Vi indfandt os en formiddag efter aftale på ejendommen, som ligger i udkanten af bykernen. Juliens mor oplyste, at han var ude i marken med faderen, men at han var på vej hjem for at mødes med os, og kort efter gik porten op, og Julien kom kørende på traktoren.

Vi fik en kort gennemgang af ejendommen og produktionsapparatet, men endte hurtigt nede i kælderen, hvor lagringsfadene, barriques og foudres, befandt sig.  Julien har siden 2004 fremstillet tre røde cuvéer (i 2005 dog i alt fire) samt en enkelt hvid i meget begrænset mængde. Bortset fra den nye og tidligere aftappede Terroir 2005 blev de tre 2005-udgaver af specialcuvéerne aftappet tidligere i juni måned 2007, og de vil først blive frigivet til salg i løbet af efteråret 2007. Det var derfor 2006, som vi kunne få fadprøver af.

Vi smagte fra foudres den ’almindelige’ Châteauneuf, Réserve, derefter specialcuvéen, Fiancée, som er halv grenache, halv syrah og endelig hans 100 % grenache, Pure, fra 100-årige stokke. Herefter prøvede vi fra barriques nogle af de druer, som indgår i Réserve, herunder mourvèdre, og til sidst fra én enkelt barrique den senthøstede, søde clairette, som stadig var i gæring og som ikke vil blive sat til salg.

Generelt var der tale om meget rene og sunde sager, og Julien var da også selv yderst tilfreds med kvaliteten. Han var af den opfattelse, at kvaliteten af ejendommen vine var stigende fra 2003 og frem i takt med, at han efterhånden fik større indsigt og forståelse for de forskellige parcellers druer og deres potentiale. Han redegjorde meget grundigt for sin filosofi og sit strategiske udgangspunkt, som i korthed er, at det er i marken, arbejdet og dermed den væsentligste indsats skal gøres. Sunde druer er udgangspunktet for store vine, dvs. hensyntagen til naturen, i videst muligt omfang organisk dyrkning, begrænsning af udbyttet etc. etc.

Jeg prøvede at få ham til at fortælle lidt om, hvorvidt han havde noget forbillede eller nogle ejendomme eller vinmagere i Châteauneuf, som han så op til eller var inspireret af, men det var han åbenbart ikke meget for, og han talte diplomatisk uden om. En selvbevidst ung herre!

Alt i alt en ganske grundig introduktion til en ny, spændende Châteauneuf-producent, som jeg tror, det vil være værd at følge i de kommende år.

Pierre Usséglios almindelige cuvée, Tradition, er efter min mening én af de Châteauneuf du Pape-vine, som har det bedste pris-kvalitet forhold. Vi var på forhånd interesseret i årgang 2005, som var aftappet og kunne købes (vi havde et par dage forinden drukket en flaske af deres Tradition, 2004, som p.t. var i en noget lukket fase og derfor ikke gav så meget fra sig), og vi smagte derfor Tradition i 2005. Dernæst de to specialcuvéer, Cuvée de mon Aïeul og Réserve des deux frères, begge ligeledes i 2005.

Hver af vinene var ganske som ventet i stigende grad meget imponerende, og selvfølgelig navnlig ’deux frères’, som er en sand ’monstervin’ (til en bagatel af knap 70 euro flasken!) og med et enormt gemmepotentiale. En stor nydelse allerede nu - og der blev ikke spyttet ud…..!

Jean-Pierre Usséglio undlod da heller ikke at bemærke, at Réserve des deux frères undtagelsesvis var til smagning, kun fordi han samme morgen havde haft besøg af sin amerikanske importør, hvilket således kom os til gode.

Da vi til sidst betalte for vores indkøb, forærede Jean-Pierre os en flaske Panorama Palette d’Arômes, en vin de table primært på merlot (en gestus vi ofte oplever ved indkøb hos producenter andre steder såsom i Alsace eller i Languedoc, men desværre yderst sjældent i Rhône). Også af den grund er jeg fast besluttet på, at Pierre Usséglio kommer til at indgå i kommende besøg i Châteauneuf.

Ellers var familien traditionen tro på vinindkøb andre steder i Rhône, herunder blandt andet i Séguret, i  Cairanne og i Gigondas. I sidstnævnte appellation skal navnlig fremhæves yndlingsejendommen, Château de Saint Côsme, hvor vi smagte og købte alle tre cuvéer i årgang 2005 og heriblandt de to fremragende specialcuvéer, Valbelle og Hominis Fides. Navnlig sidstnævnte er på grund af stærkt begrænset produktion og stor forhåndsinteresse som regel altid udsolgt, men vi var heldige ’at komme med på et afbud’. Glæder mig meget til at gensmage disse vine på Frederiksberg.

En vin, som vi ikke fik købt i år, blev der dog lejlighed til at smage én af de sidste dage. Det drejer sig om Domaine La Garrigues nye Vacquéyras, Cuvée La Cantarelle, som første gang er fremstilet i årgang 2004.

Vi fik La Cantarelle 2004 serveret på Bernard-familiens restaurant i Gigondas, Les Florets, og det var en seriøs sag på 16 % fremstillet af druer fra de allerældste vinstokke på ejendommen. En mørk og sammensat vin med en lang række positive indtryk, herunder blandt andet port, mørke bær, lakrids, syrah og alt i alt en vin, som vil kunne udfordre mange gode Châteauneuf’er. Nok den bedste Vacquéyras, jeg mindes at have smagt til dato, men samtidig den mest atypiske. Det viste sig i øvrigt, at 2005, som vi på forhånd var interesseret i at tage med hjem, slet ikke er aftappet endnu, så vi må vente med at købe den til næste år.