Lieux-dits - Quartiers i de vigtigste vinbyer i Rhone

Et lieu-dit er et stednavn på mindre lokalområder i Frankrig. De fleste stednavne kan føre oprindelsen adskillige hundrede år tilbage i tiden - f.eks. til godsejernes fortegnelser/jordebøger eller til Napoleons cadastre. Navnene har i de fleste tilfælde en baggrund i det pågældende områdes særkende. Hedder de f.eks. noget med "Font" vil der være (eller har været) et kildespring i området, eller hvis navnet indeholder Bois, har området have været kendetegnet ved skovbevoksning.

Der er flere grunde til også i dag at interessere sig for disse navne:

Hvis man vil finde frem til beliggenheden af et domæne, vil adressen ofte henvise til et quartier, hvorimod vejnavne ofte udelades, bl. a. fordi mange veje slet ikke har et navn.

Hvis man er i besiddelse af en GPS-navigatorer og vil bruge den til at finde vej, vil man i mange tilfælde være henvist til navne på lieux-dits i stedet for vejnavne - især i landområderne. 

Når producenterne beskriver, hvor deres marker er placeret, hvilket af og til ikke er uvæsentligt af hensyn til kvaliteten af vinene, kan det være hensigstmæssigt at kunne lokalisere markerne - tænk blot på det berømte La Crau i Chateauneuf du Pape.

Her på chateauneuf.dk findes kort over lieux-dits i de betydeligste kommuner. Tre er udarbejdet meget professionelt af de lokale syndikater (Chateauneuf du Pape, Gigondas og Vinsobres), mens de øvrige er "hjemmelavede" ved hjælp af en GPS-navigator (Cairanne, Rasteau og Vacqueyras).

.

Cairanne

Chateauneuf du Pape

Gigondas

Rasteau

Vacqueyras  /  Sarrians

Vinsobres

.

HOME



Opdateret 29-05-2009