Værterne: Steen Rasmussen TWC, Paul-Vincent Avril, Clos
des Papes og Lars Møller TWC
|
. |
Producenten og
hans metoder/philosofi
Fakta om Clos des Papes
Domænet er på 40 ha., hvoraf 35 ha. er AOP Chateauneuf du
Pape, mens resten er VDF (uden for enhver appellation, beliggende
tæt ved Rhonefloden med sandet og fattig jord, og hvorfra selv
ikke Avril kan lave viderværdig vin - Le Petit Avril.
De 35 ha. CdP er fordelt på 24 parceller. Vinstokkenes alder er i
gennemsnit ca. 40 år. Der foretages nyplantning hvert år af
omkring 1 ha. Derfor er reelt kun ca. 30 ha. i produktion.
7 ha. CdP er beliggende tæt på Chateau Rayas. Her er jordbunden
leret, og herfra kommer - måtte man forstå på Avril - den
bedste andel af Grenachemosten. 2. druen på
domænet er Mourvedre, en sort, der trives bedst på domænets
mere sandede jorde i den sydligere del af appellationen.
Paul-Vincent Avril
er i 2017 52 år. Personligt har jeg før denne smagning
anset ham for en lidt reserveret personlighed, måske lidt for
aristokratisk og/eller selvbevidst efter min smag. Måske beror
denne opfattelse på, at jeg ved gentagne uaftalte besøg har
været udsat for, at jeg ikke kunne smage rødvinene for slet ikke
tale om at kunne købe dem. På et aftalt besøg om at møde
"himself" i 2010 spenderede Mr. Avril en halv times tid
til at vise rundt i kældrene, og vi smagte den nyeste hvidvin og
to røde årgange. Han var reserveret, men relativt venlig, men da
jeg til slut spurgte, om jeg kunne købe, var der ikke noget at
gøre. Jeg følte mig lidt såret, for selv om jeg er en mindre
betydende person, er det sjældent, jeg støder mod en så fast
barriere i Rhone.
Avrils indledende bemærkninger under smagningen og beredvillige
svar på de spørgsmål, han blev stillet undervejs, fik mig til
at revurdere min opfattelse af hans personlighed. Han er en meget
passioneret vinbonde, der ikke afstår fra at halvere produktionen
i vanskelige årgange for at opretholde den højest mulige
kvalitet.
Når en passioneret producent, som han overbeviste mig om at
være, får lejlighed til at dele sin passion med et lydhørt
publikum, så forsvinder indtrykket af reserverthed som dug for
solen.
Avril fik i sine yngre dage en femårig (?) vinuddannelse i
Bourgogne, og vinene herfra har stadig en stor plads i hans
hjerte, kunne man forstå.
Han blev af en deltager ved smagningen spurgt, om han havde en
rådgivende ønolog. Nej, den slags havde han ikke brug for. Der
er ikke nogen, der skal fortælle ham, hvordan man laver god vin.
Det lærte han under sin uddannelse og gennem 30 års tæt og
harmonisk samarbejde med sin far, Paul Avril, der døde for nogle
år siden.
Avril er som katten på vejen helt sin egen. Ikke noget med at
følge skiftende tiders strømninger. Heller ikke at
"jagte" point via specialcuvéer. (det var ikke lige de
ord, han brugte)
Hvis jeg skulle pege på en person i Rhone, der på flere
måder minder om Avril, skulle det være Dominique Ay fra Domaine
Raspail Ay, som i en længere periode
var præsiden for syndikatet i Gigondas. I modsætning til
Dominique Ay, taler Avril udmærket engelsk, og det er en
stor fordel for én som mig.
|
|
Metoder/philosofi
Løst og fast fra noter under smagningen.
Avril understrede
tydeligt, at han aldrig havde solgt en dråbe til nogen
negociant.
(Det er ikke ualmindeligt at producenterne sælger den
svageste del af produktionen i tank til negocianter. I
2008 blev der solgt så meget, at negocianterne var ved at
drukne i Chateauneuf du Pape.)
