Kort nyt - oktober 2007
13. oktober 2007:
Mere om fænomenet Gary Vaynerchuk.(Fra Jens Hork):
"Han siger selv, at hans 'juvenile' facon er et bevidst forsøg på
at være anderledes end de mange vinsmagere, som man kan se på
Internettet, fx Wine Spectators. Har du nogensinde set dem? De
er fagligt udmærkede, men smagerne, herunder James Molesworth, er meget
stive og for at sige det ligeud r--kedelige; det virker som om de sidder
med en flaske stukket op et vist sted! Gary V prøver at tage det 'fimsede'
ud af vinsmagningen og gøre vin tilgængelig for 'folket' og ikke kun for
eliten. Det er der vel ikke noget at indvende imod? Da jeg
talte med ham i april, fortalte han, at hans episoder dengang i snit havde
et publikum på 20-25.000 (heraf ca. 100 fra Danmark), og jeg kunne forstå
på ABCnews, at dette tal nu er steget til 40.000 (det er flere, end hvad
der kan være i Århus Idrætspark i aften til kampen Danmark-Spanien), og
han bliver mere og mere kendt også uden for vinnørdernes kreds. Hvis du
søger på Wine Library TVs side, kan du finde flere episoder, hvor han
smager på vin fra Châteauneuf du Pape."
Link til Wine Library TV Jeg sidder netop denne aften og nyder en ganske enkel Cotes du Rhone fra Domaine Bouvachon-Nominé og kom til at kigge på bagsideetiketten på flasken:
CONTENIENT
DES SULFITES Hvis du har sans for de sproglige
finesser i denne tekst, vil du forstå, hvorfor jeg har en vis veneration
over for denne vinbonde. |
|
|||
10. oktober 2007:
Jens Hork har sendt mig følgende henvisning: "Ved ikke, om du kender eller er stødt på Gary Vaynerchuk? Peter Bækgaard gør formentlig, for Gary er chef for en gigantisk vinforretning i Springfield, New Jersey. Jeg besøgte Gary i forretningen i april i år og fik et meget positivt indtryk, og han tilbragte næsten ½ time med os, dvs. min kone, lille søn og min amerikanske tante. Siden har jeg været på e-mail med ham. Grunden til at jeg skriver, er at han har en video blog på Internettet, som er meget velbesøgt, og i dag smagte han på tre Châteauneuf'er, herunder Pegäu Cuvée Réservée 2004, se blot her: http://tv.winelibrary.com/2007/10/09/chateauneuf-du-pape-tasting-episode-330 Det er ikke alle, som er lige begejstrede for Gary Vaynerchuk - det kræver nok et ungdommeligt sind, men vin og vinsmagning har han sgu' forstand på!" Jeg kan tilføje, at videoen er på 20 min. De
tre vine får ret forskellig vurderinger. Når man
piller alt det overflødige fra - men så ville han jo ikke være så
spøjst et fænomen - så føler jeg nok, at Jens har ret i, at manden har
altså nogen forstand på vin. |
|
|||
9. oktober 2007: Fra "Over there" er jeg blevet gjort opmærksom på en blog med en herlig omtale af Pegau og af en række andre topvine fra Chateauneuf: http://unidentifiedappellation.blogspot.com/2007/09/horizontally-speaking-chateauneuf-2000.html |
||||
8. oktober 2007: Vedr. drikketidspunkt for Beaucastel, jfr. bemærkninger under 6. oktober. Beaucastel har i øvrigt for nyligt (tror jeg da) fornyet deres hjemmeside. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at den lejlighed, der henvises til
på Domaine
du Pegaus hjemmeside, kan studeres nærmere på en nyligt oprettet
hjemmeside, som udlejeren har fået stablet på benene: http://www.maria-andreas.neuf.fr/. Note tilføjet senere: Andreas arbejder på Domaine du Pegau. |
||||
6. oktober 2007:
Dagens vintest i Politiken indeholdt en vurdering af La Crau Vieux
Télégraphe 2003. Den fik 3 glas ud af 6 og var ledsaget af følgende
kommentar fra Jørgen Mønster Pedersen: "Mørkrød, men vandig kant;
mørk, lukket næse; magtfuld og strukturfast p.t. Voldsom vin, der skal
ligge i mindst fem år". Pris Lars Bjørn kr. 399. I øvrigt må man ikke glemme Chateauneufproducenternes
"mindre" vine. Jeg har i den forløbne uge nydt 3 Cotes du
Rhone, som jeg er glad for at have flere af i "kælderen": Jeg vidste det. Så snart jeg begynder at "vurdere vine" kommer jeg med det samme i "fedtefadet". Jeg har selvfølgelig straks fået en reaktion: "En
kommentar til ‘kort nyt’ af dags dato. Jeg finder det personligt yderst
tilfredsstillende når jeg henter vine fra ‘kælderen’ som Kommentar
til kommentaren: Ser du kære Peter (Bækgaard), når du bliver 68 som mig,
vil du måske lægge mere vægt på ‘instant
gratification’. I øvrigt vil jeg forsigtigt tilføje:
Pegau er god i alle aldre. Den bliver bare anderledes med årene. Ligesom vi
andre. |
|
|||
3. oktober 2007: I dag er blevet lagt et kapitel til denne hjemmeside med en sektion om AOC Lirac. Hermed forventer jeg, at siden har nået sine grænser angående forskellige appellationer. Jeg kan så godt li' den smukke by Beaumes de Venise, og vi besøger den altid, når vi er i området. Vi har ikke rigtig været på ferie, hvis vi ikke har besøgt byen. Men vinene har aldrig besnæret os. Kan hænde der en dag bliver lavet en lille sektion med producenter uden for CRU'erne. Der findes spændende producenter "out there." Vinene fra Lirac lever lidt en tilværelse i skyggen. Jeg har hørt folk fra byen sige, at de føler, at ingen kender dem rigtigt. Jeg må indrømme, at jeg kun har smagt vinene fra en halv snes af producenterne der, og har besøgt lidt færre i årenes løb. Under udarbejdelsen af siderne har jeg således været henvist til oplysninger, der har kunnet findes på Internettet, og det vil ses, at der om nogle producenter er meget sparsomme oplysninger. Jeg har undladt at lave en side med "andre producenter" under denne sektion. Måske får jeg engang tid til at tilbringe en uges tid i området. Jeg vil tro, at det ville være lidt billigere end at besøge Chateauneuf du Pape - altså i vinkøb. Et tip: Når en speciel sides link forsvinder fra forsiden, vil man oftest kunne finde frem til siden ved at kigge under punktet Andet (forsidens højre spalte). Aktuelt er det f.eks. tilfældet med siden om Rhonevinfestivalen 2007. |
|
Arkiv:
September
2007
August
2007
Juni 2007
Maj 2007
Marts 2007
Februar 2007