”Han er mere skør end selv jeg”, sagde Philippe Gimel til mig undervejs i bilen vej på vej til Rasteau for at besøge Jérôme Bressy på Domaine Gourt de Mautens.

I maj 2009 smagte jeg for første gang en vin fra Domaine Gourt de Mautens. Vinen var årgang 2003 og blev af værten serveret blindt sammen med tre Châteauneuf-vine, som alle stammede fra topejendomme – henholdsvis en 1996’er, en 1999’er og en 2003’er. At vinen fra Domaine Gourt de Mautens var den bedste af de i alt fire vine den aften, var der enighed om rundt om bordet.  Siden den aften havde jeg haft stor lyst til at stifte nærmere bekendtskab med denne ejendom, og gennem Philippe Gimel fra Saint Jean du Barroux fik jeg med lidt besvær etableret en kontakt til og en aftale med ejeren, Jérôme Bressy.

Jérôme Bressy er i sidste halvdel af 30’erne, og han driver ejendommen på 13 ha alene med lidt administrativ hjælp fra moderen. Han er udelukkende fransktalende og har ikke længere nogen ansat på kontoret. Han tager som udgangspunkt derfor heller ikke længere imod besøgende, ligesom man ikke skal regne med at kunne handle ”ved stalddøren”, da hans produktion som regel er solgt på forhånd. 

Navnet Gourt de Mautens stammer fra et lieu-dit på en skråning, hvor han blandt andet har en parcel. Produktionsejendommen er opført i 1998 og er beliggende ud til landevejen mellem Rasteau og Cairanne.

Ved besøget i kælderen viste det sig, hvad Philippe Gimel mente med sin indledende karakteristik.  Jérôme Bressy laver nemlig uhyre koncentrerede vine baseret på et ekstremt lavt udbytte fra sine forskellige parceller, hvor han blandt andet har meget gamle Carignan-vinstokke. Han fremstiller overraskende nok kun én cuvée. Han har tidligere eksperimenteret med lagringsprocessen i form af brug af henholdsvis store og små fade, men ser nu ud til at have fundet sin blivende stil. Vinene fra de forskellige parceller vinificeres og lagres hver for sig, og lagringen af den røde vin foregår nu for det meste i demi-muids. Til gengæld lader han vinen lagre længere i kælderen end de fleste. Årgang 2006 var således endnu ikke kommet på flaske, men vil først blive aftappet senere på sommeren før den nye høst. I dette tilfælde vil vinen  altså være over tre år, før den frigives fra ejendommen.

Vi smagte først den hvide Gourt de Mautens 2008 fra to helt nye, mindre fade, og det var en meget elegant, fed, sammensat, blomsteragtig sag, som gav mindelser om en hvid Châteauneuf-du-Pape.

Herefter fik vi fadprøver af rød 2007 fra de forskellige parceller og med vidt forskellige indtryk alt efter, om der var tale om Grenache-Mourvèdre, Grenache-Syrah, ren Grenache eller Grenache-Carignan. Alle fadprøver var hver for sig så enestående og fremragende, at jeg foreslog, at han lavede specialcuvéer, men det afviste Jérôme Bressy med et overbærende smil.  Det var ikke nødvendigt, mente han… Herefter smagte vi fra cementtank 2006 efter assemblage, hvor de forskellige indtryk fra parcellerne indgik i en højere enhed.  Til sidst fandt Jérôme Bressy en flaske frem, som han serverede blindt. En kompleks vin med en ufattelig rigdom af frugt afbalanceret af bløde tanniner og stor friskhed. Vinens samlede indtryk var som en stor specialcuvée fra Châteauneuf-du-Pape, men viste sig såmænd blot at være Gourt de Mautens 2001. Hvor mange andre Rhônevine fra 2001 så småt vil begynde at vise alderstegn, var dette slet ikke tilfældet her. Han var dog glad for min sammenligning med Châteauneuf, hvor han blandt andet satte pris på vinene fra Château de Beaucastel. Han havde også pæne ord at sige om Châteauneuf-ejendommen, Le Vieux Donjon, hvor han havde været i praktik.

