Baptiste Grangeon blev i 1990-erne uddannet på vinskoler og vendte hjem til familie-domænet i Courthezon i 1998.
Årgang 2000 blev første årgang hvor Baptiste helt overtog ansvaret for vinene på stedet. Før da havde første bedstefaderen og siden faderen lavet traditionelle Chateauneuf du Pape på stedet. En søster og en yngre broder til Baptiste arbejder med på domænet, men de holder sig begge til det kontormæssige. Søsteren Beatrice lægger ikke skjul på, hvem der træffer beslutningerne, og deltagerne i smagningen blev nok også klar over, at selv om Baptiste er en beskeden og behagelig mand, så er han herre i sit eget hus.

De 12 ha. (hvoraf 1 ha. er med grønne druer) er ikke, som det oftest er tilfældet i Chateauneuf du Pape, spredt ud på mange parceller med forskelligt terroir. De er samlet på det lieu-dit i Courthezon, hvorfra domænet har fået sit navn, Cristia. Selv om markerne ikke findes langt fra Beaucastel rullestensmarker, så er jorden her sandet med spredte sandsten - ligesom på lieu-dit Rayas, der ligger lige ved siden af.
Generelt er det således i Chateauneuf, at lerjord med rullesten giver kraftigere vine end mere sandprægede jorde.
Man kan dog ikke skylde vinene fra Cristia for at være "lette". En mere positiv beskrivelse er noget med elegance og feminitet. Det er de udtryk, de danske importører foretrækker samtididig med at man bruger udtrykket bourgondisk.

Under alle omstændigheder, vil jeg antage, at de fleste deltagere i smagningen fandt vinene gode. Der laves tre røde cuvéer, Tradition, Renaissance og Vieilles Vignes. De to sidstnævnte er mindst dobbelt så dyre som Tradition. Tradition er en ganske udmærket Chateauneuf du Pape, der kan hævde sig smukt blandt appellationens basiscuvéer. Ja, nogen vil måske foretække den frem for de andre to cuvéer, idet den i en ung alder er mere fremkommelig og ikke så udfordrende at drikke.
Der er meget stor forskel på de to dyre cuvéer. Renaissance indeholder en stor andel af Mourvedre, mens Vieilles Vignes er lavet på 100% Grenache.
Det beror på ens personlige præferencer, hvilken man foretrækker. Hvis nu en blondine og en brunette er lige kønne, så ...
Hvis jeg skulle udpege den mest typiske Chateauneuf du Pape, ville pilen ubetinget pege på Vieilles Vignes. 
I min årgang spiller ventetiden en vis rolle, og det kan knibe med tålmodigheden. Renaissance kræver mest tålmodighed i de fleste årgange.

De præsenterede årgange af røde Chateauneuf du Pape (torsdag aften) var 2004, 2006 og 2007. (2005 har længe været udsolgt).

Det var ikke overraskende, at 2004 Tradition var mest drikkeklar. Det, der overraskede mig lidt var, hvor lidt udviklet 2006 er på nuværende tidspunkt og hvor åben 2007 faktisk var. Dette gjaldt i øvrigt for alle 3 cuvéer.
Jeg har tidligere haft den opfattelse, at 2006 ville blive drikkemoden noget før 2005 og 2007. Det er ikke tilfældet - i hvert fald når det gælder vinene fra Cristia. Der er måske noget om den gode Herni Bonneaus udsagn om 2007: "Den er altfor god".
Bedømt ud fra vinene fra Cristia, kunne jeg oven i købet forestille mig, at 2007 slet ikke bliver den vin, der kan leve længst af de tre årgange, men den har den store fordel, at den kan drikkes nu, og Baptiste mener ikke, at den vil gå i dvale.
I 2008 vil der ikke blive lavet special cuvéer på Cristia. Måske kan dette gavne Tradition i denne årgang og som nævnt  heller ikke Cotes du Rhone Village. Jeg vil ikke heraf uddrage for meget om årgang 2008, men det er da lidt tankevækkende, at man gør sådan på Cristia. Jeg vil tro, at samme fremgangsmåde bliver anvendt på en del andre domæner.