilket de ikke er så forvænte med.
Skulle jeg en dag vende tilbage, vil jeg besøge nogen, jeg ikke nåede, men nok også lige kigge ind hos Haut-Muriel og La Charité endnu en gang, hvis jeg har plads i bilen, og vinene lever op til førsteindtrykket, når de nydes de næste par år.

Tavel var valgt for at smage rød Lirac, ikke for at smage rosévine. 
Jeg havde ikke tidligere haft lejlighed til at besøge disse seks domæner.
Jordbunden i Lirac er ret sandet under rullestenene, der minder om dem, man møder i Chateauneuf du Pape. 
Udover at vinene derfor er noget lettere end f.eks. i Signargues, betyder det også, at udbyttet falder ekstra meget i en tør sommer, som man har haft i år. Der tales om helt op til 30-40%. Kvaliteten af 2009 synes der bestemt ikke at være noget i vejen med. Producenterne er da også ret tilfredse med den side af sagen, men naturligvis er de ikke så glade for det lavere udbytte. 
Jeg havde nogle af stederne lejlighed til at smage den månedgamle most, som i foregående uge havde tilendebragt macerationen. Tilfældigvis var man på fire af dagens besøgte domæner netop i færd med at tømme den sidste tank for mask.
Selv om jeg aldrig før har smagt månedgammel vin, er jeg meget optimistisk og tror gerne på de positive ting, der siges og skrives om årgangen.

Domaine du Joncier
Dagens mest positive overraskelse var besøget på Domaine du Joncier, der ligger i selve byen Tavel. Selv om det ikke ses på damen, har hun alligevel drevet domænet i 20 år. Hendes marker ligger samlet på et lidt specielt terroir for Lirac med jordbund, der ligner meget, det man ser nordpå i Chateauneuf du Pape - med store rullesten. Hun laver 3 forskellige Liracvine, der egentligt kommer fra samme terroir, men som adskiller sig fra hinanden ved druesammensætningen. Det er en smaggsag, hvilken af de tre vine man foretrækker. Jeg smagte dem i samme årgang 2007. Personligt foretrak jeg den, der kaldes Gourmand (60% Grenache, men den var desværre udsolgt. Formentligt vil Les Muses (60% Mourvedre) nok blive den største af vinene på sigt, men den skal gemmes nogle år. Jeg kunne også sagtens være tjent med at købe Classique, der oven i købet var den billigste.
Domænet er certificeret biologique og er startet på vejen mod biodynamique, som forventeligt vil blive tilendebragt i 2010 eller 2011.
Det var en stor fornøjelse at møde den livlige og dygtige pige, og jeg kan stærkt anbefale andre at stifte bekendtskab med hendes vine.
Hun plejer af holde et maksimalt udbytte på 28 hl/ha., men i 2009 bliver udbyttet kun 12 hl/ha.!

Chateau de Manissy
Jeg fandt ud af lidt mere om den besynderlige historie om "Congregation of Missionary Fathers of the Holy Family". Disse pensionerede missionærer, hvoraf der er 10 tilbage, der bor på stedet, lavede selv vin indtil 2003. De lavede én cuvée af Tavel, som blev lagret i kæmpestore foudres. De aftappede selv kun en meget lille del, der blev sat på bordet, når missionærer fra andre verdensdele kom til stedet for at lære fransk, der er obligatorisk i missionærernes arbejde, lige meget hvor i verden, de missionerer. Resten af vinen fra de 30 ha. blev solgt i tank. Det kunne naturligvis ikke blive ved med at gå. Dels var der ingen, der ville købe vinen, og dels var missionærerne blevet alt for gamle. 
I 2004 lejede de derfor marker og kældre ud til den unge Florian Andre, som har sendt alle foudres på pension og har indrettet tidssvarende kældre. Han måtte foretage denne investering for egne penge og er helt uafhængig af missionærerne. Hans lejemål løber i 25 år, og til den tid er alle missionærerne døde forlængst.
Han har hertil lejet 3,5 ha. i Lirac og laver også herfra Cotes du Rhone.
Hans Lirac-vine er gode, så han burde søge at bytte nogle Tavel-marker ud med nogen i Lirac, men det er vel umuligt. Han kunne måske også plante rigtige rødvinsdruer på nogen af dem. Det har jeg nu ikke foreslået ham!
Af historiske grunde laver han en fadlagret Tavel, men dog således, at der i den samlede mængde kun indgår fadlagret vin fra en enkelt barrique i vinen.
Liracvinene er gode, især "Avan-Gout du Paradis", hvoraf der kun fremstilles 3.000 flasker. Jeg smagte den alm. Lirac 2007, men hele produktionen af denne vin var solgt til Canada.
Da Tavelfolkene var på besøg i København for et års tid siden, smagte jeg en Cotes du Rhone fra stedet til 5€ og udnævnte denne vin til "Best Buy" ved den lejlighed. Det vil jeg meget gerne vedstå i dag. Jeg kunne kun købe 16 flasker, for der var ikke etiket på flere. Ærgerligt for jeg fik den ellers til 3,5€ - det er det, der hedder professionel pris, forbeholdt journalister eller dem der ligner lidt.
Vincent havde travlt, da jeg var på besøg, for han skulle til Avignon og underskrive papirer for at tage det første officielle skridt til at blive certificeret biologique.