Domaine Gourt de Mautens er i dag utvivlsomt langt den bedste ejendom i Rasteau, og vinen har den ”X-faktor”, som gør, at den efter undertegnedes mening snildt kan måle sig med de allerbedste vine fra hele det sydlige Rhône; selv med mange af specialcuvéerne fra Châteauneuf-du-Pape.

Jérôme Bressy har tidligere haft Bichel Vine og The Wine Company som importør i Danmark, men er p.t. uden dansk importør.

Da vi skiltes, stak han mig flasken med årgang 2001, som vi kunne nyde senere samme aften i vinmarken på Saint Jean du Barroux.  

Jérôme Bressy

.

Vinmarker tilhørende Gourt de Mautens

.

Philippe Gimel og Jérôme Bressy

.

Som nævnt fik vi fuld glæde af Bressys vin et par timer senere, hvor Philippe Gimel havde inviteret os til en lille pique-nique øverst i sin vinmark blandt vild lavendel og med akkompagnement af fugle og cikader, mens solen langsomt gik ned bag Les Dentelles de Montmirail.

Philippe diskede op med alskens delikatesser i form af blandt andet kanin- og kyllingeterriner, caillettes, tapénade, salater, tomater, lækre brød, herunder olivenbrød, brød med indbagt gedeost og grøntsager, brød med indbagt skinke med mere. Herefter blandt andet en række lokale gedeoste og til sidst kager fra konditoren i Caromb.

Til maden fik vi lejlighed til at gensmage Philippes egne vine. Først den hvide fra 2006 og 2007 og derefter hans allerførste røde, den stadigvæk imponerende l’Oligocène 2003. Herpå samme vin i årgang 2004 og 2005 samt den årgang 2006, som han i fjor aftappede specielt til det danske marked – ’Cuvée Danoise’ (som importeres af A Vinstouw). 

Det var, som flere andre læsere af denne side tidligere har erfaret, en særlig fornøjelse at smage vinene fra Saint Jean du Barroux dér, hvor de havde vokset, og så i selskab med den ildsjæl, som står bag vinen. Man kunne godt unde flere vinelskere at prøve en sådan stemningsfuld oplevelse.

Philippe syntes, at når vi nu alligevel var sammen, kunne vi lige så godt smage noget andet godt, så han åbnede en flaske Gevrey-Chambertin, Petite Chapelle, 1. cru, 2007, fra Domaine Bruno Clair, og til allersidst kom så dagens Gourt de Mautens 2001, som fejede benene væk under alle de tidligere vine, herunder den fornemme Bourgogne. At Gourt de Mautens ikke blev spyttet ud, er vist overflødigt at nævne. En fornem afslutning på denne lille middag i det grønne, som var kulminationen på en god dag. Vi var i hvert fald vældigt tilfredse og glade, da vi i mørket efter solnedgang trillede ned ad den snævre vej oppe fra Saint Jean du Barroux’ vinmarker for at køre de 2- 3 kilometer tilbage til vores gîte.  

Besøget i år har også givet os mulighed for at møde andre nye producenter end Jérôme Bressy.

Jeg har i de senere år fra tid til anden fulgt lidt med hos en fransk vinblogger ved navn Jean-Marc Espinasse, som først under navnet French Wine-A-Day og siden under det nuværende navn, Rouge-Bleu, har skrevet om fransk vin og siden om den vinejendom i Côtes du Rhône, som han med familie og venners hjælp erhvervede for tre år siden i nærheden af Sainte Cécile les Vignes. Gennem bloggen har jeg også stiftet bekendtskab med Espinasses amerikanskfødte ægtefælle, Kristin, som har sin egen blog, French Word-A-Day, hvor hun uhyre velskrivende og levende skriver om det franske sprog og om dagliglivet i Frankrig med sin franske mand og sine fransk-amerikanske børn. Beretningerne på bloggen er ledsaget af en række meget smukke fotos, som Kristin Espinasse har taget gennem årene i Frankrig. Et interessant ægtepar, som begge havde givet mig stor lyst til et nærmere bekendtskab, og det blev så i år.  

Vi indfandt os efter aftale en eftermiddag for at smage på vinene fra Domaine Rouge-Bleu, som ligger smukt ”langt ude på landet” syd for vejen mellem Cairanne og Sainte Cecile les Vignes.  Jean-Marc Espinasse var ikke kommet hjem endnu, men vi blev meget venligt modtaget af Kristin Espinasse og familiens hund, Braise, og blev bænket ved et stort bord i træernes skygge.

