Turen i vinland startede denne
gang med et par overnatninger hos venner, der har et hus mellem Valreas og
Nyons. Deres hus kan
lejes.
Vi havde aftalt, at vi skulle bruge en dag til at besøge vinproducenter i
Vinsobres. Jeg besøgte det nye AOC-område i april, men havde dengang
ikke lejlighed til at møde mere end et par producenter, så en sådan dag
passede godt ind i mit kram.
De 6 besøg, vi nåede, kom - helt tilfældigt - til på en meget
overbevisende måde at illustrere stilforskellene hos, hvad jeg tror, man
kan kalde de bedste producenter i appellationen. De første 3 lavede vine,
der var elegante og behagelige. De sidste 3 lavede efter vores mening
vine, der var alt for prægede af fadlagring og vel også ekstraheret for
meget. Skulle andre få lyst til at opleve vinene fra Vinsobres, vil jeg
anbefale, at man gør det i den rækkefølge, som vi gjorde. Vi vidste
ikke på forhånd, at det var en "rigtig" rækkefølge. Den var
ganske enkelt bestemt af de geografiske forhold, hvilket er illustreret
med kortet t.h.
1: Domaine Constant-Duquesnoy
2: Domaine
Chaume−Arnaud
3: Chateau de Rouanne 4: Domaine
Jaume
5: Domaine du Moulin 6: Domaine
du Coriancon |
|
| . |
|
|
|
| Besøget hos Domaine
Constant-Duquesnoy faldt tilfældigvis sammen med, at det mobile
aftapningsanlæg arbejdede på stedet. Den røde slange fører ind
til tankene i kælderen. Afslutningen på transportbåndet se på
billedet t.h. |
|
|
|
| På nogle domæner bruger man et
mobilt aftapningsanlæg og sætter senere etiketter
på med egen maskine. På billedet her ses de nyligt fyldte
flasker blive ført over i en mobil etikeringsmaskine. Processen
afsluttes med pakkede kasser, der anes til venstre. |
|
| . |
|
Efter mit besøg i april og en
dags smagninger her i juli, føler jeg, at nu har jeg Vinsobres på plads
i bevidstheden. Der er for mig slet ingen tvivl om, at det var rimeligt,
at de fik deres egen appellation. Jeg tør ikke garantere, at jeg ville
kunne genkende enhver vin fra Vinsobres, men vinene herfra har et
umiskendeligt fællespræg. Stik mig en flaske, og jeg tror jeg ville
kunne udelukke, at det kunne være en vin fra Chateauneuf, Gigondas,
Vacqueyras, eller Rasteau. Vinene fra Vinsobres har ikke den
"varme", man vil forvente fra disse
appellationer. Sådan skal det naturligvis også være. De er "deres
egen", som katten på vejen. Når vin fra et bestemt område har sin
egen "personlighed", er det rimeligt, at de også har deres egen
appellation.
Man kan så li' vinene eller ej. Jeg er ikke sart over for en special
cuvée fra Chateauneuf du Pape, der har "fået lidt meget fad",
for de smager jo oftest vidunderligt, men jeg synes ikke rigtigt, at
vinene fra Vinsobres kan klare al den fadlagring, de ofte får - ikke
mindst de dyreste cuvéer.
Efter besøget har jeg genlæst André Devalds artikel i
Vinbladet fra April/Maj 2006, "Vinsobres
- Ny appellation i Rhone". Jeg synes virkeligt, at han har ramt
plet i sin beskrivelse af vinene. |
|
|
Hvis jeg ad åre igen skulle komme
til Vinsobres for at få lidt vin med hjem, ville jeg besøge
disse to gutter. Naturligvis mest på grund af deres vine, men
også lidt p.g.a. deres (meget forskellige) personligheder.
T.v. Philippe Chaume. T.h. Gérard Constant.
Livingstone-Learmonths taler om STGT-vine, der vist betyder "Soil
to Glass Tranfer". Andre vil måske tale om "Vins de
Terroir". Hvis nogen i Vinsobres laver vin uden at påvirke
for meget med fadlagring og for lang macerationsperiode, så må
det være disse to producenter. |
|
| . |
|
| Korte besøg
i Cairanne og Violes |
|
|
|
Turen fra vennerne i nord til
Chateauneuf du Pape fører naturligt forbi Cairanne, og vi
benyttede lejligheden til at kigge ind hos Nick Thompson på Domaine
de l'Ameillad.
Nick Thompson er sekretær i Syndikatet i Cairanne og er englænder.
Det er to ting, som kan være til stor nytte for mig, når siderne om
Cairanne skal udbygges.
