Domaine du Père Caboche
Emilie (Boisson) Durieu
5, Impasse Martial Imbart
(D92) 84231
Chateauneuf du Pape Cedex.
Tel. +33 490 837 144
Direkte salg: mandag-fredag 8.30-15.30
Marts - november. Caveau 1, Rue Joseph Ducos. Normalt åbent alle dage.
Mail: boisson@jpboisson.com
Web:
http://www.jpboisson.com/
Domænets
historie går tilbage til i hvert fald 1652, hvor det ejedes af
familien Chambellan. Denne familie ejede også stedet i 1777, hvor
Elisabeth Chambellan giftede sig med Louis Boisson. Således kom Boisson-
fmilienavnet til domænet. En af efterkommerne, Théophile
Boisson drev samtidig forretning som grovsmed i byen. Dette indebar bl.a. at
han skoede heste, og da
det provencalske navn for hesteskosøm var "caboche" var
det ikke unaturligt, at han fik tilnavnet Caboche. Heraf
navnet på domænet "Père Caboche".
Emilie (Boisson) Durieu er ønologuddannet, og hun har i dag ansvaret for domænet, bistået - i den udstrækning det er muligt - af
broderen Nicolas.
Emilies far
Jean Pierre Boisson har tidligere været en meget aktiv politiker.
Han var borgmester i Chateauneuf du Pape 2001-2014
og har været Président de la Chambre d'Agriculture de
Vaucluse og medlem af flere regeringskommissioner om landbrugsspørgsmål.
Mens faderen var "optaget" af politiske gøremål (Han er altid i
Paris, som Emelie fortalte mig engang), var driften i høj grad overladt til
Emelie, og hun er stadig den ansvarlige, mens faderen "aflaster" i
de daglige gøremål.
I 2012 blev Emilie gift med Vincent Durieu, der sammen med sin bror har
ansvaret for Domaine Durieu, der omfatter mere
end 100 ha. Hendes efternavn ændredes til Durieu. De to domæner skal dog
ifølge franske love (og sikkert i overensstemmelse med forældregenerations
ønsker) være "strengt" adskilte.
Emilie råder "kun" over 63 ha. i appellationerne
Chateauneuf du Pape, Cotes du Rhone, Cotes du Rhone Village og IGP. Heraf er
17 ha. Chateauneuf du Pape beliggende på La Crau, Les Plagnes, Les Serres,
La Parc og La Font du Pape.
Vine (ifølge website okt. 2019)
Chateauneuf du Pape Tradition
2018: 80%
Grenache, 15% Syrah og 5% Mourvèdre.
Lagres i ståltank eller foudres i 12 mdr.
Chateauneuf du Pape Elisabeth Chambellan
Vieilles Vignes
2017: 88% Grenache, 10% Syrah og 2% af de øvrige 12 tilladte varieteter.
Fra en parcel med 80-100 år gamle vinstokke på
La Crau. De ældste plantet i 1906. 50% lagret i cementtank og 50% i foudres
i 14 mdr.
Chateauneuf du Pape Blanc
2018: 40% Clairette, 30% Bourboulenc, 15% Grenache
Blanc,
15% Roussanne
Cotes du Rhone
2018: 53%
Grenache, 20% Syrah, 15% Carignan, 8% Marcelan, 1% Cinsault, 3% Mourvedre.
Cotes du Rhone Chateau la Côte
2018: 60% Grenache, 25% Syrah, 15% Carignan.
IGP Vaucluse Le Petit Caboche
2017: 40% Caladoc, 30% Marsalan, 15% Egiodola, 15% Syrah
IGP Vaucluse Rosé Le Petit Caboche
2018: 70% Grenache, 30% Carignan. Press direct.
IGP Vaucluse Blanc Le Petit Caboche
2018: 100% Saugvignon Blanc.
|