Sommerferien 2008 i den sidste uge af juni og de to første uger af juli har givet mulighed for spændende nye besøg og genbesøg hos de mange store og små vinproducenter, som udover de landskabelige herligheder gør Rhônedalen (og Ventoux-området) et så dejligt sted at holde ferie.

Første gang jeg stødte på Saint Jean du Barroux var på Rhône-vinfestivalen i 2006, hvor jeg smagte l’Oligocène 2003 på Superbest Vigerslevs stand. Vinen var en Côtes du Ventoux, men smagte af overraskende meget mere end det, som jeg på daværende tidspunkt typisk forbandt med vine derfra.

Da vi hver sommer holder ferie i en gîte lidt uden for Malaucène få kilometer fra Le Barroux, besluttede jeg mig for ved lejlighed at lægge turen forbi Saint Jean du Barroux for at lære lidt mere om ejendommen (og for at gensmage den vin, som umiddelbart havde virket så imponerende).  

Dette lykkedes ikke i sommerferien 2007, men i begyndelsen af december 2007 anmeldte Gary Vaynerchuk på wine library tv selvsamme vin og gav den en score på 95 RP-points. Jeg rettede straks henvendelse til Saint Jean du Barroux og gjorde ejeren, Philippe Gimel, opmærksom på den flotte anmeldelse, og i løbet af den efterfølgende kontakt gik det op for mig, at Saint Jean du Barroux ikke består af en ejendom med bygning, men alene af vinmarker, og at han i øvrigt lejer sig ind hos selvsamme udlejer af den gîte, hvor familien og jeg har holdt sommerferie siden 2002, og hvor vi naturligvis skulle bo igen i juni-juli 2008. Et pudsigt sammentræf. Et besøg i 2008 blev selvfølgelig straks aftalt.

Siden december 2007 har Gary Vaynerchuk i marts 2008 selv været på besøg på Saint Jean du Barroux’s marker og lagt en lille video af besøget i en episode på sin video blog. Webmaster og bagmanden bag denne side, Søren Gudiksen, har selv besøgt Philippe Gimel og Saint Jean du Barroux i april 2008 og skrevet positivt derom, og senest har Torben Lynge Hansen i sit seneste rejsebrev beskrevet et besøg hos Philippe Gimel i begyndelsen af juni i år ligeledes i positive vendinger.

Philippe Gimel stammer fra Lorraine i Nordfrankrig og er oprindeligt uddannet farmaceut. Senere har han gennemgået en ønologuddannelse og har i den forbindelse blandt andet været i praktik på Châteauneuf-ejendommene Domaine de la Janasse og på Château de Beaucastel.

Det stod dog tidligt klart for ham, at han selv ville fremstille sin egen vin, og han afslog derfor også et tilbud fra Philippe Cambie om ansættelse. I 2003 lykkedes det ham at erhverve et areal på 15 ha, heraf 11 ha med vin, lidt nordøst for landsbyen Le Barroux. Samme år fremstillede han sin første vin.  

Efter ankomsten til Malaucène i juni løb vi på Philippe Gimel én af de første aftener på ejendommen, hvor han har lejet sig ind, og hvor vi altså også selv bor til leje. Han havde meget travlt med sammen med et par venner at installere et antal brugte gæringstanke, som han havde overtaget fra Château de Beaucastel. Til trods for travlheden gav han sig dog god tid til – som også Torben Lynge Hansen er inde på – at hilse, forklare, introducere til vennerne, undskylde den knappe tid etc. Selv om vi i princippet forstyrrede ham midt i arbejdet, fik vi ikke følelsen af, at vi forstyrrede. Det er også en del af hans arbejde at tale med potentielle kunder og vinvenner. Stress er i det hele taget noget, som vanskeligt kan forbindes med Gimel, selv om han er helt alene om at dyrke ejendommen.

Vi skulle derfor et stykke ind i juli måned, før han en dag ringede os op for at aftale tid for besøg på vinmarkerne og en smagning.

Vinmarkerne ligger for en dels vedkommende på terrasser på nord-vestvendte skråninger, som danner den nederste del af Mont Ventoux. Undergrunden er, som det også fremgår af Søren Gudiksens rejsebrev fra april i år, meget sammensat geologisk set. Der er forskellige aflejringer, herunder med rullesten. Fra markerne i 300-400 meters højde er der en smuk udsigt til både les Dentelles de Montmirail og til Mont Ventoux.