Jeg fik mindst det ud af besøget, jeg havde håbet. Jeg kan få hjælp
fra Nick, og jeg fik oven i købet et tilbud om at kunne bo gratis på
stedet en uges tid, hvis jeg ville udforske appellationen og besøge
producenterne, hvilket han så ville arrangere for mig. Jeg skal blot
komme "off season". Det må der tilrettelægges en tur efter
engang næste år.
Nick fortalte, at han ville tro, at 60% af de besøgende på hans domæne
kom fra Danmark!
Eftersom man ikke rigtig kan besøge nogen på en
søndag, ville vi holde en "fridag" og køre en tur, der førte
os gennem Violés. Her var der Fête du Vin. Vi benyttede lejligheden til
at tale med de producenter fra Violés, der producerer vin fra Vacqueyras
eller Gigondas, og som jeg har lavet en side om, uden at have set menneskene bag.
Det blev til nogle smagsprøver og nogle billeder, som er lagt ind på
siderne om
Domaine Bois des Meges, Domaine
Saint Pierre (en helt ny side) og La
Bastide Saint Vincent. Især først- og sidstnævnte domæner er et besøg værd
en anden gang.
|
|
| . |
|
| En uge i
Chateauneuf du Pape |
|
| .. |
|
|
De
ukendte (for mig).
Nogle af de
besøgte domæner var indtil for ikke så længe siden helt ukendte for
mig: Domaine
de l'Arnesque, Domaine Saint Laurent,
Domaine la Destinée, Domaine
le Pointu, Domaine Benedetti og Domaine
Lucien Barrot et Fils |
| . |
|
|
|
|
| Domaine de l'Arnesque er det eneste
domæne - mig bekendt - der er beliggende i Jonquieres (5 km
nordøst for Courthezon). Julien Biscarrat overtog domænet i 2005
sammen med sin søster. Søsterens mand laver vinene, der udviser
gode takter. Man har ikke helt nået, hvad man ønsker endnu, men
har klart ambitioner om at blive bedre. |
|
|
|
Robert-Henri Sinard er en bastant og
vennesæl mand, og det kan vel også siges om hans vine.
Basis-cuvéen sælges i Danmark, hvilket han er ret stolt af, for 125-130 kr.
Det er en rimelig pris. Hans special-cuvée Passion des Papes er
slet ikke uinteressant, men prisen, 26€, forekommer mig i
overkanten. |
|
|
|
En etiket var det eneste, jeg fik ud
af mit besøg på Domaine la Destinée.
Jeg havde ikke på forhånd fået en aftale, men droppede bare
ind. Ejerne var på ferie, og man kunne ikke smage vin blot købe.
Måske er det sådan på det sted, hvilket jo ikke er helt
almindeligt på de kanter. Jeg har før prøvet med en mail til
ejerne, men ikke fået svar, så jeg gider nok ikke besøge
stedet igen. |
|
| . |
|
|
|
|
De nyetablerede kældre på Domaine
le Pointu virker rummelige, velordnede og praktiske.
Scenen synes at være sat til producere gode
vine. De smagte vine lover godt.
Det bliver spændende at følge, hvad det unge par på domænet
kan drive det til.
Der er mange ting, der skal tages stilling til på et helt nyt
domæne, og de foretagne investeringer vil kræve en vis
omsætning for at kunne forrentes.
Forhåbentligt vil det lykkes for Karine og Patrice Coste. |
|
|
|
Aftalen
gjaldt et besøg i kældrene hos Domaine Benedetti. Godt, at vi
havde fået et mobilnummer at ringe til, for udefra set var det
svært at bedømme, om det var en entreprenørs oplagsplads eller
en vinkælder, vi havde fundet frem til. Ingen skilte.
Vi møvede os rundt i kældrene og smagte en række meget
koncentrerede vine.
Specialcuvéen Larmes Papale, (pavelige tårer) er lavet på
druer, tørret i solen før gæringen. Vinen blev ikke smagt på
stedet, men ved en særlig lejlighed bliver det spændende at
smage en foræret flaske. |
|
|
|
Man kan næppe
forestille sig en mere traditionel måde at lave vin på end den
enkle måde det sker på hos Domaine Lucien Barrot.
Ikke noget med afstilkning. Gæring i store cementtanke og
derefter over i store ældre foudres i indtil flere år. Aftapning
sker, når vinen sælges, eller når der mangler plads til en ny
høst i de ret mange foudres.