Domænet har været certificeret agriculture biologique
siden 2011, og Avril sagde, at 25% af produktionen i
appellationen nu er certificeret Adspurgt hvad han
mente om biodynami, fik man det klare indtryk, at den
slags gav han ikke så meget for. På den anden side
medgav han dog, at månens bevægelser spillede en
afgørende rolle for hans dispositioner på adskillige
områder, et fænomen som jeg, længe før certificeringen
tog fart, har mødt hos mange producenter.
En deltager spurgte, om Avril tilførte mosten
"fremmed gær" - jeg husker ikke lige, hvilket
udtryk der blev brugt. Avrils svar var mere interessant
end spørgsmålet. Hvis man kommer i en situation, hvor
gæringen i den først høstede tank ikke starter med det
samme, har man adgang til at få en gær (jeg formoder, at
det er fra federationens analyselaboratorinum), der
stammer fra Chateauneuf du Pape. Er der en anden tank, der
ikke starter planmæssigt, tager man en sjat fra første
tank, og så går gæren herfra igang...
Specielt i forbindelse med hvidvinene gav Avril udtryk for
det vanskelige i at opnå tilstrækkelig syrlighed i det
varme klima. Han bruger forskellige grønne druer:
Grenache, Roussanne, Clairette, Bouboulenc og Picpoul, der
er lige fordelt i vinmarkerne. De to sidstnævnte druer er
syregivende, og efter Avrils mening kan ingen af dem
undværes i den hvidvin, han ønsker at lave.
Efter beklagelserne over manglende syre, fik han naturligt
nok spørgsmålet, om han tilsatte frugtsyre, og hertil
svarede han bestemt nej.
(Jeg kender et domæne, der er velrennommeret for sine
hvidvine, der åbent siger, at de tilsætter syre - altså
syre, der er produceret fra grønne druer.)
Produktionen af hvidvin andrager hos Avril 10%, det
dobbelte af gennemsnittet i Chateauneuf du Pape.
Eftersom jeg ved, at en
arvtager spiller en meget stor rolle for producenterne, og
eftersom jeg ikke var klar over, om Avril havde børn,
spurgte jeg ham om det. Svaret var: "jeg har mange
børn, men jeg er ikke far til nogen af dem". Jeg
følte ikke, at det var passende at spørge, hvad han
mente med det.
Jeg er bekendt med, at
Avril har en bror, der er vistnok er advokat i Avignon,
Claude Avril, og som ved sidste kommunalvalg reverenter
talt væltede den daværende mangeårige borgmester i
Chateauneuf du Pape.
Jeg mødte tilfældigvis Claude Avril for et par år
siden, og jeg spurgte ind til hans angivelige planer for
ønologisk turistme i byen. Under samtalen bad jeg ham om
at overtale broderen til at sælge vin til turisterne, som
langt de fleste producenter i byen gør det. Han så
eftertænksom ud, men jeg fik indtryk af, at det nok ikke
var muligt. Under 4 øjne fortalte jeg Paul-Vincent Avril
om samtalen, men den havde han vist ikke hørt noget om.
Jeg prøver igen i juli! |
|
|
. |
På min hylde har jeg
Robert Parkers bog fra 1997, WINES FROM THE RHONE VALLEY, som jeg tyer
til, når jeg mangler historiske oplysninger. Jeg har scannet 3 sider
fra bogen om Clos des Pape, som kan ses her |
. |
Der er ikke grund til at vise flaskerne enkeltevis. Man
vil kunne se, at flaskerne til højre er årgang 2005 - smagningens
bedste vin.
|
. |
Vinene/årgangene
1. Runde
Chateauneuf du Pape Blanc årgang 2016, 2012, 2009.
Syreindhold er omtalt ovenfor, og det var nok ikke en
tilfældighed, at Avril gjorde en del ud af dette emne.
Et andet emne, som han også gjorde en del ud af, var hvidvins
udviklingspotentiale og evne til lagring. De tre valgte årgange
illustredes på bedste vis af de 3 årgange.
Jeg er ikke bekendt med eksperters bedømmelse af disse årgange
generelt, men man bør tage i betragtning, at en kvaliteten af
hvidvine ikke generelt er parallel med årgangsvurderinger for
rødvine.