Domaine Maby
Også Mabys vine kendte jeg fra deres besøg i København. Richard Maby var i Singapore for at promovere sine vine. Det er et temmeligt stort sted med 60 ha.
Kældrene er velordnede, og alt forekommer meget professionelt. Vinene er meget perfekte, måske lidt for perfekte. Ingen slinger i valsen nogen steder.
Den ene af de to bedste vine var Lirac Blanc Prestige og den anden den røde Lirac Prestige. Begge cuvéer laves kun i gode årgange. Jeg smagte henholdsvis 2007 og 2005 - det var dem, der var til salg p.t. Der kan ikke siges noget dårligt om dem - udover prisen, som var på 15,3€ for dem begge.

Chateau d'Aqueria
Kældrene på Aqueria levede til fulde op til, hvad man må forvente på et "chateau". Her var det himself, Vincent de Bez, der tog imod. Han har ansvaret for kældre og administration, mens broderen Bruno tager sig af vinmarkerne.
De 66 ha. vinmarker ligger næsten totalt samlet omkring domænet i uafbrudte marker, afgrænset på alle sider af landeveje.
En efterkommer af manden, der gav navn til stedet, måtte under den franske revolution i hast udvandre, og det blev til Danmark. Her blev han gift med en borgmesterdatter fra Horsens - og blev senere selv borgmester i byen. Det sker, at der kommer danskere på besøg, der endnu bærer navnet. Jeg søgte lige på Krak, men måske er deres navn fordansket lidt - jeg fandt ingen.
Alle vine med navnet Lirac og Tavel er gode vine. Bedst af alle er Lirac Cuvée l'Heritage. Den koster også 23€ og skulle så kunne sammenlignes med en Chateauneuf du Pape. Jeg foretrækker nu sidstnævnte, hvis vi skal bevæge os i den prisklasse. Tavel fra stedet hører absolut til toppen i denne appellation.

Chateau Correnson
Besøget bød på en lille overraskelse - for mig. Jeg kom i god tid, og havde forestillet mig, at en stor firkantet bygning ved siden af de gamle og smukke hovedbygninger måtte være kælderen. Det viste sig, at vinene ikke laves i bygningerne på selve Correnson, men i meget gamle bygninger oppe i St. Genies de Comolas. Chateau Correnson blev først erhvervet af Peyrefamilien i 1997, og det bevirkede, at mærket skiftede fra Domaine Peyre til Chateau Correnson.
Vinene laves altså på det hedengangne Domaine Peyre. Det var en sød pige, Sandrine, der tog imod i receptionen, hvorefter Vincent Peyre dukkede op. Da vi så de sparsomme kældre, undrede jeg mig og fik at vide, at vinene ikke lavedes der på stedet. Så var vi oppe i byen tæt ved og se de gamle kældre. Der var ikke meget "chateau" over disse dem, men der var mange cementtanke, og så går det jo alligevel.
Vinene var måske ikke så udtryksfulde, men den bedste røde Lirac Cuvée Divinitas var såmænd udmærket. Det skulle ikke undre mig, om den symptiske og vist ret dygtige Vincent Peyre vil få sat mere skik på tingene i fremtiden - hvis banken tillader.

