Vinene fra Chateauneuf du Pape
En rød Chateauneuf du Pape er en kraftig vin.
Den gode Chateauneuf du Pape kan være voldsom i de første år, men hvis den er
god, vil den smage godt, når den er hældt på flaske. Det er så en smagssag, om
man bedst kan lide den ungdommelige pågåenhed, eller man vil vente de ca. 4-5
år, hvor de fleste vine opnår en bedre balance mellem frugt og garvesyre, eller
endnu længere til de brune nuancer i farven træder frem og hvor andre
smagsnuancer kan slå igennem.
Farve.
Farven kan variere fra ret lys (Grenachedominerede vine) til ret
mørk purpurfarvet hos vine, der har et større indhold af Syrah og/eller Mourvedre.
Duft.
Hos unge vine vil bærprægede aromaer være dominerende, sorte bær,
lakrids og krydderier (garrigues: den særlige sydfranske form for hede med mange
krydderiplanter). Når vinene modnes, udvikles mere komplekse aromaer, der ud over
ovennævnte omfatter læder, andre krydderier og velduftende tobak.
Smag.
De unge vine smager udpræget af sorte bær, men slet ikke
marmeladeagtigt som mange vine fra den nye verden. Der vil ofte være forholdsvis
kraftige tanniner (garvesyre). I den gode Chateauneuf du Pape vil der være en
lang, krydderi- og peberpræget eftersmag og den har altid en kraftig krop. De fleste har en alkoholprocent på den anden side
14%, og det
smages, men vinene er aldrig "sprittede". Lagring blødgør vinene, og hvis der er
den rigtige balance mellem frugt og tanniner, sidder man med en meget velsmagende
og indsmigrende vin, som er helt forskellig fra alle andre vine i verden.
Specialcuvéerne
Når man besøger en vinbonde i Chateauneuf du Pape, spørger man næsten
altid i udsalget, hvad man ønsker at smage.
Det gør et godt indtryk, hvis man ønsker at smage deres Cotes Du Rhone først
(Mange Chateauneuf du Pape producenter laver en sådan). - man kan uden at støde
nogen spytte ud. Så kommer man til det egentlige, den ordinære Chateauneuf du
Pape. Endelig får man måske lov til at smage en eller flere specialcuvéer. (Hos
nogen er produktionen så lille, at de kunne bruge hele produktionen til
smagning) Det er næsten altid sådan, at der er et fælles præg over vinene hos en
producent. Man får bare mere af det hele, ved de bedre vine. Nogle gange er
specialcuvéerne dog så forskellige fra den ordinære cuvée, at man kan diskutere,
hvilken der er den bedste. Det kan også være sværere at bedømme specialcuvéerne,
fordi de ofte er utilgængelige på salgstidspunktet. Ofte skal de lagre nogle år
mere, og det er somme tider svært at vurdere, hvad de kan/vil udvikle sig til.
Hvidvinene
Druerne, der bruges til hvidvine fra
Chateauneuf du Pape (ca. 6% af produktionen), tilhører
en gruppe, der ikke bruges meget uden for Sydfrankrig. Derfor er smagen noget
anderledes end for hvidvinene fra andre appellationer. De fleste hvidvine skal
drikkes inden for et par år efter høsten, men der findes også eksempler på
hvidvine, der har en en længere eller endog en meget lang holdbarhed. Man kan
næppe definere en typisk hvid Chateauneuf du Pape. Hos rødvinene er en enkelt
drue (Grenache) altid rygraden, men der er stor forskel på, hvilken af de 4
vigtigste hvidvinsdruer, der er dominerende hos de forskellige producenter.
Siden opdateret 23-07-2008