Det var let for mig at finde ud af, hvilken af de tre vine, jeg
personligt foretrak.
2016 var for upersonlig, lys i
farven og vil sikkert have godt af 2-3 års lagring. Det siger jeg
på baggrund af erfaringerne med de to ældre vine.
(Det gælder for denne som for alle de følgende vine, at jeg
bedømmer dem ud fra det umiddelbare indtryk, som jeg får i
smagesiuationen . Al snak om duft- og smagsnuancer overlader jeg
til eksperterne, kender/genkeder de udtryk, der hører sig til.
For mig 15/20
2012 var dybere i duft, smag og
farve. Mere karakterfuld, rank og elegant. Den smagte frem for alt
rigtig godt. Selvfølgelig er der problemet med syren, men man kan
jo ikke at få en Rhonevin, der smager som en Riesling. 19/20
2009 var endnu dybere i i duft,
smag og farve - nærmest gylden. Nogle måtte foretrække en vin
som denne, men for mig var den for opulent. Det var denne vin, der
led mest af mangel på tilstrækkeligt syre. 16-17/20.
Umiddelbart får det mig til at
slutte, at en hvidvin fra Avril bør gemmes i 3-5 år, men med mit
kendskab til vinene kan det være fake news.
2. runde
Chateauneuf du Pape Rouge 2014, 2015, 2013
2014 var overraskende lys i
farven og lidt til den lette side, men i øvrigt velsmagende, som
alle rødvinene, vi blev præsenteret for. Selv en Avril er
afhængig af den druekvalitet, der nu engang er vilkårne for en
årgang. Et vilkår, som han understregede flere gange under
smagningen. I kælderen kan man ikke lave fiksfakserier, der
"reparerer" afgørende på en lidt "svag"
årgang. Avrils metode til lave gode vine også i mindre gode
årgange er en ekstrem nedsættelse af udbyttet.
I 2013 og 2014 var udbyttet 13-14 hl/ha. opnået ved fjernelse af
de mindre tillokkende klaser før høsten (såkaldt green
harvest). Avril oplyste på et tidpunkt, at gennemsnitsudbyttet
gennem de sidste 30 år har været 22 hl/ha. Det skal som bekendt
(for de lidt mindre erfarne forbrugere) ses i forhold til det
højest tilkladte udbytte i appellationen, der er 36 hl/ha. Jeg
kender ikke andre producenter i appellationen, der er så
selektive. Et forsigtigt bud 17/20.
2015 havde mere at de hele,
farve, frugt og karakter. Det var en fornufig disposition at lade
den indgå efter 2014. Jeg havde indtryk af, at det var på
opfordring fra Avril.
Det er naturligvis en ung vin p.t., og der er ingen tvivl om, at
den vil udvikle sig positivt efter at været fredet i nogle år,
men den opfylder mine preferencer for en god vin. Den skal smage
godt som ung, og den må gerne kunne udvikle sig 10-15 år. Så
tilfredsstiller den folk i min alder, og så kan man med god
samvittighed efterlade den til arvingerne, og håbe, at de vil
tænke på én, når de nyder den.
Et optimistisk bud 19/20.
2013 var overalt i Rhone en
problematisk årgang, fordi hoveddruen Grenache i modsætning til
Syrah og Mourvedre. Jeg syntes ikke at Avrils 2013 er en
undtagelse, omend den er én af de bedre vine fra årgangen. Jeg
tjekkede lige "kælderen" for at se, hvor mange
Chateauneuf du Pape. Der var 3 flasker, i modsætning til den
følgende årgang, hvor jeg talte 45. 16/20.
|
|
3. runde
Chateauneuf du Pape Rouge 2012, 2011, 2010
2012 indfriede forventningerne om en en rigtig dejlig Chateauneuf
du Pape.
Selv om vinen er "ung" og endnu ikke er særlig
udviklet, så har den den der
balance, der får én til at ønske at købe den (hvis man ellers
kunne) i fuld fortrøstning om, at den ikke behøver at overleve
én selv, før den bliver rigtig god.