Besøget var en illustration af, at man udmærket kan kommunikere,
selv om man ikke taler samme sprog. Med kendskab til visse
vinudtryk, god evne til at gestikulere, megen interesse og god
vilje fra begge parter går det helt fint. |
|
| . |
|
|
De
mere kendte men ikke tidligere besøgte (af mig).
Andre af de besøgte domæner
kendte jeg mere eller mindre til og havde smagt vinene tidligere, men
havde aldrig besøgt dem før: Chateau Mont Thabor,
Domaine
de Fontavin, Domaine
de Panisse, Domaine Olivier Hillaire, Domaine
Giraud, Le Vieux Donjon |
| . |
|
|
Det
var faktisk dejligt en varm formiddag at starte med et glas juice, mens vi
gennemgik siden om Mont Thabor.
Det danske flag var sat frem. Besøget var aftalt.
Mobiltelefonen måtte i brug for at finde frem til stedet, for der er
intet skilt. "Kør til højre ved de 3 høje træer".
Stehelin har ikke rigtig tid til at modtage uanmeldte gæster. Derfor er
stedet, som han siger, "a secret".
Den røde vin er "free run", for der er ingen presse på stedet.
Den hvide Chateauneuf - lille produktion - må trædes med fødderne.
Alle vinene på stedet er udmærkede uden at være prangende.
Dejlig oplevelse at besøge stedet. Man bliver i godt humør af at
møde denne spøgefulde mand. |
|
|
| . |
|
|
Besøget
på Domaine de Fontavin var uanmeldt. Hèléne Chouvet var ikke hjemme,
men det gjorde nu ikke noget, for vi blev modtaget af en meget kompetent
pige i stedet for, vinmageren på stedet, Agathe Lauziere. Der laves vin
fra mange appellationer, og alle har et pænt kvalitetsniveau og sælges
til rimelige priser.
Man har nogle meget fine kældre, hvilket gerne skulle fremgå af siden om
domænet.
Sådan lidt undseeligt fortalte Agathe, at Parker under et besøg havde
opfordret dem til at lave en special cuvée i 2006. Den befandt sig i to
nye demi-muids, hvor der på den ene stod David og på den anden Goliat.
Det vil blive vinens navn. Kvaliteten af denne vin bliver fuldt på højde
med andre special cuvéer, man møder på de bedste domæner i
appellationen.
|
|
|
| . |
|
|
Besøget hos Domaine de Panisse var måske det
mest positivt overraskende af turens besøg. Jeg havde godt på
fornemmelsen, at det kunne blive tilfældet, ud fra hvad jeg har set/hørt
om domænet, men at vinene var så gode, det overraskede mig nu
lidt.
Cuvée Tradition er måske lidt ordinær, men der er en kraftig øgning af
kvaliteten med Confidence Vigneronne, der måske prisen taget i
betragtning er det bedste køb. Noble Révélation (ædel åbenbaring) er
den allerbedste, men er også noget dyrere.
Den meget sympatiske Christine tog imod ved det uanmeldte
besøg. Hun var så venlig at sende et par fotos via mail. De var næsten
for flotte - et af dem ses her. Bemærk stil-ligheden på kjolen og
etiketten.
Christine har nok haft afgørende indflydelse på
etikettens udformning. |
|
|
| . |
|
|
Med hjælp fra den danske importør Henrik
Knudsen fra CH Vin var det lykkedes at få en aftale med Olivier Hillaire.
Henrik Knudsen og jeg besøgte ham sammen.
Hillaire har overtaget det udsalg på Rue Maréchal Foch 1, der tilhørte
Domaine des Relagnes indtil dette domæne ophørte med at eksistere.
Først smagte vi de aftappede vine her, og derefter besøgte vi de lokaler
i et forhenværende æblelager i Sorgues, hvor Hillaire (sammen med mange
andre producenter) har lejet sig ind og har lagringskældre.
Vi smagte adskillige prøver fra de fade, der vil blive Les Petits Pieds
d'Arnaud 2006. Det var gode sager!
Det var også spændende at møde den entreprenante Olivier Hillaire.
Min kone og jeg plejer at nyde vores siesta- forfriskninger på Mule des
Papes. Fremover vil det nok blive på Hillaires nyindrettede restaurant på den anden
side gaden. |
|
|
| . |
|
|
I 2003 tog de to søskende Francois og Marie
Giraud over efter faderen, og man må nok sige, at der er sket ting og
sager med vinene de senere år.
På Rhonevinfestivalen sidste år blev vinene præsenteret af to
importører, og da indså jeg (efter at have smagt vinene), at her var et
domæne, jeg manglede at besøge.