Vignobles Assemat
Dette besøg begyndte med en større overraskelse. Jeg ankom fra N580 vest for stedet, men da jeg nåede frem til det sted, hvor jeg forventede at finde Castel Oualou, fandt jeg i stedet Chateau Saint Roch. Hertil er jeg nogle gange ankommet fra øst, Roquemaure, og var slet ikke klar over, at de to domæner findes i sammenhængende bygninger, for Assemat ligger gemt bag ved Saint Rock. Jeg fik en længere historie om, hvordan ét domæne på et tidspunkt er blevet delt - formentligt på grund af en arvedeling, og hvordan senere ejere af de to domæner har været i topperne på hinanden. Nu går det fint mellem Brunel og Assemat familierne.
Vinene var lidt anonyme, og kunne fremtræde som supermarkedsvine. De har i øvrigt, mens IRMA var selvstændig, været importeret af dem i store mængder - jeg så udskrifter af leveringer.
Man sælger også en del til supermarkeder i dag, men med en etiket forskellig fra den man ellers bruger. Da jeg spurgte til en evt. forskel på vinene bag de forskellige etiketter, fik jeg et meget uldent svar.

Marine Roussel, Domaine du Joncier

Florian Andre Chateau de Manissy

Vincent de Bez Chateau d'Aqueria

Vincent Peyre var ved at tømme en tank, så han har arbejdstøjet på

Emmanuelle  og Jean-François Assemat, Vignobles Assemat

På turen i august besøgte jeg et domæne i Visan, Domaine la Fourmente. 
Jeg skrev i mit efterfølgende rejsebrev:

"Jeg har meget lidt kendskab til vinene fra Visan. Næste gang jeg støder på én af slagsen, har jeg vinene fra Fourmente som referenceramme. Jeg tror, jeg vil kunne huske stilen fra disse vine: Behersket frugt og en bæredygtig ramme af tanniner. Jeg kan godt li´ vinene fra domænet, så denne karakteristik er ment positivt. Jeg har på fornemmelsen, at det godt kan være typiske Visanvine. Jeg har lyst til at besøge et andet domæne på næste tur til Rhone, for at få af- eller bekræftet antagelsen."

På denne tur i oktober fulgte jeg op på udtalelsen og besøgte 6 andre domæner i appellationen. Jeg havde ikke ret i min antagelse af, at vinene fra Fourmente er typiske Visan-vine. En producent begrundede forskellen med, at Fourmente ligger i lavlandet vest for Visan og derfor har et noget anderledes terroir. Forskellen er den kraftige og temmelig udtryksfulde frugt, man finder hos vinene, jeg smagte her i oktober. Visan ligger noget højere end de fleste andre appellationer i Rhone (250-400 m.o.h), og det lidt køligere klima giver vinene en friskere syre. Rig frugt, god syre og pænt med tanniner gør vinene langtidsholdbare. Det er vine, der kræver en vis tålmodighed. Nogle års lagring vil lønne sig for de bedre udgaver, men de svagere cuvéer, som de gerne vil lancere som let drikkelige som unge - frugtige og friske - forekommer mig lidt for friske og ikke særlig let drikkelige.
Der forekommer mig at være en vis fælles identitet over vinene fra appellationen, så det er da muligt, at en ung vinbonde, jeg besøgte, vil kunne få sin drøm om Visan som Cru opfyldt en skønne dag. Foreløbig har man fået oprettet et syndikat, og det er da en begyndelse, men den slags tager tid.

De fleste domæner har brudt med kooperativet inden for de seneste år og har bygget nye kældre, og der er tale om forholdsvis unge producenter. Undtagelsen er Coste Chaude, der blev etableret for 14 år siden. De øvrige er etableret i dette årti.
I øvrigt er der nu kun 2 domæner jeg ikke har besøgt af dem, der ligger i selve Visan. De blev fravalgt i denne omgang. Jeg kunne ikke klare mere end 6 på én dag.

Domaine Roche-Audran
Den væsentligste årsag til Vincent Rochettes "omvendelse" til biodynamiske metoder har været en datters store allergiproblemer. Jeg er personligt ikke "omvendt" endnu, men må endnu engang konstatere, at biodynamikernes vine har en særlig intensitet. 
Jeg forstod, at den vigtigste biodynamiske ingrediens, man bruger her på stedet er te lavet fra grøn bark fra egetræer. Man sælger en udmærket honning på stedet, men da man ikke har styr på biernes færden, må den ikke kaldes biodynamisk.
De to Cotes du Rhone med navnet César er exeptionelle, især den hvide.
I øvrigt laves her fra 2009 en Chateauneuf du Pape fra 0,3 ha. erhvervet sidste år. 

