Rejsebrev Søren Gudiksen

For første gang besøgte jeg byen alene. Hidtil har jeg altid besøgt Chateauneuf du Pape sammen med min kone, Ulla, men hun blev sat af i Geneve hos børn og børnebørn - derfor en uge på egen hånd. På denne baggrund var det naturligt at benytte lejligheden til at besøge nogle producenter, hvor det var vigtigt med aftaler på forhånd. Så meget mere som det har været den gruppe producenter, jeg har manglet informationer og billeder fra til min hjemmeside. Altså blev det et ret skemalagt og stramt program. Det blev - selv om jeg ikke havde nogen at dele oplevelserne med - en rigtig dejlig og lærerig tur. Det er et godt udgangspunkt, at man har lavet en aftale med producenterne, og at de på forhånd ved, at de får besøg af en interesseret person, der oven i købet laver en hjemmeside om dem, uden at det koster noget! Jeg tør roligt sige, at jeg fik en fantastisk modtagelse hos alle. Der var et par skønhedspletter, men det var steder, der ikke var truffet aftale med. Et eksempel på det var Domaine du Vieux Lazaret. Dette besøg begyndte ellers rigtig godt:

Besøget på Vieux Lazaret var ikke planlagt, men det kom sig, at jeg kom forbi, og da jeg faktisk ikke har været der før, kiggede jeg ind. Til min store overraskelse tilkendegav den søde unde pige i receptionen - da jeg havde præsenteret mig - at hun var dansker. Hun hedder Elsebeth Larsen (billedet herover t.h.) og er fra Silkeborg. Hun var i gang med en af sine første arbejdsdage som receptionist og er i øvrigt gift med en franskmand og bor i Chateauneuf du Pape. Da jeg kom til det punkt, hvor jeg udtrykte ønske om at tage et par fotos i kældrene, måtte hun rådføre sig med én, der var mere erfaren, og fik tilkaldt bogholderen (eller noget i den retning). Det var en gæv jente fra Norge, Iben Baekkel (billedet herover t.v.). Der blev ringet til én fra ledelsen. Men nej, det kunne ikke lade sig gøre. Her er tale om "big business" og ikke den sædvanlige imødekommenhed, man møder i byen.
Der er vel ikke noget at sige til, at den efterfølgende smagning ikke ændrede min forhåndsopfattelse at stedets vine som lidt tynde og "supermarkedsagtige". Jeg må dog indrømme, at Domaine Duclaux ikke er en ringe vin, og at Vieux Lazarets Cuvée Exeptionelle er en ret god vin.

Årgange

Turen gav mig et vist sammenligningsgrundlag mellem de tre årgange 2003, 2004 og 2005. Med den bemærkning, at der ikke er tale om hverken en ekspertvurdering eller en vinhandlervurdering, er det min opfattelse, at måske er 2004 ikke den største af årgangene, men den mest "folkelige". Det er en relativt let drikkelig årgang, som de fleste vil finde behag ved. Vinene smager simpelt hen godt. Der vil i næsten alle vine være en god balance med pæn, men ikke ikke alt for pågående frugt, og tanninerne er relativt bløde. Årgang 2003 var/er mere påtrængende og kræver nok lidt mere lagring end 2004. De to årgange vil for de gennemsnitlige vine kunne drikkes fra 2008, og det vil nok vise sig, at 2003 vil kunne lagres mindst lige så længe som 2004. Naturligvis kan især 2003 godt drikkes nu, hvis man er kan li' en "ung" chateauneuf. Vinbønderne selv anså 2004 for at være en let årgang at fremstille. Den var så at sige født med balance mellem frugt, alkohol og tanniner.
Selv om 2005 ikke er den, man skal sælge lige nu, så gav flere producenter udtryk for, at den vil blive den bedste af de tre årgange. De vine, jeg smagte fra fadene, modsagde ikke denne opfattelse. Det er dejlig at tænke på, at man kan få god chateauneuf både nu og de næste år!

Her er det årgang 2003, der er i glasset hos Andre Brunel på Les Cailloux. Det er et sted, hvor man absolut skal træffe aftale. De flasker, jeg ville købe, måtte hentes 5 km væk på lageret i Sorgues. Men bortset fra det var Brunel en meget imødekommende herre, og hans vin fra 2003 var allerede drikkevenlig med god frugt. Et par års ventetid vil nu ikke skade.
.

