Kort nyt - september 2007
21. september 2007 Jeg vil lige berette en lille sød succeshistorie her fra hovedlandet. For lidt under et år siden spurgte min golfven og krovært (den lokale Sdr. Omme Kro), om jeg ikke kunne formidle en import af vine fra "det der Chateauneuf du Pape, som jeg altid snakkede om under golfturen". Han var lidt træt af at servere de lidt anonyme vine, han ellers havde på kortet. Den korte udgave af en lang historie er, at jeg foreslog to domæner: Bouvachon Nomine (rødvine) og Domaine du Père Caboche (hvidvine). Kromanden forskede i, hvordan sådan noget skulle gå for sig, og jeg kontaktede de to domæner for at undersøge mulighederne. Resultatet blev den første importerede palle i november 2006, hvor den ene producent transporterede nogle flasker til den anden, så det sammenlagt kunne blive en palle med 600 flasker. Kromandens tilgang til sagen var, at han ville tage "restaurationspris" for vinene, når de serveredes til et måltid, men at han så ville lade gæsterne købe vin med hjem til en meget favorabel pris efterfølgende. Det er et koncept, jeg rigtig godt kan li'. Det har vist sig at være en stor succes. Der importeres efterhånden pallevis af forskellige vine fra de to producenter til Sdr. Omme, og nu skal den ene producent ikke længere levere flasker til den anden før afhentning af vognmanden fra Danmark. Carsten (kromanden) har i aften ringet fra Chateauneuf du Pape. Han er blevet "kongeligt" modtaget af de to producenter. De kan i særdeleshed godt li', når han beretter, at hans vinkort kun omfatter vine fra de to producenter. I øvrigt er Sdr. Omme Kro "medlem af Golf Denmark - en mærkeordning for gæster på golfferie, hvor udvalgte overnatningssteder og golfbaner skal leve op til relevante minimumskrav, der sikrer dig en kvalitetsoplevelse". |
|
|||
. | ||||
18. september 2007 Nogle af producenterne i Chateauneuf du Pape har allerede nu afsluttet høsten, mens andre knapt er begyndt. De fleste er rigtig godt igang. I disse dage er Grenache moden hos de fleste, og eftersom denne drue vokser på 70% af arealet, kan man slutte, at der er travlhed overalt. Min specielle ven Jean Paul Bouvachon har fortalt mig, at han er færdig med høsten. Eftersom august var uden regn, og der før og under høsten var 14 dage med meget stærk mistralvind, skønner han, at mosten i druerne er reduceret med 10-20%. Det er jo mest vand, der forsvinder, så det betyder mere koncentrerede druer med højt sukkerindhold og dermed en høj alkoholprocent efter gæringen. Også det øvrige tørstof vil udgøre en relativt høj andel af mosten, så der kan forventes en årgang med mange farve- og smagsstoffer og mange tanniner. Jean Paul forventer en god årgang 2007. Hans vurderinger har aldrig tidligere skuffet mig. Det regnvejr der natten til 18. september kom forbi Chateauneuf du Pape synes at være afløst af mistralen (http://www.chateauneuf.dk/2007/harvest07/harvest07.htm), så man kan ånde lettet op, når det gælder høstvejret - indtil videre. Det skal nu nok være lidt irriterende for plukkerne med al det blæsevejr.
|
|
|||
. | ||||
5. September 2007 Ban du Vendange blev alligevel erklæret allerede tirsdag den 4. september. Det tilkom i år Marie Giraud at læse erlæringen op - at være "lectrice du ban 2007". Som det vil kunne ses på siden om Vendange 2007, er man gået i gang med høsten. Flere fotos fra begivenheden kan ses på Federationens hjemmeside. 4. september 2007 |
|
|||
2. september 2007 |
|
|||
. |
Arkiv:
August
2007
Juni 2007
Maj 2007
Marts 2007
Februar 2007