Jeg var en smule overrasket over, hvor kraftfulde vinene var. Måske var
det den smagte årgang 2005. Da jeg sådan antydede over for Maria, at de
var lidt kraftige, fik jeg et hurtigt svar: "Sådan kan vi li'
dem". Slut.
Den absolut bedste og mest "feminine" vin var Les Grenache de
Pierre. Formentlig hænger det sammen med, at den kommer fra sandet jord,
mens den meget kraftige Gallimardes kommer fra leret jord.
Jeg ved ikke, om slutningen er rigtig. Jeg har aldrig gået så meget op i
jordbunden bag vinene, men jeg vil huske dette eksempel. |
|
|
| . |
|
|
Trods ihærdige forsøg gennem adskillige år,
var det aldrig lykkedes mig at finde Vieux Donjon endsige at få aftalt et
besøg. I år havde jeg med bistand fra lokale fået en aftale, og når
jeg nu kendte husnummeret, måtte jeg kunne finde stedet. Det lille skilt
på nr. 9 afslørede da også stedet, når man kiggede godt efter.
Der viste sig sandelig også at være et skilt. Det er dog kun stillet frem,
når man venter besøg.
Nu må man ikke tro, at der er tale om ugæstfrie mennesker - tværtimod.
De har bare ikke rigtig noget vin at sælge til private, idet produktionen
gennem mange år har solgt sig selv på forhånd til en trofast kreds af
importører fra mange lande.
Priserne på rød- og hvidvinen er holdt på et rimeligt leje, 18-20€.
Det er vinene værd, selv om de ikke just kan kaldes topvine - nu om
dage - i Chateauneuf du Pape. |
|
|
| . |
|
|
De
kendte, som jeg tidligere har besøgt
- men som jeg følte lyst til at kigge nærmere på.
Domaine Pierre Usseglio, Domaine
de Cristia, Chateau Fortia, Domaine
de Nalys |
| . |
|
|
Jeg var beæret over, at begge brødre Usseglio
stillede sig til rådighed. Det gør de formentlig ikke ved alle aftaler.
Jeg har i modsætning til de fleste eksperter ikke været så gode venner
med basis cuvéen fra stedet, men 2005 er i hvert fald den bedste årgang,
jeg har smagt.
De to special cuvéer er fremragende vine i 2005.
Jeg havde lejlighed til at smage delelementer fra forskellige fade af Deux
Frères 2006. Skal man dømme ud fra dem, bliver 2006 en lige så god
årgang som 2005.
Hvidvinen (2006) fra domænet er efter min mening en af de bedste hvidvine
fra appellationen. Brødrene mente, at 2004 og 2006 var gode årgange for
hvidvine i Chateauneuf du Pape - bedre end 2005.
Cotes du Rhone 2005 er også en rigtig dejlig vin, der ikke behøver lang
tid i gemmerne. |
|
|
| . |
|
|
Hvem er egentlig bossen på dette domæne. Ja,
det er jo nok Baptiste, men når man spørger søsteren Dominique, så er
det fint at anføre "Dominique og Baptiste". Egentlig så er
faderen Alain også nævnt på nogle "papirer" fra domænet. Det
spørgsmål er nu heller ikke så vigtigt. Det er vinene, der er
afgørende.
Basiscuvéen er på et ret højt kvalitetsniveau. De to andre cuvéer er selvfølgelig
endnu bedre - og også noget dyrere. Måske vil nogen foretrække den lidt
billigere (forskellen er 17€) Vieilles Vignes frem for Renaissance.
De smagte vine under besøget var alle 2005. |
|
|
| . |
|
|
Mit forhold til vinene fra Domaine de Nalys
daterer sig tilbage til 1997 eller 1998, hvor jeg besøgte stedet og
købte årgang 1995, som jeg måtte hælde i vasken, da de var 5 år.
Dengang var der ikke et smagelokale. Købet foregik i er rum, der mindede
om en entré.
Det var noget overraskende at se de smukke bygninger og det meget flotte
smagelokale anno 2007.
Vinene er der nu ikke sket så mange forandringer med, men jeg købte
nogle få flasker (2001) til en meget rimelig pris. Jeg tror, de kan holde
sig nogle år, men der er nu ingen grund til at gemme dem, og de er da
også fremstillet med henblik på at kunne nydes unge.
Det er jo i grunden heller ikke en fejl ved en vin.