Modernister og traditionalister

Jeg bliver altid lidt usikker, når talen falder på modernister og traditionalister i Chateauneuf du Pape. Jeg tør dog udpege nogle fra hver kategori blandt dem jeg besøgte. Tre domæner kan udpræget henregnes til traditionalisterne: Chateau du Mourre du Tendre, Domaine du Banneret og Clos des Brusquieres. Fællestræk: Ikke noget med afstilkning, i hvert fald ikke af Grenache og kun i ekstreme situationer af Syrah og Mourvedre, hvis stilkene er alt for tykke og grønlige. Ikke noget med nyt træ og da slet ikke til Grenache. Ikke noget med at eksperimentere med special cuvéer. I det hele taget har man her en attitude, der siger, at "naturen må gå sin gang", ikke noget med at påvirke og eksperimentere for meget i kælderen. Alle vinene var dejlige, men Mourre du Tendre var godt nok lidt dyr (30€). En flaske her koster mere end én fra hver af de andre til sammen, og det kan nu godt betyde en del for mig, men har man penge nok, vil valget nok falde på Mourre du Tendre.
.

På Domaine du Banneret fik jeg tilbudt en gratis flaske, hvis jeg selv kunne sætte etiketten på. Nok for at illustrere for mig, hvordan det gik til der på stedet. Jeg tog udfordringen op.
Det må indrømmes, at Francoise (fruen) rettede lidt på den bagefter, men det er jo heller ikke hver dag man prøver det.

Hos Claude Courtil Thibaut på Clos des Brusquiéres blev vi bænket omkring spisebordet, og fire forskellige årgange blev trukket op (1999, 2000, 2001 og 2003). Jeg foretrak 2000 og skal nok have fat i flere af den i juli. 13€ er røverkøb for så dejlig en drikkemoden vin. Og Claude, ja, han var en herlig guttermand.

Under besøget på Clos des Brusquiéres havde jeg assistance som tolk af deres agent Christophe fra VINERGIE.
Det samme var i øvrigt tilfældet under mit besøg på Domaine Villeneuve og Domaine Patrice Magni.

Jacques og Josephine Paumel, Chateau du Mourre du Tendre.
Man skulle have kunnet se maleriet i baggrunden, der forestiller Jacques Paumel, men desværre falder solen ind i dagligstuen, der også er smagelokale. De laver rigtig gode traditionelle vine på stedet, men 30€ er nu lidt dyrt, når man kan få en Domaine du Pegau for 29€.
.

3 andre producenter vil jeg kalde modernister: Domaine Saint Prefert, Clos Saint Jean og Domaine la Barroche. På disse tre domæner er der sket betydelige ændringer de seneste par år. Ejerne har det til fælles, at de er veluddannnede og har oplevet vinfremstilling i andre distrikter. De ønsker at gå nye veje, vel at mærke uden at kaste vrag på traditionerne. De er parate til at eksperimentere med nye cuvéer og se, hvor langt dette kan bære og lidt eksperimenteren med nye fade især til Syrah og Mourvedre sker ofte. På Saint Prefert og Clos Saint Jean har ønologen Philippe Gambie været inspirator for nyorienteringen. Det er i det hele taget kendetegnende for den unge generation i appellationen, at den er langt bedre uddannet end forældrene. Det er mit indtryk, at special cuvéerne fra disse producenter er langt mere tilgængelige i de første år end man tidligere har set. I hvert fald smager de helt unge vine fra fadene lang bedre end så mange andre "berømte" vine fra producenter, der har lavet special cuvéer eller andre såkaldt store vine i årene forud. Hvorfor bruge en (lille) formue på en Chateauneuf du Pape, der smager halvdårligt de første mange år? Specialcuvéerne fra de 3 domæner var godt nok dyre (40-50€) men de smagte vidunderligt (2004 og 2005 fra fad).
.

Turens største vinøse oplevelse var de to special cuvéer fra Clos Saint Jean, La Combe des Fous og Deus-ex-Machina. Ja, jeg vil sige, at jeg måske ikke nogen sinde har smagt bedre vine fra appellationen. Det var en positiv overraskelse, for stedet var stort set ukendt for mig. Prisen er 48€, men sammenlignet med hvad man skal give for en god vin fra Bordeaux, så er det efter min mening meget rimeligt.
Manden, der skænker, er Vincent Maurel, der sammen med sin bror har besluttet, at der skal ske noget nyt på stedet.

