Domaine la Garrigue  (Vacqueyras)
Dette domæne er besøgt flere gange, men det var for en del år siden.
Jeg var så heldig at møde de tre hovedpersoner i foretagendet. Maxime Bernard, den af de to brødre, der er den egentlige leder af domænet, broderen Pierre, der er medejer (stedet ejes af familien), men som helt uafhængigt af sine aktiviteter på domænet ejer hotellet i Gigondas, les Florets, samt endelig sønnen David, der med tiden formentligt vil blive leder på La Garrigue efter faderen. En søster Agnes arbejder også på domænet, mens det er uafklaret om den 19-årige lillebror Simon vil arbejde med vin.
Jeg fik også styr på historien bag den Gigondas, der hedder Domaine Chapelle Saint Joseph. Der er her tale om vin fra et domæne i Sarrians, der ikke ejes af Bernard-familien. Vinen herfra laves på og markedsføres af La Garrigue.
Historien bag Cuvéen, der hedder Hostellerie, er at den fra starten (1970) var tænkt som en cuvé beregnet for Les Florets, men som i årenes løb er gået over til at være en almindelig del af domænets sortiment over for det store publikum.
Jeg oplever normalt på domæner, der laver både Gigondas og Vacqueyras, at det er Gigondas, der tiltaler mig mest. Her blev det Vacqueyras, der kom i bilen sammen med Cotes du Rhone La Romaine. I øvrigt var alle vinene rimeligt gode. Jeg fik desværre ikke smagt den - formentligt - bedste af dem Vacqueyras La Cantarelle.

Chateau de Montmirail (Vacqueyras)
Også på dette domæne faldt det sig således, at jeg tilfældigvis mødte de to hovedpersoner, Monique Bouteiller, der ejer domænet, og hendes søn Philippe, der er ansvarlig for marker og kældre sammen med en ansat ønolog. En søster Sylvie arbejder med regnskaber og den slags ting. Også her er arvefølgen sikret.
Med debut i 2006 laver man en ny Gigondas Cuvée Saint Maurice, en kraftig sag, der lagres et år på nye egefade. Philippe omtalte den som en vin, der ikke var beregnet til at nyde sammen med mad. Vel smager den godt, men prisen er også 20€. I det hele taget føler jeg, at kvaliteten af vinene her er øget de senere år. Også her foretrak jeg Vacqueyrasvinene, der var mere elegante end Gigondas.

Domaine Cassan (Lafare)
Sandelig om vi ikke også her mødte både manden og konen, Marie-Odile Croset og Gérard Pilllet. Det er meget flinke mennesker. Hr Pillet fandt en udskrift frem af min side om domænet og fortalte, at det af og til skete, at han fik besøg af danskere, der medbragte den.
Vi smagte hele rækken af vine. Hvid og rosé Cotes du Rhone samt rødvine fra Cotes du Ventoux, Beaumes de Venise og Gigondas.
Min kone mente, at alle vine var sure, og det betyder normalt et højt syre- eller tanninindhold. Jeg fik ikke lov til at købe nogen. Deres Gigondas var absolut den bedste af de smagte vine, og den kunne jeg da godt have brugt en kasse af.

Domaine Saint Francois-Xavier Gigondas
Det er to brødre, der ejer domænet, men den ene var på ferie. Derfor er kun Christian med på billedet.
Gigondas La Tour de l'Isle er en god vin. De andre vine er også hæderlige. Christian er i færd med nogle forsøg, hvor han lagrer på barriques (225l) og på demi-muids (600l). Ikke for at lave en ny cuvé, men for at finde ud af, hvad han måske skal bruge til La Tour de l'Isle. På de to fadtyper lagrer han samme vin, men det var interessant at smage forskellen, som er betydelig. 

Domaine Saint Damien Gigondas
Jeg havde på forhånd noteret mig to ting om dette domæne, som jeg ikke havde besøgt tidligere: Parker har været ude med gode noter, og Philippe Cambie er deres ønolog. Det var derfor med visse forventninger vi besøgte stedet. Besøget var aftalt, og jeg skal love for, at vi var ventet. Sjældent har jeg set et sådant batteri at vine stillet an til smagning. 
Man laver to udgaver af Cotes du Rhone og 3 af Gigondas.
Vi smagte Cotes du Rhone fra 2007 samt de tre Gigondasser i årgangene 2007,2006, 2005 og 2004 samt en enkelt lidt ældre. (06 og 07 var fadprøver)
Der er tale om meget korpulente og imponerende vine med megen farve, frugt og stort gemmepotentiale.
Nogen vil måske sige, at det er "Parkervine". Jeg kunne rigtig godt li' dem, og vil bare kort konstatere, at jeg købte 5 kasser.

