Costières de Nîmes på Rhonevinfestivalen 15. september 2012
Som oplevet af Søren Gudiksen
.
Dette indlæg er ikke en kritikers anmeldelse af et arrangement, men nogle betragtninger vedrørende vine i et område, som vil være ukendt for de fleste af mine besøgende og helt sikkert også var det for mig selv. 
Min deltagelse i seminaret skyldtes helt og holdent personlige ønsker om få et indblik i appellationens potentiale. 
Efter smagningen har jeg overordnet det indtryk, at udvælgelsen af vinene - hvem der så end har ansvaret på det punkt - har været ganske velvalgt. Ved andre lignende lejligheder har man fået serveret creme de la creme. Her var der formentligt tale om et bredt udsnit. Der var i det mindst tale om meget forskellige vine.

Eftersom jeg forud for festivalen har lavet en sektion om appellationens producenter, og eftersom det har været under overvejelse at besøge området i 2013, var seminaret en velkommen mulighed for at stikke næsen i glasset for at vurdere, om appellationen er værd at ofre en rejse på.
Vi brugte en søndag i april i år på at køre gennem landskabet og aflægge korte besøg i nøglebyerne, og vi fandt, at det ikke skulle være landskaberne eller indtrykket af byerne, der ville få os til at vende tilbage. Der er jo som bekendt så mange andre smukke steder i Rhone, Ventoux og Luberon.

Hvad så nu efter mødet med vinene på seminaret? 
Jeg vil ikke tage stilling på nuværende tidspunkt. Svære spørgsmål kræver mange overvejelser. Eftersom min kone ikke var med på seminaret, skal jeg jo helst selv være meget overbevisende i mine argumenter for en tur netop til Costières du Nîmes, og det må jeg indrømme, at jeg ikke er på nuværende tidspunkt.
Under alle omstændigheder har jeg fået nogle referencepunkter at sammenligne med, næste gang jeg smager en Costières de Nimes

Jeg gav på seminaret og under smagningen af nogle få vine hos udstillerne point til vinene. Det blev noget med fra 13-16 ud af 20.
Jeg vil ved denne lejlighed nøjes med at dele vinene op i tre kategorier:

1. 
Vine, der er så gode, at jeg på en evt. tur ville besøge domænet for at smage flere. 
Der er tale om vine, der efter min mening kvalitetsmæssigt kan matche Cotes du Rhone Village.

2. 
Vine fra domæner, der kun kan påkalde sig opmærksomhed, hvis man ved, at der vil være bedre vine til smagning.
Der er tale om vine, der efter min mening kvalitetsmæssigt kan matche Cotes du Rhone.

3.
Vine fra producenter, jeg ikke vil bruge mere tid på at lære at kende.
Der er tale om vine, der efter min mening kvalitetsmæssigt kan matche IGP vine (Vin du Pays)

Der blev spurgt til priser på seminaret. Jeg har forsøgt at finde oplysninger - i kr. hos danske importører eller i € på producenternes websites.

Vinene er i hver gruppe anført i alfabetisk rækkefølge.

.

Kategori 1

Producent/vin Importør  Pris Kr. Pris €
Chateau Guiot Cuvée Numa 2009 The Wine Company 85.-  
Chateau L'Ermitage l'Edonist 2007 LBCVIN  155,-  
Chateau L'Ermitage, Sainte Cécile, 2009 LBCVIN   (pris fra importørs website for årg. 2006) 85,-  
Chateau L,Ermitage, Sainte Cécile, 2010 LBCVIN     
Chateau Mourgues du Grès, Terre d'Argence, 2009 Bichel 100/85  
Chateau Saint Louis la Perdrix, Prestige, 2010 Otto Suenson (har ikke Prestige)    
Domaine de la Patience, NEMAUSA, 2011      

.

Vedr. vinene fra Chateau l'Hermitage: Vinene er voldsomt kompakte og behøver lagring i en del år, før de er drikkevenlige. Det fremgår ikke på producentens website, hvor længe macerationen har varet, men vinene kan virke overekstraherede.
De to bedste vine var efter min mening
Chateau Mourgues du Grès og Chateau Guiot


Kategori 2

Producent/vin Importør Pris Kr. Pris €
Chateau d'Or et de Gueules Trassegum, 2010 Pris fra domænets website   13,5 
Domaine Galus, Galus, 2010      
Mas de Bressades Excellence 2009 Frejlev Vine 115,-  
Mas St Joseph Les Cyprès, 2010      

Kategori 3

Producent/vin Importør Pris Kr. Pris €
Chateau de la Cadenette 2011 Pris fra domænets website   5,-
Chateau de Valcombe Syrah Grenache, 2010 Vine.dk 69  
Domaine du Mas de la Tour Skjold Burne 70,-  
Domaine du Petit Romain Vieilles Vignes 2010 Løgismose 79,-  
Gabriel Meffre La Chasse Blason d'Or, 2011      
Mas de Bressades Tradition 2011 Frejlev Vine 79,-  

Home   Tilbage til siden om festivalen 2012