Domaine l'Obrieu
Domænet ligger meget smukt i højlandet vest for Visan. Jeg mødte først Perez senior. Det er ikke så ofte, man møder vinbønder i den alder, der taler engelsk.
Sønnen Jean-Yves Perez forklarede, at det var noget, han havde lært sig selv ved læsning. Det er faderen, der endnu ejer markerne, men han har foreløbig udlejet 5 ha. til Jean-Yves, hvorfra han kan lave vin. Resten sælges til kooperativet. Det er faderen ellers slet ikke interesseret i, for i Visan man får samme pris uanset kvaliteten af druerne. Yves har gennemgået den mellemlange 4-årige vinmæssige uddannelse, BTS. Det kniber med plads i den mindre kælder, så der må gennemføres et byggeprojekt, før han kan få overdraget flere af markerne.
Jeg plejer at spørge, om ægtefællerne arbejder på domænet, for i givet fald ønsker jeg at få et foto, hvor begge er med. Jean-Yves forklarede, at hun arbejdede på et domæne i Gigondas og hed Cécile, og så kunne jeg lægge to og to sammen. 
Sidste år besøgte jeg Domaine du Grand Bourjassot i Gigondas, men mødte ikke datteren Cécile, for hun var optaget af sit forestående bryllup. Men nu mødte jeg hende så.

Domaine la Florane
Mere Bryllup mellem børn fra 2 domæner:
Adrien Fabre må være enhver mors drøm om en svigersøn.
I dette tilfælde er svigermoderen ingen ringere end Marie José Michel på Vieux Donjon. Brylluppet finder sted i juli næste år. Jeg har et billede af Claire i Kort nyt 19.3. 2007. Jeg kunne godt tænke mig at møde Claire og se kældrene på Vieux Donjon. Adrien har lovet at bane vejen for mig engang næste år.
Med den opsætning, man finder på Florane, kan jeg ikke forestille mig, at han opgiver sit eget domæne. Jeg ved ikke præcist, hvad man gør, når der skal bygges nye kældre - jeg har set en del af dem på denne tur - Man henvender sig vel til en "kælderarkitekt" eller til en entreprenør, der kan levere det hele, tegninger til bygninger og moderne kælderudstyr. Sådan fornemmer man, at det er sket på Florane. Alle detaljer virker gennemtænkte. Det er en fornøjelse at se sådan en kælder, og det er en fornøjelse at møde en ung fyr, der er så glad for resultatet, og det forstår man.
Familien ejer også et domæne i CDRV Saint-Maurie - L'Echevin. Vinene derfra var ikke de ringeste. Jeg ville egentlig gerne have haft faderen med på et foto, for markerne i Saint Maurice har tilhørt hans familie.

Domaine de Coste Chaude
Marianne Fues er fra Geneve, og her arbejder og bor hendes mand stadig - og der må rejses en del. I første omgang have hun egentligt tænkt sig at købe vinmarker længere mod syd, men valgte Visan p.g.a. den kortere afstand til Geneve. Hun bor i et dejligt stort hus ved domænet med en meget flot udsigt mod Ventoux og Montmirail. Det regnede desværre kraftigt under besøget.
Det er 14 år siden, Marianne Fues realiserede sin drøm om at blive vinbonde. 
Omkring 2004 gik hun over til maskinel høst, for marokkanske høstarbejdere ville ikke lade en kvinde bestemme - noget med kulturen, sagde hun.
Hun påstod nu også, at det var fint nok, når man blot var omhyggelig med at sortere druerne ved ankomsten til kælderen.
En vin fra domænet bliver årets Skovby Vin (Superbrugsen), kunne jeg se ud fra en speciel etiket på bordet. Måske var det Visan Rocaliere.

