Chateau la Diffre  

Claudette Meffre og Michel Bres
Chemin de la Diffre 84110 Seguret
Tel. +33 621 510 058
Direkte salg: Ikke annonceret, men
formentligt kan man træffe en aftale
Mail: contact@chateauladiffre.com
Web: http://www.chateauladiffre.com

Chateau la Diffre var indtil 2014 en del af Chateau la Courançonne, der har været ejet af Meffre familien i et århundrede.
Chateau la Diffre blev erhvervet af Meffre familien i 1878, og en anden ejendom i Seguret, Chateau de Goudray blev købt i 1900.
I 2013-2014 splittedes familiefirmaet op, således at en gren af familien ejer Chateau Courançonne i Violès og Chateau de Goudray, mens en anden gren af familien ejer Chateau la Diffre i Seguret. 
Vinmarkerne er også delt på en sådan måde så begge domæner kan lave vine fra de samme appellationer, som tilfældet har været på Chateau Courançonne.
Der er historiske forklaringer på Meffre familiens deling af besiddelserne i 2013-2014. Da ejendommen kom i Meffre familiens besiddelse i 1878, var det en oldefar til Michel Bres' gudfader René Meffre, Honoré Auphand, der erhvervede ejendommen, som havde været i forskellige adelige familiers besiddelse, siden det angiveligt blev bebygget som et "jagstslot" i 1626.

Réne Meffre og hans bror André Meffre var sammen ansvarlige for domænet i en årrække indtil André gik bort. René Meffre og hans hustru Claudette drev stedet videre. Da et generationsskifte blev aktuelt i 2013 - både på Courançonne og La Diffre - opfordrede René Meffre sin gudsøn, den da 28-årige Michel Bres, til opgive sin karriere som administrativ chef for flere restauranter i Paris og overtage ansvaret for Chateau La Diffre (Michel siger om sig selv, at den barnløse René opfattede ham som sin egen "spirituelle" søn)
Efter opdelingen af Meffrefamiliens besiddelser hører der i alt 99 ha. til Chateau la Diffre beliggende i 7 forskellige appellationer: 6 ha. i Rasteau, 25 ha. i Séguret, 7 ha. i Sablet, 50 ha. på Plan de Dieu, 1 ha. i Cairanne, 6 ha. Cotes du Rhone og 4 ha IGP

Vine fra første årgang 2014

Rasteau
2014: 70% Grenache og 30% Syrah.

Cotes du Rhone Village Seguret
2014: 55% Grenache, 30% Syrah, 10% Mourvedre, 3% Carignan og 2% Counoise.

Cotes du Rhone Village Seguret Blanc
2014: 40% Viognier, 30% Roussanne og 30% Marsanne.

Cotes du Rhone Village Plan de Dieu
2014: 75% Grenache og 25% Syrah.

Cotes du Rhone
2014: 70% Grenache og 30% Syrah.

IGP Méditerranée Rosé
2014: 95% Grenache og 5% Vermentino


Michel Bres på  Salon des Vins Quatour des Villages i Seguret 2015


René Meffre og Michel Bres


De tre fotos herover er fra domænets nye website (2015)
.

Home  Home Seguret  Home Plan de Dieu   Home Rasteau


Opdateret 28-11-2016