Domaine La Cavale

Dubrule familien
Præsident Thierry Mueth

Manager og vinmager: Jean-Paul Aubert
Route de Lourmarin (D27) 84160 Cucuron
Tel. +33 490 722 296
Direkte salg: I højsæsonnen åben hver dag 10.00-19.00
Den øvrige del af året tirsdag - lørdag 10.30-10.30 og 14.15 -16.30
Mail: contact@vignobles-paul-dubrule.com
Web: https://www.domaine-lacavale.com/en/

      

I 1973 købte med-grundlæggeren af Accor hotelkæden Paul Dubrule en lille fårefarm i Curcuron, hvortil der hørte nogle få ha. misligholdte vinmarker. I første omgang havde Dubrule ikke megen tid til at interessere sig for stedet, men i 1996 trådte han et skridt tilbage i ledelsen af sine forretninger og gik i gang med at investere i jordkøb, nyplantning og opbygning af kældre. Han allierede sig med ønologen Jean-Paul Aubert, som siden 1996 har været direktør og daglig leder af domænet, hvilket han har udført i samråd en af de kendte ønologer fra det nordlige Rhone, Alain Graillot. Der har været omfattende renoveringer af bygningerne tegnet af Jean-Michel Wilmotte
kendt for lignende opgaver bl.a. på slotte i Bordeaux.

I 2015 er blevet domænet overdraget til Dubrules tre døtre,
Laurel Dubrule-Lutier, Ambre Dubrule og Eléonore Mueth-Dubrule. Ifølge selskabsregisteret er det nu Eléonoras mand Thierry Mueth, der officielt repræsenterer familien i selskabet Vignobles Paul Dubrule.
Domænet har 42 ha. Certificeret agriculture biologique i 2020.

Vine:

Luberon Petit Cavale
Grenache, Syrah.

Luberon Rosé Petit Cavale
Grenache, Cinsault.

Luberon Blanc Petit Cavale
Grenache Blanc, Clairette, Ugni Blanc.

Luberon La Cavale
Grenache, Syrah, Carignan.

Luberon La Cavale Blanc
Grenache Blanc, Clairette, Ugni Blanc, Vermentino

Luberon Grande Cavale
Grenache, Syrah, Carignan.
Fadlagret 12 mdr. Kun lavet i særlige årgange


Teknisk direktør Jean-Paul Aubert og præsident Thierry Mueth


 Jean-Paul Aubert og ønolog Alain Graillot

Home    Home Luberon

Opdateret 18-01-2020