Jeg fik mig en snak med Kristin om hendes blog, som siden begyndelsen i 2002 efterhånden var nået op på en læserskare på mere end 20.000, og om hendes bog, "Words in a French Life”. Aktuelt drejede snakken sig imidlertid også om hunden, Braise, hvis nylige forsvinden i hjertet af Marseille hun på det seneste havde skrevet dramatiske ’cliff hangers’ om.  

En lille halv time senere kom Jean-Marc Espinasse tilbage, og vi indledte vinsmagningen. I mellemtiden havde vi fået selskab af to frankofile amerikanske ægtepar i begyndelsen af 60’erne, som hyppigt holder sommerferie sammen 3-4 uger i Sydfrankrig. Jean-Marc var i øvrigt iført en T-shirt med en grundig beskrivelse af Mourvèdre-druen, så det var jo en god begyndelse! 

Domaine Rouge-Bleu er på 7,5 ha og har fra 2008 produceret en rosévin ved navn Dentelle, som absolut hører til de bedre af slagsen, som vi smagte i år. Fremstillet af 70 % Grenache og resten Carignan. Herefter fik vi præsenteret 2008-årgangen af ejendommens ’basiscuvée’, ligeledes ved navn Dentelle, som netop var blevet aftappet (55 % Carignan og resten Grenache). En let drikkelig, frugtig, ’typisk’ ung Rhônevin.  Til sidst smagte vi topvinen, den fadlagrede Mistral i første årgang 2007 (Grenache, Syrah, Mourvèdre og lidt hvid Roussanne). En flot, fyldig og indsmigrende vin. Efter at være kommet hjem har jeg kunnet læse, at selvsamme vin netop er blevet kåret til årets grillvin herhjemme af www.vinforum.dk.

For at sætte os på en lille prøve serverede Jean-Marc herefter vin fra en flaske uden etiket og bad os om at fortælle, hvad det var.  Det viste sig at være vin fra et fad, som den tidligere ejer af ejendommen igennem årene havde fyldt med mosten fra senthøstede røde druer, og som altså bestod af ’sjatter’ fra mange årgange.  Jean-Marc havde fortsat traditionen, og resultatet var en forunderlig vin med en meget moden og udviklet smag med noter af tørrede appelsinskaller eller tørrede roser, men stadig med markant garvesyre (formentlig fra fadet) i behold. Et kuriosum, men et meget interessant glas, som absolut var drikkeligt.       

Vi fik os undervejs en diskussion om husets etiketter, idet Jean-Marc i 2007 har anvendt en efter min mening ret grim, gul etiket baseret på et fotografi af en gammel vinstok og med teksten i rød og blå skråskrift. Fra 2008 er han foreløbigt gået over til en etiket på hvid bund med et baggrundsbillede af samme vinstok og med mere moderne typografi.  Jean-Marc sagde, at jeg ikke var den første, som havde udtrykt sig således om 2007-etiketterne, men forsvarede sig med, at de var valgt efter en afstemning på bloggen, og at hans største salg naturligt var i USA, hvor de var meget glade for den pågældende etiket. De tilstedeværende amerikanere syntes således også godt om den ’grimme’ etiket.  Kristin Espinasse mente, at den nye, hvide etiket var mere kølig i sit udtryk og derfor nok tiltalte en skandinav som mig.  Jeg har dog på fornemmelsen, at Jean-Marc lytter til kritikken og går helt over til den mere moderne stil.  

Kristin Espinasse

.

Jean-Marc Espinasse

.

Kristin og Jean-Marc Espinasse

.

The Wine Company er for nyligt begyndt at hjemtage Mistral 2007 fra Domaine Rouge-Bleu, og Jean-Marc gav udtryk for, at han glædede sig til om et par uger at tage imod sin danske importør, Steen Rasmussen, for første gang.

Vi skiltes efter et par fornøjelige timer hos nogle uhyre søde mennesker, som det ikke er sidste gang, vi besøger. 

