AOP Rasteau
Historie
Det siges, at de første
vinstokke blev plantet i Rasteau for mere en 2000 år siden.
Det tidligste skriftlige vidnesbyrd stammer fra
1414, hvor en jordebog (grundlag for afgifter til lensherren)
opregner 30 ha. med et udbytte på 6 hl/ha.
Den første egentlige statistiske opregning af vinene fandt sted
i 1817 (premières déclarations de récoltes). Her
opregnes 360 hl. fra 60 ha. Derefter steg produktionen
betydeligt, indtil det hele gik i stå med vinlusens (Phylloxéra)
ankomst i 1870. Først i 1905 var produktionen på niveau med
tiden før vinlusen. Herefter begyndte det igen at gå stærkt.
I 1925 grundlagde 60 vinbønder og vinhandlere kooperativet.
Her
lavede man i 1935 for første gang Vin
doux Naturel og indsendte ansøgning om at få oprettet
selvstændig appellation for denne helt specielle vintype.
1937: Vinene fra Rasteau må kaldes Cotes du Rhone.
1944: Vin doux Naturel Rasteau får sin egen appellation.
1966: Vinene fra Rasteau må kaldes Cotes du Rhone Village
Rasteau.
2002: Ansøgning om opgradering til CRU indsendes til INAO.
2010: Dekret om CRU Rasteau udsendes af INAO.
Appellationen
Cahier
des Charges (2011)
Regler for både Rasteau og Vin Duox Naturel er omtalt i
samme Cahier des Charges (cirkulære)
Appellationen Rasteau omfatter
kun rødvine. Producenter, som indtil 2010 har lavet rosé-
eller hvidvine med benævnelsen Cotes du Rhone Village Rasteau,
må fremover benævne sådanne vine
Cotes du Rhone.
AOC Rasteau produceres fra godkendte vinmarker i Rasteau Kommune.
Kommunens samlede areal er 1881 ha (18,81 km2),
hvoraf halvdelen er beplantet med vinstokke.
Der er rimeligt store højdeforskelle på vinmarkerne, som varierer mellem 117 og 366 m.o.h.
Tilladte druer
Cépage principal: Grenache skal udgøre mindst 50%.
Cépages complémentaires: Syrah og Mourvedre. Sammen
eller enkeltvis skal disse to druetyper udgøre min. 20% og max.
50%.
Cépages accessoires: omfatter druer tilladt i AOC
Cotes du Rhone, herunder også grønne druer, som må omfatte
max. 5%. Cépages accessoires må som helhed
højst udgøre 15% og omfatter flg. druetyper:
Bourboulenc, Carignan, Clairette (Blanc og Rose), Counoise,
Grenache (Blanc og Gris), Marsanne, Muscardin, Piquepoul (Blanc
og Noir), Roussanne, Terret Noir, Ugni Blanc, Vaccarese og
Viognier.
Regler for indhold
af druevarieteter i den enkelte vin (assemblage)
Vinen skal indeholde mindst 50% (Cépage principal)
Grenache
Cépages complémentaires Syrah og Mourvedre (20-50%)
Deklareret areal og
udbytte 2015-2019
|
|
AOP
Vin Doux Naturel Rasteau
I 1944 blev der dannet en selvstændig
appellation for Vin Doux Naturel fra marker i 3 kommuner i området: Rasteau,
Cairanne og Sablet. I de to sidstnævnte kommuner kun få ha. grænsende op til
Rasteau.
Som ved andre appellationer er markerne inden for appellationen nøje opregnet
på matrikelkort. Det samlede areal, hvorfra denne dessertvin må produceres, er
i alt kun ca. 40 ha.
Ca. 20 producenter fremstiller denne vintype.
Ved høsten skal druerne indeholde mindst 252
g sukker, svarende til en potentiel alkoholdprocent på 15.
Gæringen af mosten standses ved tilsætning af druesprit (min. 96%). Den
færdige vin skal indeholde mindst 45 g restsukker pr. liter, og alkoholprocenten skal være 15-21,5. Normalen er ca.
16%.
Den metode,
man på fransk kalder "mutage".
Mindst 90% af de anvendte druer skal være
Grenache - Noir, Gris eller Blanc.
De øvrige maksimalt 10% skal være druer, tilladt for AOC Cotes du Rhone.
I praksis
laves vinen oftest på 100% Grenache Noir
Basisudbyttet pr. ha må højst være 30 hl. I
praksis og for de bedste eksemplarer er udbyttet noget lavere.
Betegnelsen Rancio kan anføres på
etiketten, og vinens karakter vil svare til, hvad man normalt forstår ved madeira, tawny port eller marsala.
Det er tilladt, men sjældent brugt, at kalde vinen Hors d'âge, hvis
den først markedsføres 5 år efter høståret.
Deklareret areal og
udbytte 2015-2019
De tre varianter af Grenache, Noire, Gris og Blanc. De fleste vine af typen er
mørkfarvede (Rouge el. Grenat) men kan være lysere eller lyse,
alt efter Grenachevariant og macerationsperiode. Er farven et sted mellem mørk og lys kaldes den
ofte Rose el. Ambre. Er den meget lys, kaldes den Blanc eller Doré
(gylden).
|
|