Domaine de Marcoux

Catherine og Sofie Armenier
198, Chemin de la Gironde, 84100 Orange
Tel. +33 490 346 743
Åben: Efter aftale. Sælges på Vinadea
Mail: info@domaine-marcoux.com
Web: http://www.domainedemarcoux.fr

   

Indtil sidst i 90-erne blev Marcoux drevet af Phillipe Armenier. Han drev Marcoux efter principper inspireret af  Rudolf Steiner, biodynamisk og med skyldig hensyntagen til stjernes stilling på himlen. Man kunne kun foretage sig visse ting i marken eller kælderen, hvis stjernerne stod rigtigt. Pludselig forlod han domænet og overlod driften til sine to søstre, Catherine og Sofie Armenier. 
Angiveligt lever han i dag i Californien. Sofies søn
Vincent Estevenin har også arbejdet på domænet siden 2014.

Markerne bearbejdes stadig efter biodynamiske metoder, men søstrene lægger ikke skjul på, at de går knap så meget op i de dele, som broderen gjorde.
I øvrigt kan familien dokumentere sin eksistens i området helt tilbage til 1344, dels ud fra dokumenter, der stadig er i familiens besiddelse og dels
fra andre kilder, som f.eks. en jordebog, der dannede grundlag for bispestolens (Avignon) opkrævelse af jordskatter. Et par kuriositeter nævnt på domænets website: 
I 1681 frabad en forfader Guiilaume Arnenier sig genvalg som 1. consul i Chateauneuf du Pape, fordi hans personlige udgifter til at bestride embedet oversteg hans formåen. I 1688 lod han sig dog genvælge. Under pesten fra 1721 blev det første offer i Chateauneuf du Pape en Bartholomée Armenier.

Marcoux har 17,5 ha. AOP Chateauneuf du Pape heraf 0,85 ha. med grønne druer, 8 ha. Lirac i St Laurent des Arbres og 2 ha. Cotes du Rhone i Orange lige udenfor AOC Chateauneuf du Pape samt knap en ha. ved Rhonefloden uden for appellation og derfor VDF.

Vine 

Chateauneuf du Pape
2017:
80% Grenache, 10% Mourvedre, 7% Syrah og 3% Cinsault.
Gæring i cementtanke og lagring fortrinsvis i cementtanke, men en andel i lagres foudres eller 350 l. barriques i 18 mdr.

Chateauneuf du Pape Vieilles Vignes
2017:100% Grenache. Mixed plantning med lidt Mourvedre og andre varieteter..
Druerne kommer fra 2 lokaliteter, 2,32 ha. på Charbonnières, plantet 1900, 1,13 ha. på Les Esqueirons plantet i 1900 og i 1949. Lagres i trætank i 18 mdr.

Chateauneuf du Pape Blanc
2018: 65% Roussanne og 35% Bourboulenc.
Roussanne er fra 0,5 ha. på Les Esqueirons, plantet i 1987 og Bourboulenc fra 0,35 ha. på Les Bosquets plantet i 1982. Fra 2020 indgår også Clairette.

Cotes du Rhone
2018: 80% Grenache, 15% Syrah, 5% Mourvedre.

Lirac La Lorentine
2018: Grenache, Syrah, Mourvedre.
Markerne i Lirac er cetificeret agriculture biologique siden 2010.

VDF Raisin de Loup
Grenache, Syrah, Caladoc

VDF Blanc Raisin de Loup
100% Clairette.


Catherine og Sofie Armenier på Les Printemps 2015
Catherine leder markarbejdet og Sofie står for vinificeringen.


Vincent Estevenin. Foto juli 2017

Dansk importør: Domaine Brandis

Home   Index Chateauneuf du Pape   Home Lirac

Siden opdateret 14-11-2019