(19/20)
2011 var den mest umiddelbare af
vinene yngre end 2010, men har måske ikke så stort
gemmepotentiale. Jeg husker et besøg på Domaine Cristia vistnok
i 2012, i hvert fald på et tidspunkt, hvor man kunne købe 2010
og 2011. Jeg spurgte Dominique Grangeon om råd, og hun spurgte
promte: "Hvad skal den bruges til? Jeg har nok set lidt
uforstående ud, men så fortsatte hun "Drikkes eller
gemmes?"
På baggrund af oplevelsen af de to årgange ved denne smagning og
andre erfaringer med de to årgange, havde Dominique ret i sin
forbrugervejledning.
17/20.
2010 fremtrådte godt nok
kraftig, en rigtig booster. Hvis jeg skulle vurdere denne vin ud
fra "det umiddelbare smagsindtryk", skulle jeg sige
15/20. Det ville være helt urimeligt for en vin med så stort et
potentiale. Det er knald eller fald. Jeg vælger knald og siger
16-20/20.
4. runde
Chateauneuf du Pape Rouge 2009,2007,2005
2009 var der delte meninger om
blandt deltagerne i smagningen. Jeg forstår godt, at man
kan have visse invendinger vedrørende balancen i vinen på
nuværende tidspunkt. Min egen kommentar var noget i retning af:
"2009 is OK for me." 18/20.
2007 var en dejlig vin. Den
havde de elementer, der har været typiske for denne årgang.
Vinene fra årgangen blev hyped voldsomt af Parker, der kaldte
årgangen "The vintage of my Lifetime". Andre har sagt,
at årgangen var for marmeladepræget. Den har under alle
omstændigheder smagt dejligt, men har måske ikke udviklet et
stort lagringspotentiale. Det er den årgang jeg selv har haft
flest af, men nu er der ikke flere tilbage, for jeg syntes, at de
blev lidt løse i strukturen.
Avrils 2007 er et de stadig gode vine fra årgange. Åben og
tilbydende, delikat og meget velsmagende. Nogen vil sige, at den
måske er for velsmagende.
Den havde den sødme, der altid har været et særkende for
årgangen - modne druer og modne tanniner. Jeg husker den første
gang, jeg smagte årgangen på Clos
Saint Jean. Jeg spurgte naivt Vincent Maurel, om den indeholdt
restsukker.
Nej, det gjorde den i hvert fald ikke! Ubetinget 20/20. 2005
var smagningens bedste vin. I perfekt balance med de duft- og
smagsnuancer, som en lidt ældre Chateauneuf du Pape har, når den
smages på det helt rigtige drikketidspunkt. Avril sagde på et
tidspunkt, mens vi smagte på vinen, at det var en sådan vin han
stræbte efter at lave. 20/20
For kort tid siden serverede jeg en Rayas 2005, da min ven Jens
Hork var på besøg. Disse to vine mindede meget om hinanden.
Noter Tak til Avril og TWC
for at jeg kunne opleve en så interessant vertikalsmagning Jeg
spurgte Avril, hvilke tanker han havde om 2017. Der var lidt
problemer med frugtsætningen hos Grenache, men eller så alt god
ud ind til videre. Han han ved jo om nogen, at man ikke skal
sælge skindet før bjørnen er skudt. Der er jo 4 måneder til
høsten. Linket til denne
side vil sommeren over være at finde på min forside. Senere via
linket DIVERSE EMNER. Jeg påtænker ikke at lave en udgave på
engelsk, dertil er indholdet for personlig. |
|
|
. |
Pressen/deltagerne |
. |
|
Søren Frank, Berlingske, Rolf
Madsen Vinexpressen/Berlingske,
og Thomas Rydberg Ekstra Bladet
.
|
Frederik Kreutzer, Vinblogger,
der også arbejder hos Otto Suenson, Morten Jensen, Sommelier Toto
Vin & Spisebar og Niels Thyge, ejer af
Bar'Vin, hor smagningen fandt sted, og som leverede en prima let
frokost |
|
. |
|
Niels Lillelund, journalist på
Jyllandsposten og Lars Møller TWC |
Steen Rasmussen TWC og Anders
Halskov Jensen, vinjournalist Jyllandsposten |
|