Paveslottet er vartegn for Chateauneuf du Pape,
og det første af byen, man ser, når man nærmer sig stedet.
Mange producenter har under en eller anden form brugt ruinen som element på
deres etiketter.
I 1305 blev Clement V (1305-1314) valgt til pave. Han
besluttede at flytte sin residens fra Rom til Avignon, hvor paverne forblev
indtil 1376 og igen fra 1379-1403 i perioden med 2 paver, én i Rom og én i
Avignon. Det vides, at Clement den V af og til tog på kortere ophold i
Chateauneuf, og da han døde i Roquemaure i 1314, var han på vej hjem fra et
ophold i byen.
Det var imidlertid efterfølgeren Johannes den XXII (1316-1334), der fik den
største betydning for byen. Han byggede slottet i årene 1317-1333. Det var
begrænset, hvor mange ophold han opnåede at få på stedet, for han døde året
efter færdiggørelsen i 1334.
Det var i det hele taget begrænset, hvor meget paverne brugte slottet. Kun en
enkelt af de efterfølgende paver tog jævnligt ophold i byen, nemlig Clement VII
(1378-1394). I en periode med pest i Avignon flyttede en del af pavestolens
administration tilmed til Chateauneuf, og der blev foretaget visse
vedligeholdelsesarbejder på slottet.
Efter at paverne var flyttet tilbage til Rom, tilhørte slottet byens lensherre,
biskoppen eller ærkebiskoppen i Avignon. Der var aldrig nogen af dem, der var
særlig interesseret i slottet i Chateauneuf. Paverne havde jo også efterladt
sig en kæmpebolig i Avignon og slottet havde aldrig særlig strategisk betydning, så
det forfaldt efterhånden. Under religionskrigene i 1500-tallet blev byen erobret
af hugenotterne, der i 1567 satte ild til slottet. Blandt andet udbrændte den
store sal. Herefter kan man betragte slottet som en ruin, der inviterede til at
man hentede sten derfra til byggeri i byen. Enkelte beboelige dele tjente som
bolig for nogle få soldater, der varetog ærkebiskoppens interesser på stedet.
Efter den franske revolution var lensvæsenets tid forbi og sammen med andre
kirkelige besiddelser blev resterne af slottet inclusive et jordtilliggende på
9,2 ha. solgt til en privat, J. B. Establet, der kort efter købet videresolgte
det i lige store dele til 33 personer fra byen.
I 1858 var bygningerne udlejet til oplagringsrum med den betingelse tilknyttet,
at der skulle være åbent for interesserede besøgende. Stedet var allerede blevet
en turistattraktion, som det er tilfældet i dag.
Under 2. verdenskrig var tyskerne til stede i Chateauneuf, og også de brugte de
tilbageværende bygninger til lytteudstur. Da de måtte trække
sig tilbage fra byen i 1944, kunne de ikke medtage udstyret og sprang det
derfor i luften. Det gik ud over tårnet, så muren på den ene langside
forsvandt forsvandt. Det
berettes ofte, at tyskerne sprang slottet i luften. Det er en sandhed med stærke
modifkationer. Slottet var en ruin i århundreder før denne begivenhed, men nogen
skade gjorde de da.
|
Før 1944
|
Efter 1944
|
I 1960 besluttede bystyret i
Chateauneuf du Pape at restaurere den store kælder (26x9m) under paveslottet. Der
arrangeredes udstillinger, så man kunne opleve kælderen, hvis man var heldig at
besøge stedet på rette tidspunkt.
Kælderen brugtes ved forskellige festlige lejligheder, f. eks når
vinbroderskabet "Échansonnerie des Papes" optog nye medlemmer.
For tiden (2015) er kælderen lukket for offentligheden på grund af fare for
nedfald.
|