Domaine Coste Chaude	Årg.	Point	Pris i €
CDR	2008	14,5	5
CDRV	2007	15	6
CDRV Visan Rocaliere	2006	15	8,5
CDRV Visan Rocaliere	2007	15,5	8,5
CDRV Visan Argentiere	2005	16	9

Domaine la Guintrandy
Olivier Cuilleras var en spøjs fyr. Kælderen er bygget i 2001, men ser ud til at have årtier på bagen. Nu er den så stor, at der næsten ikke kan blive alt for rodet. Det er han heldig med.
Da vi skulle smage 2009 fra tankene, brugte han af en eller anden grund en tragt over glasset. Eftersom jeg troede, dette var ufarligt, stod jeg rimeligt tæt på og blev pludselig oversprøjtet med rødvin!
Vinene var der nu ikke noget i vejen med. Cuilleras arbejdede som ønolog i Bourgogne, før han kom hjem og overtog domænet.

Domaine de Lucena
Egentligt er alt perfekt i kældrene, der er bygget i 2004, og er meget gennemtænkte, menneskene er også flinke, men der er noget "billigt" over vinene. Hovedparten af produktionen er vin, som man kan karakterisere som supermarkedsvine. En enkelte Visan cuvée Frisan  2006 skiller sig lidt ud, men der produceres kun 1.000 flasker: 15,5/20 12€.

En lang dag i Visan afsluttedes med en rigtig hyggelig aften i selskab med Niels La Cour, som nogen vil kende til fra Kort nyt 13 september eller fra Rhonevinfestivalen i år. Kendere vil kunne se på billedet t.h., at det foregik på La Mere Germaine i Chateauneuf du Pape. Skulle man måske også kunne ane, at vinen var Pegau 2004? Da køkkenet også var i topform denne aften, gjorde det slet ikke noget, at det regnede på provencalsk maner udenfor. Vi nød bare at mødes.
Skulle danskere næste sommer påtænke at besøge La Cour, så vil jeg kunne give en kørevejledning, hvis man be'r om det.

Producenter i og nær Visan. Klik på navne - kom til siden om dem.

Vincent Rochette, Domaine Roche-Audran

Jean-Yves Perez, Domaine l'Obrieu

Adrien Fabre, Domaine la Florane

Marianne Fues, Domaine de Coste Chaude

Olivier Cuilleras, Domaine la Guintrandy

Niels La Cour og "turisten"

Det var dejligt afslappende at komme til kendt territorium. Man var også fri for at høre GPS-damens evindelige "Pas på!", fordi man skulle nå at finde næste destination til aftalt tid. Dagen bød på 5 besøg plus en ekstra smagning.

Domaine la Tourade
Her laver man 6 cuveer. De 3 cuveer Gigondas har samme druesammensætning.
Forskellene ligger dels i alderen på stokkene og dels i lagringen. 
Noget tilsvarende kan siges om de 3 cuvéer Vacqueyras.
Den dyreste cuvée Gigondas burde vel have været den bedste, men det syntes jeg faktisk ikke, at den var. Formentligt "kommer" den senere.
Nogle af vinene kræver en vis lagring. De fleste er faktisk af pæn kvalitetet.
I Kort nyt skrev jeg " Jeg tør ikke konkludere om årgang 2008. Jeg tror, der er ret store forskelle på kvaliteten, ikke blot blandt producenter i den enkelte appellation, men også appellationerne imellem.". Her efter turen tror jeg, at denne udtalelse blev grundlagt under besøget på Tourade. Besøgene i Visan og Signargues sagde mig egentligt, at årgangen måske ikke var så ringe endda. I Lirac blev jeg betænkelig, og det blev befæstet i Vacqueyras/Gigondas. Om Chateauneuf du Pape kan jeg p.t. ikke rigtig udtale mig på baggrund af smagninger, men de ting, jeg hørte, underbygger faktisk, det jeg citerer mig selv for fra Kort nyt.

Domaine des Monardiers
Da vi skulle gå i gang, og jeg spurgte faderen, om der var noget at bemærke til min side, spurgte han hvor jeg havde det fra, og som sandt var svarede jeg, at det var deres egen hjemmeside eller fra andre steder på Internettet. Jo, der var jo lige det, at han ikke har en datter, der hedder Cecile (nævnt på den engelske version). Han har i stedet en søn, der hedder Damien. Der måtte jo nogen undskyldninger til.
Heraf kan man endnu engang lære, at det er godt at besøge de steder, man skriver om. Det prøver jeg da også af alle kræfter. Nu har manden lidt lune, så skyen forsvandt fra himlen, og Damien var tryg ved, at der ikke dukkede en ukendt arving op til sin tid.
Kælderen er med upåklagelig orden overalt, og både far og søn er meget flinke mennesker. Der er heller ikke noget dårligt at sige om vinene, hvoraf der er 3 cuvéer Vacqueyras. Den billigste cuvée Les Calades var fra 2008, og den var der nu ikke meget ved. De to øvrige Les 2 Monardes 2007 og Vieilles Vignes var rigtig gode.