Philippe Gimel gav sig endnu mere tid i vinmarkerne og forklarede entusiastisk og levende om sin vinproduktion og om sine ideer og planer. Arealerne dyrkes økologisk, og der er samtidig en betydelig biodiversitet på arealerne, idet der på de 4 ha, hvor der ikke gror vin, blandt andet er kirsebær og lidt blandet skov. Vinstokkene har en alder på op til 40 år, Mont Ventoux bidrager med vand til jorden, og Mistralen har den samme gunstige virkning som andre steder i Rhône.

Han håber meget at få lov til snart at opføre en produktionsejendom med bolig på den øverste del af markerne, men han slås p.t. med lokalmyndighederne om den nøjagtige placering.

Gimel forklarede blandt andet, at vinmarkerne befinder sig i Côtes du Ventoux, men det skyldes en tilfældig beslutning lokalt for år tilbage, for de kunne i princippet lige så godt have været tillagt Beaumes de Venise eller Gigondas, da de ligger der, hvor disse tre appellationer

Philippe Gimel

støder sammen.  Det var dog en fordel for ham, da han i 2003 skulle købe jorden, at den ”kun” var Côtes du Ventoux og ikke én af de to dyrere appellationer. Omvendt giver Côtes du Ventoux ham afsætningsproblemer på det franske marked, hvor der knytter sig en opfattelse af, at vine derfra er enkle, ukomplicerede og navnlig billige vine. Et andet problem er, at han – i modsætning til mange andre – ærligt anfører alkoholprocenten på 15 % på bagetiketten af den røde vin, hvilket også skræmmer en del kunder bort. Han fortalte, at en moden Grenache i de fleste år vil medføre en alkoholprocent på lidt over 17 % i den færdige most, men det afspejles så at sige aldrig på etiketterne på Rhônevine fra de andre producenter.  

Under en efterfølgende smagning tilbage på terrassen til vores gîte af den hvide Côtes du Ventoux 2005 og de tre røde l’Oligocène 2003, 2004 og 2005 stod det klart, at Gimel har noget at have sin entusiasme og begejstring i. Alle fire vine gav et meget overbevisende indtryk. Den røde fremstilles af ca. 75% Grenache og resten Syrah, Carignan og Cinsault og med et ekstremt lavt udbytte. Fra 2005 er Gimel gået over til en lidt kortere lagring fra oprindeligt 24 måneder for de første to årgange til 18 måneder, og det var tydeligt, at der var en større elegance i årgang 2005 i forhold til de to tidligere, hvor især årgang 2003 er en sand ’monstervin’.

Philippe Gimel fortalte i øvrigt, at han og det lokale Ventoux-syndicat for tiden kæmper imod en beslutning truffet af INAO om, at der for fremtiden – og kun for de røde Ventoux-vines vedkommende – altid skal finde malolaktisk gæring sted således, at æblesyreindholdet kommer under 4 g pr. liter. Gimel var meget opbragt over dette udspil, som han både finder latterligt og ikke begrundet i hensynet til vinens kvalitet. Hvis det gennemføres, vil han ikke efterkomme det og vil således for fremtiden alene kunne sælge sin rødvin som en vin de pays.  

Efter megen snak skiltes vi med et meget positivt indtryk af en mand, der brænder for sin metier 100 %, men som også giver sig god tid til at tale med vinvenner. Vi glæder os allerede nu meget til at besøge Gimel næste år, hvor han forhåbentligt har fået opført sin vingård med bolig oppe på marken.  

Hvor det var første gang, vi besøgte Saint Jean du Barroux, var der i år tale om tredje besøg på ejendommen Domaine Viret, som ligger lidt nordvest for Saint Maurice sur Eygues. Men også her møder man passion, begejstring og det gode håndværk i form af endnu en Philippe, nemlig den ønologuddannede Philippe Viret, som i 1999 overtog vinproduktionen på ejendommen fra faderen, Alain.

Domaine Viret er karakteristisk ved, at man ikke alene dyrker markerne økologisk, men at man tillige har inkorporeret de bedste principper og ideer fra den biodynamiske vinproduktion og selv tilføjet gamle Maya- og Inkatraditioner, som i sidste ende skal forene himlens og jordens kræfter i vinen. Produktionsformen kalder de selv for kosmokultur, og der kan læses meget mere om filosofien og metoden på ejendommens hjemmeside. Nogle vil opfatte disse esoteriske ideer som det rene hokus-pokus, men uanset om man tror på metoderne eller ej, er der tale om et passioneret og engageret par, Alain og Philippe Viret, som man efter min opfattelse kun kan have respekt for – og vinene er vidnesbyrd om, at håndværket ikke fejler noget.