ADVARSEL: Kig godt efter på menukortet. Det gjorde vi ikke ved frokosten på torvet i Gigondas:

Den hellige grav er ikke velbebaret blot der står d'agneau (lam) på  menukortet. Her serveres hjerner, lever og nyrer, og det er ikke spændende!

Domaine la Bouïssière Gigondas
Brødrene Faravel har et lille udsalg, tæt på turistkontoret. Kældrene ligger for sig selv lidt længere oppe.
Det var (heldigvis) Thierry, der tog imod. Han taler udmærket engelsk og var svær at stoppe, når han på sin stilfærdige måde berettede om sin filosofi ang. det at lave vin. Personligt var det kun Gigondas Le Font de Tonin, der rigtigt faldt i min smag.
Det lykkedes at få broderen Gilles ned fra traktoren, men det lykkedes mig ikke at lokke et smil frem for fotografen.

Domaine la Roubine Gigondas
Som hos Bouissiere har man privatbolig og udsalg et sted i byen og pæne nye kældre i den anden ende af byen - forøvrigt næsten nabo til brødrene Faravel. Eric Ughetto laver klare og rene vine fra Sablet, Vacqueyras og Gigondas. Vinene er i samme stil, men de tre appellationers forskellighed træder tydeligt frem. Der laves en lille smule Seguret, og da jeg svarede bekræftende på, at jeg godt kunne li´ vine med lang fadlagring, fik jeg foræret én af en minicuvé, der kaldes 24M (24 mois (måneder) på fad). Jeg tror, han talte om en produktion på 600-800 flasker.

Chateau de Trignon Gigondas
Aftalen var truffet med Florence Quiot. Hun kunne ikke være til stede, da hun - som mange franskmænd - er på ferie i denne tid. Hun har sendt oplysninger om alle vine fra Quiot, så vi skulle bare smage vine og se kældrene. Man laver en lang række vine på stedet, men den bedste røde ved smagningen var Gigondas 2005 og en hvid Viognier.

Maxime, David og Pierre Bernard
Maxime er præsident for syndikatet i Vacqueyras

Monique og Philippe Bouteiller

La grande dégustation forberedes - Saint Damien

Domaine de la Presidente
Domænet ejes af Amadieu-familien. Familieoverhovedet Rene Aubert, der har haft ansvaret for domænet, døde af et hjertetilfælde en uges tid før vores besøg. Han blev ca. 50. Den unge pige, der tog imod os, var noget usikker på, hvad der nu kommer til at ske med ledelsen af domænet. Vi forstod, at der er en søn, som slet ikke arbejder med vin og en datter Cecile. Renes enke har, så vidt vi forstod, ikke haft noget med driften af domænet at gøre.
Vinene på domænet forekommer mig lidt dyre, og de bedste af dem, 3 udgaver af rød Chateauneuf du Pape, er (især de to dyreste) temmeligt fadprægede. Egentligt foretrak jeg Cotes du Rhone Village Cairanne Galify, som er en meget flot Cairanne - 14€. De tre CDPer koster 19,5 - 33 - 60.

Domaine les Grand Bois
Hr. Besnardeau var blevet forhindret i at være til stede, men havde lagt en pose materiale frem, bl.a. en CD-rom med fotos, så jeg kan sagtens revidere siden. Vi blev modtaget af hans forældre (begge i 80-erne), som tog opgaven meget alvorligt - og var ret stolte af sønnen og børnebørnene.
Vinene var lidt svære at bedømme, for de var alle 8 iskolde, men mon ikke de bedste smager temmelig godt. Jeg har en kasse med 2 af hver af de 3 bedste (Cairanne og Rasteau). så kan vi prøve dem derhjemme med mere passende temperaturer.

Chateau les Quatre Filles
Vinene var hæderlige, men kunne ikke lokke pungen frem.

Domaine Moun Pataï
Frédéric Penne er en rigtig hyggelig fyr og er i øvrigt præsident for syndikatet i Cecile-le-Vignes. Da jeg ved slutningen af besøget spurgte om vej til Rouge-Bleu, sprang han straks ind i bilen og førte os dertil. En sådan venlighed gør et vist indtryk. Vi smagte naturligvis alle hans vine, som bestemt ikke er dårlige.
Et besøg kan anbefales.

