Clos des Papes
Paul-Vincent Avril
Avenue Pierre de Luxembourg 13, 84230 Chateauneuf du Pape.
Tel +33: 490 837 013
Åben: Mandag-fredag 9.00-12.00 og 14.00-18.00
Mail:
clos-des-papes@clos-des-papes.com
Paul Avril (1873-1962) var en af de drivende
kræfter i oprettelsen af appellationen
Han begyndte at sælge vine med navnet Clos des Papes i 1896.
Régis Avril (1901-1987) leverede vin vine til General de Gaulle og
Georges Pompidou i præsidentpaladset i Paris.
Paul Avril (1937-2009) startede med at arbejde på domænet i 1963, først
som den unge generation og derefter som ældste generation.
Paul-Vincent Avril (1965 - ) frekventerede som ung vinskoler i Bourgogne.
Han kom tilbage domænet i 1988 med visioner om finesse og elegance.
Som for gode vine fra Bourgogne gælder det også for vine fra Clos des
Papes, at man er nødt til at have en vis tålmodighed.
Ejendommen er på 32 ha. Heraf 3 ha. med grønne druer. Parcellerne
(24 forskellige) ligger spredt ud over hele byen. En enkelt parcel ligger tæt ved paveslottet og
har været omgivet af murene (clos) omkring slottet, heraf ejendommens navn.
Siden 2011 er domænet certificeret
"agriculture biologique"
Der fremstilles kun én cuvé af henholdsvis hvid (10% af produktionen) og rød Chateauneuf du
Pape.
Man har siden 1991 afstilket alle druer og har siden 1987 aftappet hele
produktionen. Hemmeligheden bag den høje kvalitet er et lavt udbytte. I
årgangene 2007, 2008 og 2009 har man således haft et udbytte på
henholdsvis 25, 17 og 19 hl/ha. Udbyttet minimeres ved at fjerne klaser
før modning og ved at gennemføre en meget streng sortering i forbindelse
med høsten.
Der eksperimenteres ikke meget på Clos des Papes. Målet er hvert år at
lave en vin, der i videst muligt omfang lever op til de høje
kvalitetskrav, som Avril selv stiller, og til de høje forventninger, som
køberne af denne vin har, og som er i stil med den der har været lavet
på stedet i årtier.
80% af den samlede produktion på ca. 100.000 flasker eksporteres til
faste kunder i hele verden.
Chateauneuf du Pape
65% Grenache, 20% Mourvedre, 10% Syrah og 5% andre.
Lagres på foudres 12-15 mdr.
Chateauneuf du Pape Blanc
Grenache Blanc, Roussanne, Clairette, Bourboulenc og Picpoul.
Dansk importør: The
Wine Company
.
|