Domaine du Pesquier
Sønnen, Mathieu Boutiere, har gennemgået en 4-årig vinuddannelse (BTS). Han er beskeden og meget sympatisk. Det samme gælder i øvrigt faderen.
Man ser sig nødsaget til at sælge ca. halvdelen af produktionen til negociant. Man ville helst være fri for dette. Mathieu var meget interesseret i det danske marked, og hvis én eller anden dansk importør skulle stå og mangle en god Gigondas, så synes jeg da, at det ville være en ide at overveje Pesquier.

Domaine Montvac
Cécile Duserre var i Paris, så jeg mødte hende desværre ikke. Domænet har fået nyt website, og herfra må jeg gerne låne et billede. Det vil pynte på min side.
Man har meget gennemtænkte og praktiske kældre, som må have være supermoderne, da de blev bygget for efterhånden en del år siden (sekretæren var ikke sikker på årstallet). Det har altid været kvinder, der har været ejere af domænet. Cécile er 5. generation af slagsen. Hun er meget interesseret i klassisk musik, så derfor er alle vine nu navngivet med musikudtryk.
Et samlet udtryk af vinene fra stedet kunne måske være, at de er feminine, nogen vil måske sige elegante, med mit eget jordbundne udtryk kan man også sige, at de er lidt tynde i kanten. Vacqueyras Variation er helt OK.

Domaine de la Tête Noir
Jeg havde egentlig troet, at sådan en belgier kunne tale engelsk, men det kunne han slet ikke, så det var sparsomt med kommunikationen.
2008 har været hans første årgang som vinbonde, så dem måtte jeg nøjes med.
Hverken Cairanne eller Vacqueyras var antagelige. Lidt synd, at han skal starte med at skaffe importører med denne årgang. 
Der er stadig håndværkere i kælderen her i oktober, men ellers ser det nu nydeligt ud med rækker af ståltanke og 6-8 nye eller nyere barriques.
Oven på 2008 gik vi i gang med at smage 2009 fra en del af tankene. Det smagte faktisk udmærket, lige indtil vi kom til finalen, hvor han præsenterede en Vacqueyras 2008, der var lagret nogle få måneder på nye barriques. Det var ret vanvittigt at forsøge sådan noget i en dårlig årgang. Det er jo velkendt, at næsten al træsmag trækkes ud af et nyt fad de første 3 måneder.
Hvis 2009 ikke ender med at blive betydeligt bedre end 2008, tror jeg han får svært ved at sælge sine vine. Belgien aftager godt nok rigtig mange Rhonevine.

La Bastide Saint Dominique
Sidst på dagen smagte jeg igen vinene fra min vært her på La Bastide Saint Dominique. Mange gange har det knebet med plads til kasserne, når vi kom frem til den sidste dag i lejligheden. Herefter skal han ikke kunne sige, at jeg ikke rigtig køber vin hos ham. Hans Cotes du Rhone og Cotes du Rhone Village er fantastisk gode i årgang 2007 - 6 og 8€. Så kan man ikke få en bedre hverdagsvin, og det har været dem, jeg er gået efter denne gang. Det er jo 3. gang jeg er i Rhone i år. Jeg købte faktisk 6 kasser af hver, men svigersønnen i Geneve fralokkede mig et par kasser af hver.