Plus en spændende ny producent syd for Sainte Cecile les Vignes

Domaine Rouge-Bleu (Alycon)
Jean-Marc Espinasse har for et par år siden realiseret sin drøm om at blive vinbonde. Rådgivet af sin onkel Jean-Claude Vidal på Banneret (i Chateauneuf du Pape) og dennes ønolog, fandt han 6 ha. vinmarker nogle få km syd for Sainte Cecile les Vignes i en flække, der hedder Alycon. Mellem markerne var også en forfalden beboelse, men vinen fra markerne havde været solgt til et kooperativ, så der eksisterede ikke et egentlig domæne. Det har kostet mange arbejdstimer, at få beboelsen renoveret og få bygget en kælder. Der har været en del venner, som har hjulpet til. En del mennesker har skudt penge i foretagendet, men Jean-Marc og han kone Kristin har råderetten med 51%.
Kristin er amerikaner og har udgivet en del sprogbøger, bl. a. Words in a French Life, og mens ægteparret boede i USA blev Jean-Mark konsulent for en del domæner i Provence og formidlede salg af deres vine i USA. Han havde også en blog på nettet, hvor han skrev om vin. Nu har han kun bloggen om sit eget domæne, hvor han fortæller om livet som nyetableret vinbonde. 
Han kunne præsentere os for sin første årgang, 2007. Til sin overraskelse opdagede han en del Roussanne vinstokke i en mark med gamle Grenachestokke. Der har lavede han et lille parti hvidvin på 600 flasker. Der laves to cuvéer rødvin. Det falder sig således, at nogle af markerne er uden for grænsen til Cotes du Rhone, lidt ligger i Cotes du Rhone og den største parcel i Cotes du Rhone Village.
Den ene cuvée er Vin du Pays, fordi nogle at stokkene ligger uden for appellationsområdet for Cotes du Rhone. Begge rødvine er gode - især den sidstnævnte, som endnu ikke er aftappet. Jean-Marc var stolt at, at hans vine sælges på La Mere Germaine og Le Sommelier, begge kendte restauranter i Chateauneuf du Pape - der kan man så smage dem, hvis man ikke vil begive sig på en tur til Alycon. Jean-Mark tager gerne imod besøg, men kun efter aftale. 

Frédéric Penne - Domaine Moun-Pantaï

Jean-Marc Espinasse - Domaine Rouge-Bleu

Domaine la Soumade (Rasteau)
Vi blev modtaget af fruen, og hun er ikke altid lige venlig. Jeg har erfaret ved en tidligere lejlighed, at hun ikke er en fan af internettet og den slags og absolut ikke forstår et ord engelsk, så denne gang bad vi bare om at smage vin - i første omgang. Hun lod os beredvilligt smage vinene, indtil vi kom til den dyreste, så var der lukket. De laver nok heller ikke ret meget af den. Så langt, så godt. Jeg spurgte nu, om manden og/eller sønnen var hjemme, for jeg ville gerne have et foto. Så blev André Romeo hentet frem, og han forstod godt hvad reklame på nettet betød. Han var ret tilfreds med at se de billeder jeg har på siden, taget af Michael Jensen, men han kunne ikke kontrollere teksten på siden - heller ikke han er ven med det engelske sprog. Han var så tilfreds, at jeg ikke skulle betale for de 6 bestilte flasker.
Han ville gerne, at sønnen skulle kontrollere siden, og bad os komme igen efter middagspausen, hvor Frédéric ville være til stede, og så kunne han vise rundt i kældrene. Det gjorde vi så, og således fik jeg det jeg kom efter, smagt vinene og fik taget et billede af far og søn sammen. 

Det følgende er fra en anonym kilde (hvis navn er mig bekendt):
Når processen med at få Rasteau ophøjet til CRU (Rasteau i stedet for Cotes du Rhone Village Rasteau) er gået helt i stå, skyldes dette, at en skør kule af et kvindemenneske, der er INAOs repræsentant i denne sag, ikke har spor forstand på terroir og god vin. Hun kan ikke tåle at se leret jord. 

Jeg spurgte på Soumade, hvad det ville betyde for dem, hvis INAO's ønsker til appellationsgrænsen gennemførtes. Ja, så ville 10% af deres marker komme med i den nye appellation!