En anden ejendom, som vi i år besøgte for første gang, var Domaine des Escaravailles, som ligger øverst oppe på bakkerne i Rasteau og med en meget smuk udsigt over landskabet. Ejendommen har hovedsagligt marker i Rasteau, men også en del i Cairanne, Roaix, Villedieu og Saint Roman.

Vi indfandt os en formiddag efter aftale med ejeren, Gilles Ferran, og stor var min overraskelse, da vi trådte indenfor i smagelokalet, for hvem sad dér i al sin vælde: Ønologen Philippe Cambie, som samarbejder med Gilles Ferran, og som havde selskab af 8 ønologer fra sydvestfrankrig, som var på en rundtur blandt førende ejendomme i Rhône.  Cambie virkede pudsigt nok ikke spor overrasket over at blive genkendt af og hilst på af en for ham ukendt dansker (men det skyldes måske www.chateauneuf.dk?).  

Vi smagte den samme stribe 10-12 vine som Cambies 

selskab, lige fra husets vin de table, Petit Scarabée over den hvide Rasteau La Galopine , 2008, til de søde, vin doux naturel fra Rasteau. Det var desværre kun muligt at smage den ene af de to røde topvine fra Rasteau, La Ponce , idet den anden, Héritage, allerede var udsolgt i årgang 2007. Inden de søde vine smagte vi den vin, som for mig var den allerbedste af ejendommens røde vine, Côtes du Rhône Villages, Roaix, Les Hautes Granges, i årgang 2007 – en vin fremstillet af ren Syrah, oplystes det. Vi blev også budt på en smagsprøve af premiereårgangen, 2006, af Philippe Cambies egen Côtes du Rhône, Domaine Calendal, som han laver i samarbejde med Gilles Ferran. En fremragende vin som for længt var udsolgt.  

Generelt var der tale om vine af høj kvalitet, hvilket ses af det faktum, at vi drog af sted med det dobbelte kvantum vin fra Escaravailles i forhold til, hvad jeg på forhånd havde ventet at ville købe!  

Efter besøget i maj måned i år af Baptiste Grangeon fra Châteauneuf-du-Pape-ejendommen Domaine de Cristia til The Wine Company’s smagning af vinene derfra i Hellerup Menighedshus besluttede jeg mig for at aflægge denne ejendom et besøg i sommer.

Baptiste var ikke selv til stede, da han repræsenterede huset på Vinexpo i Bordeaux, men vi fik en lige så grundig, engageret og velkvalificeret gennemgang af ejendommens vine af storesøster, Dominique Grangeon.

Af de røde Châteauneuffer var det som i Hellerup naturligt nok de to specialcuvéer, Renaissance og Vieilles Vignes, som gav de største oplevelser. Den første blev ikke fremstillet i årgang 2006, mens det var muligt at smage VV både i årgang 2006 og 2007. I København var min favoritvin Renaissance 2007, men ved smagningen på ejendommen var det mere dødt løb. Den almindelige Tradition fra 2007 gav dog også et overbevisende indtryk.

Efter smagningen fik vi lejlighed til at smage forskellige fadprøver af 2008, hvor der ikke vil blive aftappet specialcuvéer, men det var alligevel interessant at smage forskellen på de fade, som ellers skulle være blevet til Renaissance og Vieilles Vignes  i forhold til fadene med Tradition.

Vi tog afsked efter knap to timer. Udover vinenes kvalitet betyder modtagelsen på stedet også meget for mig, og når man lægger disse to forhold sammen, er der ingen tvivl om, at Domaine de Cristia er et sted, som klart skal genbesøges i de kommende år. 

Dominique Grangeon

.

Udvalget af vine hos Domaine de Cristia

At modtagelsen betyder noget, illustreres meget godt af Ventoux-ejendommene, Vindemio og Domaine de Fondrèche.  Den førstnævnte ejendom har nu overtaget Domaine de Cascavels udsalgslokale og kontor i Villes sur Auzon, hvor vi tidligere er kommet for at købe de rigtigt gode vine derfra.