Christian og Damien Vâche, Domaine des Monardiers

 Guy og Mathieu Boutiére Domaine du Pesquier

Julie Moro og Eric Bonnet, La Bastide Saint Dominique

Domaine Lou Devét
Det gælder for dette domæne, som for Guiliani, der omtales herunder, at de er nyetablerede efter før at have afleveret druerne til kooperativet i Courthezon.
I modsætning til domæner, hvor man gennem flere år har lavet vin i eksisterende kældre og har solgt det hele til en negociant, skal man bygge det hele op fra grunden. Ikke blot skal man bygge kældre, men skal også finde ud af, hvordan man egentligt laver vin. På begge domæner var man naturligvis stolt over de nye kældre, og alting ser nydeligt og praktisk ud, men man kan ikke undgå at fornemme en vis usikkerhed over for det at fremstille vinen. Man har ikke en fra barnsben indlært erfaring på dette område. Arbejdet var forbi, når druerne var plukket og afleveret. På en del kooperativer er afregningsprisen ikke engang afhængig af druernes kvalitet.
Jeg vil ikke hermed sige, at vinene ikke var i orden. Første årgang på stedet var 2006. Priserne for rød og hvid CDP er ca. 15€. En specialcuvée Francois-Louis kostede 24€. Jeg smagte de to røde i 2007 og den hvide i 2008. Prisen for basiscuvéen går måske an, men med en pris på 24€  for den dyre, bliver det svært at konkurrere med andre chateauneuf'er i dette prisleje. Normalcuvéen 15,5/20 Specialcuvéen 16/20.

Domaine Giuliani
Giuiliani startede også med første årgang i 2006. Stoltheden i kælderen er en enkelt pyramideformet cementtank, placeret centralt. Her skal de bedste druer gæres og lagres. Fornuftigt nok har man kun 3 træfade på stedet, hvoraf det ene bruges til hvidvinen og det andet indeholder Syrah og Mourvedre, der skal indgå i en specialcuvée, som man endnu ikke har fundet et navn på. Den skal laves fra det bedste vin i kælderen, men kun i et antal af ca. 1.000 flasker. Måske er 2008 ikke den allerbedste årgang at starte på den slags ting. Jeg smagte vinen fra fadet, og det trænger i hvert fald til at blive blandet med noget fra tankene.
De aftappede røde vine 2006: 16,5, 2007: 17/20
Både her og hos Lou Devét smagte jeg en hel del prøver af 2008 og 2009.
Vine, der knapt er færdiggæret (2009), er selvfølgelig svære at vurdere for en amatør, men for mig er der ingen tvivl om, at 2009 bliver meget bedre end 2008, og det er da også noget jeg har hørt alle steder, jeg har besøgt på turen

Domaine L'Or de Line
Gérard Jacumin har, som det fremgår på min side om stedet, været en af partnerne i det tidligere partnerskab mellem Cellier familien og Jacumin familien, men det er nu historie. De sidste vine fra Saint Benoit er tæt på at være solgt, bygningerne bliver sat til salg, og min side om stedet kan slettes.
Jeg besøgte Gérard i de kældre, som tilhørte han far, og som Gérard nu bruger til fremstilling af sin vin. 
Jeg kan ikke fortælle om vinene, for dem smagte jeg ikke. Han gav mig en rød og en hvid, som jeg kunne nyde hjemme, så det skal jeg ikke beklage mig over.
Han inviterede så til frokost på en restaurant i byen, Le Pistou, som jeg aldrig har prøvet før. Det var hyggeligt, og jeg fik lejlighed til at få lidt viden om ting, som jeg ofte før har søgt svar på, bl.a. at flaskekrigen for nogle år siden (efter hans opfattelse) skyldtes en enkelt person, som ville bestemme alting, og som således startede det, man dengang omtalte som "Krigen i Chateauneuf". Jeg vil ikke nævne navne, for der var jo nok også andre "skyldige".

Domaine le Jas des Papes
Bernard Granget har været ejer af Chateau Husson. Han solgte i 2007 11 af sine 18 ha. Chateauneuf du Pape til en vinbonde fra Oppede. Han solgte også retten til navnet Chateau Husson. Bygningerne ejer han stadig væk og bor i dem, men om et års tid vil bygningerne blive solgt. Jeg vil formode, at han har beholdt de bedste 7,5 ha. til sin søn Jerôme Granget. Der er blevet bygget helt nye kældre oppe ved landevejen ca. 300 m fra Husson. De er naturligvis fine og praktiske, som nye kældre er nu om dage.
Jeg har fra andre hørt Jerôme Granget omtalt som en frisk fyr med mange venner, og det tror jeg gerne. Han lader til at være en fin fyr. Jeg har vist aldrig før prøvet at få hældt vin i glasset af én der helt ubekymret havde en cigaret i den ene hånd - inde i kælderen. Nu er jeg selv ryger, så jeg bliver ikke forarget, men jeg bemærkede det dog med en vis overraskelse.
Nu kalder de altså deres domæne og vine for Jas des Papes. Husson havde måske heller ikke det bedste ry. Det var de senere år kun en meget lille antal flasker, der blev aftappet på domænet - det øvrige solgtes til negociant.
2008 er debutårgangen, og den kan man vel ikke forvente sig det helt store af - 15,5/20. 