Domaine Galuval (Cairanne)
Jeg besøgte stedet i april i år og fik foræret nogle flasker, som vi har været så glade for, at vi godt kunne bruge flere. Desuden syntes jeg, at min kone skulle se det særprægede sted, og hun kunne godt trænge til en kunstudstilling til afveksling fra vinbesøgene. De udstillede billeder (jeg har glemt kunstnerens navn) var faktisk lidt tankevækkende og også flotte, hvis de kom til at hænge på den rigtige væg. Det var collager af - så vidt vi kunne bedømme - fotograferede og malede partier, og det gennemgående tema var vel det moderne menneskes groteske situation.  

Domaine Viret (Saint Maurice sur Eigues)
Inspireret af Jens Hork tog vi turen op til Domaine Viret. Da vi ankom var Alain igang med et foredrag for en gruppe franskmænd. Han er én af de der meget entusiastiske biodynamiske (begrebet dækker ikke helt her, men alligevel) producenter, som kan udvikle sine filosofier i timevis. Et medlem af gruppen var fra Napa Valley  i Californien, og han oversatte en del for os. Jeg gik nu lidt fra og til og kiggede mig omkring ude og inde og tog nogle billeder, imens kunne Ulla så opsnappe interessante detaljer via amerikaneren.
Domænets kældre (se min side om domænet) er bygget af store sten fra et stenbrud, og man har lagt vægt at placere stenene i murene, så de brudte sten er placeret ved siden af hinanden, som de var før brydningen. Man ser numre på stenene. Man kan sige, at i stedet for at bygge kældrene ind i en klippe, har man flyttet klippen op til stedet, hvor domænet ligger. Før kældrene blev bygget på dette sted, havde familien deres gamle, helt ordinært udseende kældre 100 m væk.
Mange ting her er helt anderledes end andre steder. Jeg bemærkede, at man havde nogle ældre foudres (3000l - ca) stående på højkant. Hvad jeg i første omgang ikke opdagede, var at de var åbne i den øverste ende og var foret med noget keramisk. Det viste sig, at man gærede vinene her i disse åbne kar. Det blev påstået (ja, jeg må tro på det), at man knuste druerne ved at træde dem med fødderne, ligesom man har hørt det blev gjort i fortiden. Fra årgang 2008 vil man også tage en anden gammel praksis op, idet man snart får opstillet en række amphoraer (Man har gjort forsøg med en enkelt (se rejsebrev fra Jens). Her vil man i en periode lagre nogle af vinene, fordi det giver en meget effektiv oxidering.
Efter knap et par timers forløb nåede vi frem til smagningen, der omfattede alle vine på stedet.
Her fik man virkelig lyst til at købe vin. De fleste smagte rigtig godt, og priserne var rimelige. De bedste af vinene har en meget lang levetid. Vi smagte en 1999 i næstbedste kategori, og den har mange år i sig endnu.
Det var virkeligt et spændende sted at besøge, og jeg kan varmt anbefale andre at gøre det ved lejlighed - både på grund af den særlige oplevelse, det er at se stedet, men sandelig også på grund af de gode vine.

Domaine de la Ferme Saint Martin (Suzette)
Besøget var et nostalgisk gensyn med et sted, som faktisk var et af de første domæner, vi besøgte, da vores Rhone-interesse startede i 1992.
På den allerførste tur landede vi tilfældigvis i en af de smukkeste byer, Beaumes de Venise, og fik vores første rigtigt "franske måltid" på Auberge St Roch.
Både maden og vinen fra Saint Martin gjorde et indtryk, som står tydeligt i vores bevidsthed den dag i dag. Kokken i køkkenet forklarede os vejen, og vi besøgte et (dengang urenoveret) beskedent sted og fik købt nogle flasker. Som andre sikkert også har erfaret for visse vine, smager vinen lidt anderledes efter hjemkomsten, og det blev ikke til flere besøg før i dag. Der er sket en hel del på domænet de sidste 16 år, både hvad angår bygninger, og hvad angår vinen. Jeg var godt klar over, at der var sket en del på stedet de senere år, men alligevel duperede de smukke og omfattende renoveringer en hel del. Pengene til den slags kommer selvfølgelig, fordi man tjener penge på vinene. Vinene er ret imponerende i deres kompleksitet og renhed. Det er ikke dårligt at lave en rød Beaumes de Venise af en så overbevisende kvalitet. Her var der ikke problemer med at få lov til (af Ulla) at købe vin - tværtimod.
Jeg ville meget gerne have mødt Guy Jullien, men han arbejdede i markerne. Vi måtte "nøjes" med hans kone Michelle og sønnen Thomas. Thomas var en interessant ung fyr, som faktisk i dag har fået overladt ansvaret for rødvinene på domænet, mens faderen nu må "nøjes" med hvidvinene. Der er fremtid i domænet. Jeg kan varmt anbefale mine danske vinvenner at aflægge stedet et besøg, hvis man skulle være i det meget smukke område omkring Suzette - på den fantastisk smukke vej mellem Beaumes de Venise og Malauchène. Vinene koster kun omkring 10€ - det er gode køb.

