Besøg på ViniSud 2008

Tekst og billeder: Jesper Mansted
.

Hvert andet år afholdes der ViniSud i Montpellier, og naturligvis er Sydfrankrig stærkt repræsenteret her. Men det er også Spanien, Italien, Tunesien og Portugal, samt udstyr til vin samt lidt mad som tilbehør.
Det er en rigtigt stor messe, da der var omkring 1600 udstillere - alt fra ret små vingårde til de kæmpe store spillere på markedet. Hvis man skal have noget ud af det, skal det meste af smagningen planlægges hjemmefra. Ellers mistes hurtigt overblik, da der er 8-9 haller at overskue…..
En del af charmen for mig, er når det er mennesket bag vinen, der er på standen, og ikke 4-5 personer i jakkesæt der ser ud…. (som om de er på vej til deres arbejde i banken)

Jeg skulle jo ned og finde noget godt vin… Ankom til Chateauneuf-du-Pape den 16/2. (ViniSud er 18-20/2)
Smagte 20 forskellige vareprøver fra Rhonedalen, og det var en ganske skidt / kedelig oplevelse. Enten for meget fad, for lidt frugt eller ingen harmoni / balance.
Så jeg blev faktisk lidt bange for de næste 3 dage ;-) Da det var 2. gang på et par måneder, at jeg havde en sådan smagning. Jeg håbede ikke det var standarten (hvilket det naturligvis ikke var)

Ankom mandag morgen klokken: 9,00, der var en kø stor og langsom (som den vi kender fra Kastrup).
Der er naturligvis mange stande, som er rimeligt område opdelt, alle 3 dage er der store og små temasmagninger rundt i de forskellige haller.
Jeg fik lov at bruge Isabell Ferrando’s stand til min ’bagage’, samt som en slags base, hvilket jeg var taknemmelig for.

Men så startede FESTEN!!!! Ud og finde de forskellige vine der skulle smages, første domaine lovede godt ;-) og generelt var første dag en med mange gode oplevelser. Dag 2 gensmagte jeg nogle fra dagen før, bare for at være sikker på jeg smagte korrekt. Dag 3 fik jeg afsluttet de sidste smagninger og gensmagninger, samt bare hyggesmagt lidt her og der…..
Alt i alt fik jeg smagt omkring 350 vine på 3 dage, det er faktisk ret hård kost .-))
Syntes at udviklingen i Sydfrankrig, her tænker jeg især på Roussillon og Languedoc, er gået store skridt i den rigtige retning. Den gamle solbrændte, fadprægede, støvede, lidt urene kogte stil er vendt til det bedre. Mindre fad, og langt bedre i balance med den delikate frugt, utrolig rene vine, nogle sågar elegante og meget terroirprægede vine. Måske skal Rhonedalen til at passe lidt på (det skal den faktisk), da Roussillon og Languedoc har rystet ’støvet’ af sig, og er på vej frem med fuld fart!!

Samtidig er flere vingårde i Rhonedalen, begyndt at lave meget moderne og polerede vine, hvilket jeg mener er lidt farligt, da flere af disse vine minder mere om oversøiske vine, end klassiske Rhonevine. 

Der var også en tema smagning af Chateauneuf-du-Pape 2007, den nåede jeg ikke… det vil sige, jeg planlagde anderledes. Da jeg kommer tit i byen, vil jeg nemt og hurtigt smage det der fanger mig.
Fik naturligvis smagt lidt i de dage jeg var der, og det bliver et super godt år (igen:-) Jeg syntes at 2004 er et overset år, med en dejlig ligefrem frugt og charme. 2005 bliver et monster år, men der vil gå nogle år før vi rigtig kan opleve det. 2006 er også et super år, året vil ligge mellem 2004 og 2005 i stil og kvalitet. 2007 bliver nok en kvalitet som 2005, men nok ikke så lukket i frugten som 2005. 

Det sjove ved ViniSud er, at her ses tydeligt den deling, der er mellem de 2 forskellige federationer i Chateauneuf-du-Pape. Den ene halvdel er stort set samlet på en stand, resten er rundt omkring i 4-5 forskellige haller. Det må de jo selv om, men det havde måske været mere givende, at være samlet i en hal!!!!     

Mødte også andre indkøbere fra dk, franske indkøbere, vinbønder jeg kender fra tidligere samt meget mere, ViniSud er stedet hvor alle mødes, producenter, indkøbere, dem der leverer til vingårde, transportører samt alle andre der har forretning med vin.  

Fik flere gode vine med hjem, og syntes det var en rigtig god oplevelse, og regner bestemt med at være der igen om 2 år.  

Jesper Mansted februar 2008

Domaine Vieux Télégraphe

Federationens udstillere var i et samlet område.

.

Clos du Caillou. Bruno Gaspard skænker. Sylvie Vacheron  t.h.

.
Isabel Ferrando Domaine Saint Prefert og Jean Royer
.

De to søskende Francois og Marie Giraud fra Domaine Giraud

.

Disse malede tønder er fra Chateau Puech Haut i Languedoc

.

Home