Chateau La Nerthe
SCA Chateau La Nerthe (Richard familien)
Direktør: Rémi Jean
Route du Sorgues 84230 Chateauneuf-du-Pape
Tel. +33 490 837 011
Mail: contact@chateaulanerthe.fr
Web: http://www.chateaulanerthe.fr/
Det er ikke almindeligt i Chateauneuf du Pape, at man taler om Chateau,
men i
dette tilfælde er det meget berettiget.
Det er den smukkeste ejendom i området. Opførelsen startede i 1736 efter
tegninger af arkitekten Jean-Baptiste
Franque. Bygherren, den daværende ejer, var Tulle de Villefranche. Dennes
familie havde ejet stedet siden 1500-tallet, hvor det kaldtes Grange de Beauvenir.
I 1559 blev det overdraget til et medlem af familien Pierre de la Nerthe, efter
hvem stedet har sit nuværende navn.
I 1700-tallet og indtil o. 1870 (vinlusen) blev vinene fra stedet anset for de
bedste i området.
Ejeren i 1870 var Joseph Ducos (1833-1910), som var en af de første til at foretage
genplantning, mens andre i området overvejede at gå over til frugtavl. Ducos
var den første i området til at se betydningen af podning på amerikanske
roddele for at undgå vinlusens angreb. Samme
Ducos, var i 1893 borgmester i Chateauneuf du Pape, hvor byens officielle navn
blev ændret fra Chateauneuf du Calcernier til Chateauneuf du Pape. De
efterfølgende ejere indtil Richarfdamiliens overtagelse havde ikke format til
at føre stedet viderende som en førende producent i appellationen.
Joseph Ducos. Foto fra (1908) ejede La Nerthe
1877-1910
|
Under 2.
verdenskrig var La Nerthe beslaglagt af tyskerne, og vindyrkningen gik i stå. I
mange år efter krigen var vindyrkningen på La Nerthe på lavt niveau.
I
begyndelsen af 1980-erne var stedet til salg, og en driftig vinmand, Alain Dugas, ejer af Domaine
de la Renjarde,
fik overtalt en parisisk forretningsmand Richard og et negociantfirma, David &
Foillard, til at købe ejendommen, og en omfattende restaurering fandt sted. Indtil 2008 var Dugas daglig leder og vinmager
på stedet. I 2008 blev han afløst af
Christian Voeux, som tidligere i en længere årrække var vinmager på Chateau
Mont-Redon.
Alain Dugas. Direktør fra Richard familiens
overtagelse til 2008. Photo fra juli 2017
Christian Voeux. Direktør 2008-2015. Ejer af Domaine l'Amauve. Foto fra 2015
Ralph Garcin Direktør 2016-2020. Foto fra 2018. Er nu direktør på Chateu de Nalys.
Rémi Jean har siden slutningen af 2019 været
direktør og
Chefvinmager på Chateau La Nerthe. Han var før da direktør
på andre af Richard familien ejendomme.
Foto fra Kobrand,
der bringer en biografi.
Chateau La Nerthe råder over 90 ha. Usædvanligt for området ligger
størstedelen af jorden samlet omkring slottet.
Der er foretaget omfattende omplantninger siden 80-erne, men der findes også
marker med meget gamle stokke, der fortrinsvis bruges til de 2 prestigecuvéer.
I 1998 blev markerne certificeret agriculture
biologique.
Vine (til salg juli 2018)
Chateauneuf du Pape Tradition
2015: 44% Grenache, 28% Syrah, 24% Mourvedre, 2% Cinsault, 2% andre.
18-20 dages maceration. 2. gæring i cement tanke. Lagring i foudres i
12 mdr.
Chateauneuf du Pape Cuvée des Cadettes
2015: 35% Grenache (80-årige stokke), 33% Mourvedre, 32% Syrah.
Gæres (blandet) i trætanke. Lagres dels i trætanke og dels i nye
barriques i 12 mdr.
Chateauneuf du Pape Blanc
2017: 42% Grenache Blanc, 38% Roussanne, 17% Clairette, 3% Bourboulenc.
Chateauneuf du Pape Blanc Clos de Beauvenir
2014: 60% Roussanne, 30% Clairette, 6% Grenache Blanc, 4% Bourboulenc.
Roussanne gæres i barriques (1/3 nye) og lagres derefter sur lie i 9
mdr.
Prieuré de Montézargues Tavel
Rosé
2017: 60% Grenache Noir&Blanc, 20% Syrah, 10% Cinsault 10% Clairette /
Bourboulenc.
Cotes du Rhone Village Les Granières de La Nerthe
2015: 60% Grenache, 30% Syrah, 10% Mourvedre. Fra marker i Serignan du
Comtat.
Dansk importør:
Philipson
Wine
.
|