André og Frédéric Roméo

Michelle og Thomas Julien
I baggrunden ses Mont Ventoux

Jeg besøgte Chateauneuf i april i år og fik købt en hel del Chateauneuf du Pape ved den lejlighed. Det var derfor ikke lige den kategori, der stod øverst på ønskesedlen denne gang, og som det fremgår ovenfor, var der rig lejlighed til at købe gode vine, der var lidt billigere end gode Chateauneuffer.
Vi forsøgte derfor at finde nogle producenter, der ikke er så kendte, og som jeg ikke rigtig havde noget stof om på siderne. 

Domaine Font de Courtedune
Når man nu godt vil præsentere alle domæner, har dette domæne været et af de problemvoldende. Det har været svært at finde nogle facts på nettet, og beliggenheden har været ukendt for mig. Et lille skilt i Courthezon ledte mig på sporet, og efter et besøg skulle det nu være muligt at lave en side.
Ejeren hedder René Charrier. Vi mødte hans datter Caroline, som også er den mest interessante person på stedet, for hun har ansvaret for arbejdet i både mark og kælder. Indtil høsten 1997 blev druerne afleveret til kooperativet, men fra årg. 1998 har man selv aftappet. Der hører i alt 28 ha. til domænet: 3,5 ha Chateauneuf du Pape, 4 ha. Cotes du Rhone Village, 10 ha. Cotes du Rhone og 10,5 ha. Vin du Pays. Ca. 80% af produktionen sælges til negociants. Man beholder det bedste for sig selv og aftapper, men der er ikke tale om eksport. Caroline har ikke tid til den slags, så salg sker via agenter, men så vidt hun ved, videresælges den kun i Frankrig. Cotes du Rhone Village til 6,10€ er et udmærket køb. Chateauneufen til 14€ kan gå an.

Domaine de l'Harmas (udtales larmas)
Dette domæne har ikke været besøgt før, og jeg har ikke kunne finde stof til at lave en side. Det kan jeg nu.
Domænet ligger på vejen fra Chateauneuf til Orange - på højre hånd lidt forbi Domaine Perrin, når man kommer fra Chateauneuf. Domænet drives af Nathalie (har arvet domænet) og Patrick Fabre. De har 3,3 ha. CdP og 2,5 ha. Cotes du Rhone. Indtil 1999 blev produktionen solgt til negociants, og man producerede tomater og meloner. Nu koncentrerer man sig om vinproduktionen. Cotes du Rhonen er anstændig, og af de to cuvéer CdP er den bedste den mest interessante: Réserve de Felicien. Priserne er rimelige, den bedste cuvé koster 17€. 

Domaine des Barulettes
Under et af vore første besøg i Chateauneuf du Pape i 1992,  besøgte vi dette domæne, der ligger på vejen mellem Courthezon og Roquemaure. Vi var ikke så erfarne dengang og købte noget vin, som efter hjemkomsten ikke slog til i sammenligning med øvrige indkøb. Efter alle de år kunne der jo være sket noget, et generationsskifte eller lignende. Det er der absolut ikke. Den ældre dame, der ejer stedet var absolut ikke interesseret i omtale, og dette er sidste gang jeg nævner hende. Jeg kan ikke anbefale besøg. Konen er flink, men vinene er ikke gode. 

Domaine Châteaumar i Orange
Måske have jeg ikke ventet mig så meget af besøget, og det kan kort konstateres der heller ikke er noget positivt at sige. Det er ikke al vin, der bærer navnet Chateauneuf du Pape, der fortjener det.

Domaine des Relagnes
Det kan ikke betale sig at besøge stedet, hvis man ikke på én eller anden måde har fået en aftale - jeg ved ikke, om dette overhovedet er muligt. Man kan vel også leve foruden.
Sjovt nok hænger skiltet fra den tidligere ejers tid stadig udenfor, og det skulle ikke undre mig, om den fortsætter med det de næste mange år. Inden for den åbne låge er alt tillukket. 