Vi indfandt os i år for at prøve Jean Marots vine fra Vindemio (en vinmager, som Raphaël Trouiller på Domaine de Cascavel tidligere har prist i høje toner) og fik en varm modtagelse af hans trinde ægtefælle, Florence. Stor var vores overraskelse, da vi samtidig fik et gensyn med Raphaël Trouiller, som fortsat bruger lokalerne i Villes sur Auzon til lager mv.  Vi ønskede ham held og lykke med den nye metier som négociant. Vindemios vine viste sig som ventet at være af høj kvalitet, så et besøg dér kan kun anbefales. 

Senere samme dag besøgte vi Domaine de Fondrèche, som havde et lækkert og meget professionelt smagelokale, men hvor modtagelsen netop var professionel og ikke så varm eller hjertelig, som vi ofte oplever det andre steder.  Vinene er rigtigt gode, men den lidt kølige modtagelse medfører nok, at det ikke er det sted, som står i første række, når Ventoux-vinene skal udforskes nærmere i de kommende år.

For lige at afrunde Ventoux kan jeg nævne, at jeg på onsdagsmarkedet i Malaucène smagte vinene fra Clos des Patris, og baseret herpå og på de to flasker, jeg købte ved den lejlighed (henholdsvis Cerise et Réglisse og Bouquet de Garrigue), er det et sted, som godt kunne fortjene et besøg til næste år. De to vine i årgang 2007 er i hvert fald stærkt anbefalelsesværdige.  

Ellers har besøget i 2009 budt på en række gensyn med producenter fra tidligere år, herunder med Domaine Viret i Saint Maurice sur Eygues, hvor jeg i år primært kom for at få erstattet en fejlbehæftet Émergence 2003, og hvor vi fik lejlighed til at høre lidt mere om ejendommens eksperimenter med fermentering af vin i amforaer, hvor leret til amforaerne nu kommer fra selve ejendommen (jf. ’Kort nyt’ fra 24. marts 2009). Vi kunne dog ikke lade være med at erhverve nogle af de fremragende vine på stedet, herunder en flaske af den røde Amphora VII – en vin de table i årgang 2007, hvor de fire anvendte druesorter hver for sig er vinificeret på amforaer.       

Et besøg på Montirius i Sarrians bød på et gensyn med Christine Saurel, som jeg sidst havde mødt i slutningen af maj måned på Axelborg i København til La Renaissance des Appellations (jf. ’Kort nyt’ fra 1. juni 2009).  Jeg fik overtalt Christine til at sælge mig nogle flasker Gigondas 2006 Confidentiel, som var aftappet, men i princippet endnu ikke frigivet til salg. Mod at love ikke at åbne flaskerne foreløbigt fik jeg de allerførste flasker, som har forladt ejendommen af denne vin, med hjem til Frederiksberg, efter at en ansat forinden var blevet sendt over i produktionshallen for at sætte etiketter og ’top’ på flaskerne.

Lidt skuffende var det til gengæld, at det på Château de Saint Côsme i Gigondas ikke var muligt at købe (eller smage) nogle af de efterhånden fire specialcuvéer, som fremstilles på stedet. Årgang 2007 heraf var udsolgt, og trods mine ihærdige overtagelsesforsøg for at få lokket et par flasker frem ’fra privaten’, måtte vi ’nøjes med’ den almindelige Gigondas fra 2007.  Det samme gjorde sig gældende på Domaine de la Janasse i Châteauneuf-du-Pape, hvor deres Vieilles Vignes 2007 netop var blevet udsolgt. Chaupin 2007 og Tradition fra samme år var dog hver for sig fremragende og kom med hjem. Det samme var tilfældet med hensyn til ejendommens Les Garrigues fra 2007 – en Côtes du Rhône som er noget af det bedste CdR, jeg mindes at have smagt, og som i princippet ville have været en Châteauneuf-du-Pape (af de bedre), hvis ikke den havde ligget på ’den forkerte’ side af motorvejen. I det hele taget var der på Domaine de la Janasse tale om et meget højt niveau for samtlige vines vedkommende.

Tilsidst kan nævnes, at turen i år også har budt på indkøbsture til Lirac og Cairanne, og vi har ligesom webmaster under et besøg hos Domaine du Pégau haft lejlighed til at glæde os over Plan Pégau, som er Pégaus fadlagrede vin de table (fra 2006).  

Vi ser allerede nu frem til 2010!

Frederiksberg, juli 2009

Jens Hork