Kældrene er meget flotte med duperende rækker af fade og foudres. |
|
|
| . |
|
|
Mødet med den nye (siden 2004)
manager på Chateau Fortia, Pierre Pastre, var en anelse
atypisk for, hvad man kommer ud for. Nu var det nok p.g.a. mit specielle
ærinde, at få et indblik i de faktiske forhold på stedet, at jeg blev
sådan nærmest fanget i en uventet diskussion.
F. eks. mente Pastre ikke, at det overhovedet var relevant
at tale om en gennemsnitsalder for et domænes vinstokke. Han ønskede
alderen angivet lavere for Fortias vedkommende - noget med fra 45 år til
til 24 år. Hans argumentation var overbevisende. Tænk f.eks. på en
mark, hvor alderen angives at være gennemsnitligt 80 år. Når nu ca. 10%
af disse stokke skal udskiftes hvert år p.g.a. udgåede planter. Hvad er
så gennemsnitsalderen efter 1 år, 2 år osv. ?
Mr. Pastre satte også spørgmålstegn ved myten om, at Grenache skulle
være bedre end en hvilken som helst anden (uædel) drue. Det afgørende
er ikke druesorten, men beskæringen - og hermed udbyttet fra den
pågældende druesort.
Han argumenterede for, at én af de mest udskældte druer, den grønne
Airen fra hans egen hjemegn Faugères, kunne give lige så god vin, som en
hvilken som helst anden drue, blot den blev beskåret, så udbyttet blev
tilstrækkeligt lavt.
Mr. Pastre argumenterede også for, at det er en myte, at ældre vinstokke
giver bedre vine end unge. Hans mente, at Fortias bedste vin kommer fra
7-årige Syrah-stokke.
Faktisk fik vi ikke rigtig smagt Fortias vine!
Jeg havde før besøget nævnt svogeren Bruno Le Roys navn 3 gange på
siden om Fortia. Disse sætninger ønskede han fjernet.
Jeg har bemærket, at den danske importør taler om visse
familiestridigheder på stedet de senere år.
Det var min fornemmelse, at det nok ikke er overdrevet. Pastre lagde ikke
skjul på, at han havde reddet stedet fra fallit for et par år siden.
Jeg spurgte hos andre med indsigt, hvad der egentligt foregår på Fortia.
Svaret var, at det stadig er Bruno Le Roy, der har ansvaret for marker og
kældre. |
|
| . |
|
|
De kendte som altid
besøges, og hvor indkøb foretages i forhold til resterende plads i bilen
Domaine du Pegau, Domaine
Bouvachon Nomine, La Bastide Saint Dominique
og Domaine de la Charbonnière
På Domaine du Pegau var 2005 endnu ikke aftappet. Efter at have smagt
2004 fra flaske bad jeg om at smage 2005 fra fadene. Det førte til, at
jeg undlod at købe flasker i år. Pengene gemmes til et større køb
næste år.
Jean-Pierre Bouvachon havde heller ikke aftappet 2005 endnu, men her var
2004 udmærket (altså, det er en vin til 12€), selv om 2005 bliver
bedre.
Vi boede i år i lejligheden på La Bastide Saint Dominique, så her blev
fyldt godt op med forskellige vine.
På Domaine de la Charbonniere plejer jeg hvert år at købe nogle få
flasker af basis cuvéen og nogle få flasker af den bedste af de andre 3
cuvéer. Det bliver efterhånden en tradition, at det er Hautes
Brusquieres, der vinder testen. Alle smagte vine var 2005.
|
Det diskuteres blandt eksperter hvilken årgang, der er den bedste i
Chateauneuf du Pape 2004 eller 2005.
I 2006 var jeg ikke meget i tvivl om, at 2004 var bedre end 2003, og det tror
jeg, at de fleste i dag vil være enige i. Der kan altid være undtagelser for
de enkelte domæner. Jeg synes, at én af mine personlige favoritter, Domaine du
Pegau, var noget bedre i 2003 end i 2004, men jeg betragter dette domæne som
den undtagelse, der bekræfter reglen. I 2007 er jeg ikke meget i tvivl om, at
2005 er en bedre årgang end 2004. 2004 forekommer i dag mere lukket og præget
af tanniner end 2005. Det gælder også for naboerne østpå, Gigondas og
Vacqueyras. De vine, jeg har smagt fra fade fra årgang 2006, minder meget om
2005.
Endnu engang kom jeg hjem fra turen fyldt med gode indtryk af en masse
prægtige mennesker og med mange informationer og billeder, som jeg håber kan
være med til at gøre min side mere interessant for andre, der skal besøge
området - eller må nøjes med en flaske Chateauneuf du Pape derhjemme og godt
lige vil vide lidt om producenten.