Jas de Bressy (Fines Roches)
Egentligt var formålet med besøget at få et godt billede af de to piger Gaelle og Amelie. Gaelle var på ferie, så det må vente. Jeg fik da set det nye udsalg for Fines Roches, som ligger på Route du Sorgues. Damen i shoppen kom til at røbe, hvorfor man havde lavet dette udsalg: Butikken på selve Fines Roches ville tjene på vinene, der derfor blev for dyre. Altså skal man besøge udsalget på Route Sogues, hvis man vil købe vinene til fornuftige priser. Cuvée Fines Roches og Jas de Bressy er rimelig gode, mens Fines Roches Tradition er noget ordinær - efter min smag.

Domaine la Pinede
Mine oplysninger været sparsomme. Besøget har gjort, at jeg kan "fylde lidt på". Stedets Cotes du Rhone er hæderlig. Den hvide Chateauneuf du Pape er aparte (havde måske været åbnet for længe). Den røde Chateauneuf du Pape skulle gerne være billig - jeg glemte at få priserne oplyst.

Domaine Paul Autard
Dette domæne er en gammel bekendt. Den har været forbikørt nogle år, fordi vinene blev for dyre. Der er for 3 år siden bygget nye kældre, og dem skulle vi lige se. De er meget, meget flotte. Vinenes standard er i hvert fald ikke dalet - og priserne er heller ikke.
Der var et par - for os - interessante nyheder. Den ene en senthøstet Viognier  (30€ - ½l.). Den er faktisk spændende. Endnu mere interessant, en rød specialcuvé, Cuvée Juline, opkaldt efter de to børn Jules og Pauline. Debut årgang 2006, 50% Grenache og 50% Syrah. Vinificeringen er ret speciel. Gæringen foregår i barriques, hvor det ene endestykke fjernes. Fadet stilles naturligvis på højkant, og her foregår gæringen. Når gæringen er færdig, sættes endestykket på igen, og vinene lagrer videre på fadet.
Vinen var aftappet for kort tid siden, og derfor var den lidt præget af fadet, men den skulle kunne udvikle sig til en stor vin - tror jeg. Jeg har investeret i et par flasker á 45€. Man skal jo tage en chance en gang imellem.

Ogier (ikke længere noget med Cave des Papes)
For første gang nogen sinde besøgte jeg en negociant. For det første er firmaet det mest betydningsfulde af slagsen i Chateauneuf du Pape. For det andet mødte jeg direktøren i april og blev opfordret. For det tredje har man en betydelig eksport til Danmark - COOP.
Direktøren var i Danmark, men en ivrig ung fyr, som også havde været til Fete Saint Mark i april, vidste ikke alt det gode, han ville gøre for os. Jeg må godt nok sige, at det var nogle imponerende kældre med utroligt mange træfade - også mange nye. Tilsyneladende fadlagres flere vine hos denne negociant end hos private producenter. 
Bygningens facade var blevet renoveret i år, og alle skilte med Caves des Papes er fjernet. Dette navn har man besluttet at droppe på alle planer for at fremhæve navner Ogier.
Vi smagte naturligvis også en lang række vine fra nord og syd og alle vegne. 

Frokost på La Mere Germaine
Når man laver en hjemmeside som min, er det naturligt, at man stifter nogle bekendskaber via email.
En sådan mailven (tør jeg godt kalde ham) er Peter Bækgård, der bor i New York. Han var i Provence under mit besøg i Chateauneuf du Pape, og vi havde aftalt at mødes (for første gang) til frokost på La Mere Germaine i Chateauneuf du Pape. Damerne på venstre bordside er min kone forrest og Peters svigermor bagerst. Skulle nogen være i tvivl om hvem der er hvem af herrerne, vil jeg være glad for det.
Vi fik i øvrigt en Vieille Julienne 2003, og det skulle ikke undre mig, om det bliver "turens bedste vin". Der skal nok være en del danskere, der har den. Den kan drikkes nu - eller gemmes i nogle år, hvis man er til den slags.

Caroline Charrier - Font de Courtedune

Nathalie og Patrick Fabre - Domaine de  l'Harmas

Georges-Pierre Coulon - Domaine de la Pinede

Paul Autard

Ogier - Hovedsæde i Chateauneuf du Pape