Domaine Moulin-La-Viguerie

Hélène og Gaël Petit
104, Rue de la Combe 30126 Tavel
Tel. +33 466 500 655 / +33 683 514 054
Direkte salg: Efter aftale.
Mail: gael.petit2@wanadoo.fr

 

Personligt kendte jeg ikke domænet eller ejeren før 2017, selv om jeg måske havde set navnene, før jeg på Couleur Tavel (Lokal Fete du Vin) smagte deres Tavel for første gang (se foto herunder). Min interesse var vakt, og den blev ikke mindre, da jeg senere fandt ud af, at Gaël Petit i 2015 havde afløst Richard Maby som præsident for Syndicatet i Tavel (Maby havde selv valgt at aftræde). I juli 2018 fik jeg derfor en aftale om et besøg og mødte en meget behagelig personlighed, der nok ikke alene af den grund, men nok også fordi hans familie har dybe rødder i appellationens historie, blev valgt som præsident for appellationen.
Gaël Petit overtog domænet i 1992 efter sin mor Mireille Petit Roudil, som havde overtaget ejendommen efter sin far Gabriel Roudil (1907-2000). Den mest betydende af de forfædre, der har levet i området siden 1500-tallet, var vel nok Aimé Roudil (1870-1938). Han blev én af dem, der var med til at genetablere vinmarkerne efter Phylloxera krisen, og han var en af de ledende personer, der var med til at lave reglerne om og afgrænsningen af appellationen, der i samarbejde med  Pierre le Roy fra Chateauneuf du Pape var drivkraften bag de to første appellationer i Frankrig i 1936
.



T.v. Aime Roudil (1870-1938) og Pierre Le Roy (1890-1967)
Aime Roudil var den første prædident for syndikatet i Tavel (1923-1938)

Gaël Petit råder over 15 ha. Tavel og 0,83 ha. Lirac.
Domænets druer høstes med en lidt større modenhedsgrad end på de fleste andre domæner i Tavel. Derfor er vinene ikke så syreholdige som mange andre vine i appellationen. Umiddelbart efter besøget hos Gaél Petit besøgte jeg Mordorée, hvorfra vinene er meget forskellige fra Petits vine.
Petits holdning er, at Rosé er en let rødvin. Begge domæners vine er gode, og det er som for alle vines vedkommende et spørgsmål om smag og behag, hvad man foretrækker. Personligt fortrækker jeg Petits mindre prestigiøse vine, hvor frugt og syre er i god balance og uden den bitterhed, der præger mange Tavelvine.

Tavel
Der kan være lidt varierende andele af druevarieteter, men markerne indeholder 50% Grenache, 30% Cinsault, 10% Syrah, 10% Mourvedre, Bourboulenc og Clairette.

Lirac
47% Grenache, 24% Syrah, 17% Mourvedre 12% Cinsault.


Gaël Petit juli 2018. Lige hjemkaldt fra arbejdet i vinmarkerne.


Kælderen ligger på Rue de la Combe 65


Hélène og Gaël Petit på Couleur Tavel 2017

Home   Home Tavel

Opdateret 03-06-2019