Clos Saint Pierre
Jeg lovede på mine sider om dette domæne ikke at nævne ordene "Maucoil" og "Arnaud", men på denne side på dansk går det vel an med lidt insiderviden.
Jeg anede ikke på forhånd noget om de mennesker, jeg skulle møde, Carole og Pierre Perveyrie. Der forekom mig at være noget bekendt over damen og ret hurtigt dukkede anelser op, også fordi det lod til, at hun kendte mig. Det viste sig at være den ældste af Arnaud-døtrene fra Maucoil/Cabrieres. Hun havde skiftet hårfarve og var blevet kortklippet, men er stadig en flot dame, som det ses på et ca. 4 år gammelt billede herunder. (Jeg glemte totalt at fotografere parret, men dem møder jeg nok igen i 2011).

Der har været nogle voldsomme stridigheder mellem Carole og resten af familien på Maucoil. Det har medført, at Carole så at sige har opsagt familieskabet og har fraskrevet sig alle fremtidige arverettigheder. Til gengæld har hun fået 10 ha. af domænets marker og er begyndt et nyt liv sammen med sin mand. I konkrakten med familien har hun fået rettighederne til navnet Clos Saint Pierre, som tidligere har være brugt for en 2. vin fra Maucoil. Hendes mand var for øvrigt for nogle år siden kældermester på Maucoil og har siden arbejdet som sådan andre steder. Han kan så lave sin helt egen vin fremover. For to dage siden underskrev parret et køb af en Mas 2 km syd for Orange. Den skal de nu i gang med at restaurere og bygge nye kældre, som skulle være klar til høsten 2011.

Domaine du Pegau
Jeg havde lovet min svigersøn at medtage nogle kasser Plan du Pegau, så jeg tog op til stedet - ikke for at smage, men for at købe. Det faldt sig da således, at Laurence ekspederede en anden kunnde, samtidigt med at hun betjente mig. Jeg tog et glas og spurgte, om jeg kunne smage Pegau 2008. Det var hun ikke så glad for, men tilbød, at jeg måtte smage en anden vin. Det var såmænd Da Capo 2007 - fra fad forstås. Det var sgu et godt bytte. Jeg havde aldrig smagt denne vin før. Den er bare himmelsk, og så fik jeg lov til at hente 2 flasker af den i april. Det glemmer jeg ikke at gøre! 

Denne sidste aften blev jeg inviteret til middag hos Marie-Claude og Gérard på Bastide Saint Dominique. De har overladt ansvaret for domænet til sønnen Eric, men bor i de smukke bygninger på domænet.
De havde besøg af 4 venner fra Alsace. De to damer var søde og kvikke og oversatte i øst og vest, så endelig fik jeg nærkontakt med Gérard - noget vi begge har kæmpet med i flere år, fordi Gerard overhovedet ikke forstår eller taler engelsk - det samme gælder i øvrigt Marie-Claude.
Det var spændende at opleve, hvad der kom på bordet i sådan et rigtig gammeldags (ikke nedsættende ment) hjem i Provence. Maden kunne man ikke forvente bedre på et godt hotel med en menu terroir. Og vin har de jo nok af. Det var befriende igen at kunne synke - "hjemturen" var kun på 50 meter.

Jeg kan vel ikke sige, at turen har haft mange vinøse højdepunkter, men alligevel har jeg smagt en del gode og enkelte rigtig gode vine.

Vigtigst af alt, har jeg mødt mange sympatiske og engagerede mennesker.

Jeg ser allerede frem til næste tur - formentligt i påskeugen 2010.

Jean-Marc og Sandra Tort, Domaine Lou Devét

Bernard og Aline Giuliani, Domaine Giuliani

Bernard og Jerôme Granget, Domaine le Jas des Papes

Gérard Jacumin Domaine L'Or de Line

Et rigtigt hyggeligt afsked med Chateauneuf for denne gang.
Middag hos Marie-Claude og Gérard på Bastide Saint Dominique