Julien Barrot fra Domaine Barroche var et spændende bekendtskab. Det 3 timer lange besøg omfattede bl.a. en tur i firhjulstrækkeren rundt til de fleste af hans parceller, som han med stolthed viste frem. Vel er der de kendte store sten på nogen af dem, men slet ikke dem alle. Jeg blev (igen) overbevist om, at det ikke (alene) er dem, der er baggrunden for store vine i appellationen, som det ofte beskrives i vinlitteraturen. I kælderen laves nu fra årgang 2004 3 cuvéer, hvoraf den bedste "Pure" er rigtig dejlig. Den er aftappet i juli - tror jeg nok.

Organisk drift på flere måder

Under besøget hos Domaine Patrice Magni fik jeg et vist indblik i, hvad der menes med den delvis organiske dyrkningsmetode "lutte raisonnée", som man af og ser nævnt. På billedet t.h. viser han en mappe, der beskriver hvilke principper, han over for kontrolmyndighederne har forpligtet sig til at følge. Når han ikke går over til fuldt organisk drift, skyldes det bl.a., at det vil indebære ændrede beskæringsmetoder (i højden), der igen vil kræve en udskiftning at traktorer.
Hos dem, der har certifikat på fuld gennemført organisk drift, har dette været gennemført over en årrække.
Og så er der en håndfuld producenter, der har biodynamisk drift. Det må jeg erkende, at jeg aldrig rigtig har forstået, men jeg tror nu heller ikke på horoskoper. Jeg kan bare lytte mistroisk, når f.eks. ejeren af Villeneuve, Stanislas Wallut, forsøger at forklare disse ting.
Jeg er begyndt at spørge producenterne, når lejlighed gives, hvad månen betyder for dem. Jeg har ikke indtryk af, at dens stilling spiller en stor rolle for danske landmænd, men det gør den faktisk for mange i Chateauneuf du Pape.

Tak for lån af stof til Jean Claude Portes

Nogle af de besøgende på denne hjemmeside har måske set siderne om Chateauneuf du Papes historie. En stor del af stoffet til dette afsnit har jeg hentet fra en bog skrevet af Jean Claude Portes "CHÂTEAUNEUF DU PAPE Mémoire d'un village". I den forbindelse har vi udvekslet en del mails, hvilket godt nok er lidt besværligt, da Jean Claude ikke taler (ret meget) engelsk, og da jeg kun forstår meget lidt fransk. Jeg kan røbe, at det går for sig på den måde, at jeg skriver mine mails på engelsk, og så får teksten en tur i BabelFish, (oversættelsesprogram på Internet). Så forstår Jean Claude det meste. Jeg gør det samme ved hans mails. Jeg ville gerne møde ham og takke for tilladelse til at bruge stoffet fra hans bog ved at invitere på middag på La Mere Germaine, hvor jeg boede under opholdet. For at have en "BabelFish" med ved bordet inviterede jeg også Mike Rijken, som nogen måske kender fra besøg på Beaucastel, hvor han stod for Public Relation i 13 år. Mike er meget vinkyndig og taler både fransk og engelsk og faktisk også lidt dansk. Hvis nogen er interesseret, er rødvinen, valgt af Mike Rijken, fra Domaine Saint Prefert.
Billedet (t.v.) af Jean Claude er taget hos Clos Saint Jean. Han havde opfordret mig til at besøge dette domæne. En af hans venner er i familie med brødrene Maurel.

Samtaleemnet i byen den første uge i april

Det store samtaleemne i byen i begyndelsen af april var et "uheld" der skete på Clos des Papes. Her ville man udvide kældrene under bygningen ud mod gaden, Avenue Pierre de Luxembourg. Desværre havde man ikke fået lavet tilstrækkelig understøttelse af de overliggende etager med det resultat, at bygningerne sank sammen. Kun ydermurene stod tilbage. På billedet anes, at taget er forsvundet. En mand, der befandt sig på øverste etage, så at murene revnede og fik alle ud af bygningen i sidste øjeblik. Jeg tror, at der skal laves nyt smagelokale på stedet. Der er afspærring ud mod vejen, for muren kan evt. også falde sammen.

Maj 2006
Søren Gudiksen