Under besøget i år fortalte Philippe Viret om en del af ejendommens vin, som gennemgår gæring og efterfølgende lagring på ler-amforaer som i oldtiden. Vi nævnte for ham, at vi i fjor havde besøgt en vinejendom på Sicilien, Azienda Agricola Cos, hvor man gjorde det samme og fremstiller en Cerasuolo di Vittoria ved navn Pithos, og Philippe tilføjede, at han skam også havde været på besøg på Cos i fjor, og at både de og han fik deres amforaer fra samme sted (i Spanien). En lille verden…

Vi smagte et bredt udvalg af Virets vine, som for de flestes vedkommende er meget kraftige, syrerige og reduktive som unge og derfor bør henlægges en årrække for at blive mere tilgængelige. Under snakken ville Philippe demonstrere holdbarheden af vinene og åbnede en flaske af enkeltmarksvinen Emergence 1999 - hans første årgang som ikke er til salg længere. Til trods for de efterhånden 9 år var der kun ringe antydning af alder at spore i farve eller i smag. Vinen fremstod som en frisk 2005’er! 

Med hjem til Danmark kom i år to af de alt tre enkeltmarksvine, Maréotis og Emergence i årgang 2005 samt den fremragende ”almindelige” Côtes du Rhône Villages, Renaissance, i årgang 2006.

Udover disse to besøg fik vi stor glæde af i Châteauneuf du Pape for første gang at besøge Domaine Giraud, hvor Marie Giraud blandt andet førte os gennem samtlige 2005’er, 2006’er og 2007’er af de tre cuvéer Châteauneuf du Pape. Desværre var det ikke muligt at købe den fremragende Les Grenaches de Pierre, som var udsolgt i årgang 2005 og endnu ikke aftappet i årgang 2006. Marie Giraud fortalte i øvrigt, at ejendommen på et tidspunkt var blevet delt op i forbindelse med et generationsskifte, og at den fraskilte del nu er Domaine de Marcoux.

En anden ejendom, som vi ligeledes besøgte for første gang, var Domaine Bois de Boursan, hvor vi fik en god lang snak med Jean-Paul Versino og smagte 2005 og 2006 af hans almindelige cuvée og af specialcuvéen, Cuvée des Félix.  Bedstefaderen, Félix, var beslægtet (svoger?) til Francis Usséglio, og de indvandrede begge til Châteauneuf i 1930’erne fra samme lille landsby i Piemonte. Jean-Paul Versino er således grandfætter til Jean-Pierre og Thierry Usséglio på Domaine Pierre Usséglio. En lille verden…

Philippe Viret med amfora

Derudover fik vi i Châteuneuf du Pape – ­sammen med et andet vininteresseret dansk ægtepar – en upersonlig, men samtidig professionel rundvisning på Château de Beaucastel, som sluttede af med en smagning blandt andet af den røde Châteauneuf du Pape 1990 – en vin med en imponerende friskhed.

Bortset fra de nævnte ejendomme var der gensyn med og indkøb hos en række gode producenter i Gigondas, Vacquéyras, Cairanne og Côtes du Ventoux.  

Til sidst vil jeg afslutte med en hændelse, som ikke ville have været mulig uden www.chateauneuf.dk: Vi er i Vinadea kort før frokostlukketid én af de allerførste dage af ferien for blandt andet at hilse på Marie, som vi mødte i fjor.
Jeg står med siden til, da jeg ud af øjenkrogen ser en høj lyshåret herre sige til min kone, at han og hans ledsager "også er danskere".
Jeg kigger nøjere på ham og finder noget bekendt ved ansigtet uden dog med det samme at kunne komme på, hvad det er.
For at vinde tid spørger jeg:  "Sig mig, kender vi to ikke hinanden?".
"Nej, det tror jeg ikke", svarer han.
Så husker jeg pludselig en række billeder fra en Rayas-smagning i New York, som kort tid forinden var gengivet på www.chateauneuf.dk.
"Jo", siger jeg, "du hedder Peter Bækgaard og bor i New York!".  Den ældre herre ved siden af – som viser sig at være faderen – kommer ham i forkøbet og råber "Ja!".
Den yngre herre smiler forlegent og spørger: "Hvor ved du dog det fra?".
Jeg lader dem svede i 3-4 sekunder og røber så, at jeg har set billederne fra Rayas-smagningen på Tribeca Grill, og at jeg i øvrigt kender til ham fra omtale på www.chateauneuf.dk.  En lille verden… 

Peter Bækgaard og Jens Hork