Domaine de Saje

Sabine og Jérôme Mathieu
21, Rue Commandant Lemaitre 84230 Chateauneuf du Pape
Tel. +33 680 958 253
Direkte salg: Efter aftale
Mail: jerome@domaine-de-saje.fr
Web:
http://www.domaine-de-saje.fr/

   

Domænet blev etableret i begyndelsen af 2015, efter at de to brødre, der sammen har drevet Domaine Mathieu, André og Jérôme, besluttede at opdele domænet.
Mathieufamilien har dyrket vin i århundreder i Chateauneuf du Pape, og har tidligere haft til huse på
Rue Commandant Lemaitre. Kælderen her blev brugt til lagring af vinene fra Domaine Mathieu indtil 1976.
Domaine de Saje baserer sig nu på ca. 1/3 af markerne fra Domaine Mathieu og dækker 6,5 ha. Chateauneuf du Pape og 2 ha. Cotes du Rhone. 
Alle vinstokke er 80 år eller ældre.
Den første årgang fra det nye domæne var 2015.

Vine

Chateauneuf du Pape
2016: 80% Grenache og 20% af alle øvrige tilladte varieteter.

Chateauneuf du Pape 1600
2016: 60% Counoise, 25% Grenache og 15% andre varieteter. Debut 2016.
(Counoise udgør totalt under 0,5% af varieteterne i appellationen og forekommer mest på parceller med mixed beplantning, som det er tilfældet på dette domæne, der dog har en større andel, som danner basis for en - vellykket - specialcuvée)

Chateauneuf du Pape Marquis Anselme Mathieu
2016: 82% Grenache, 6% Mourvedre og 12% af alle øvrige tilladte varieteter.

Chateauneuf du Pape Blanc
2017: 50% Clairette, 40% Grenache Blanc, 5% Picpoul og 5% Bourboulenc

Cotes du Rhone
2016: 55% Grenache og 45% Syrah.


Jérôme Mathieu april 2018


Smagelokale i den historiske lagringskælder.


Cementtankene er malet på væggen, men der er haner forneden, der fører til de rigtige tanke et sted under gulvet i maskinhuset bag væggen. I meget gamle kældre
finder man lignende "skjulte" gæringstanke, og det fungerer fint.


Fra årgang 2017 vil etiketten for Marquis Anselme Mathieu være trykt direkte på flasken - med guldtryk.

Home    Index Chateauneuf du Pape

Opdateret 05-03-2020