Indkøbsbesøg fredag:

Domaine Père Caboche

Besøget hos Emelie var dels aftalt for at vedligeholde et snart mangeårigt venskab og dels for at købe hendes Chateauneuf du Pape Elisabeth Chambellan 2010, som er rigtig udmærket vin, der holdes på et meget fornuftigt prisniveau.

Domaine de Cristia

På Cristia var alting kaos i øjeblikket. Den bygning man plejer gå til, når man besøger stedet var lukket, så meget lukket ud. En 92-årig herre, der viste sig at være ejernes bedstefar, forklarede os, at vi skulle længere ned ad vejen.
Bedstefaderen er flyttet ud af sit hus, der ligger på den modsatte af gaden et par hundrede meter længere ned ad vejen, og her er man ved at indrette kontor. Man er ikke helt enige om, om der også skal være smagelokale her eller i kælderen.
Bi ville ikke sinke med en smagning og købte vinene usmagt.

Domaine du Pegau

Med 2009 er Pegau tilbage på sporet efter en mildest talt uheldig 2008.
En fadprøve af 2010 havde så megen duft af stald, at den nærmest var umulig at bedømme, men der kan forhåbentligt ske meget, før den aftappes, hvilket måske sker i november, sagde Feraud.
En kort ordveksling, der fandt sted i dag fredag, og som ganske godt dækker ugens erfaringer.
Et sted, hvor jeg lagde op til at købe en kasse, blev jeg spurgt, om det skulle være 2009 eller 2010, og for lige at vinde tid til at træffe beslutningen og høre, hvad man mente, spurgte jeg, hvilken årgang der var bedst. Straks lød spørgsmålet, om jeg ville drikke snart eller gemme (underforstået: længe). Det er humlen, når man skal vælge mellem de to årgange. Producenterne er meget sikre, når de siger, at 2010 er en rigtig god årgang, der på alle måder var uproblematisk af fremstille - desværre var udbyttet ikke så stort.
Når man i dag smager de to årgange, er 2009 den umiddelbart tiltalende og drikkevenlige, men man behøver ikke at være den store kender for at fornemme, at der er en del flere muskler og potentiale i 2010, og at der p.t. er nogle lidt skarpe kanter, som kan få den uøvede til at tøve. 
Der er ikke ret mange, der rigtig tør sige noget om årgang 2011, og man får vidt forskellige svar. Et svar på spørgsmålet lød, at den ikke var så god som 2009 og 2010, men nærmere noget i retning af 2008!

Christine Esteoulle (født Mestre), Le Moulin des Saints

.

Corinne Gaspari, (født Mestre)  Domaine de la Cote de l'Ange
Corinne og Chistine er kusiner. Mange i CDP er familie med hinanden.

.

Paul Feraud  Domaine du Pegau hæver 2010

Denne appellation ligger lidt mere mod nordvest, end de strøg vi umiddelbart passerer på de mange køreture mellem Chateauneuf du Pape og Gigondas og de "andre". I 2011 besøgte vi to domæner på turen fra Nordfrankrig til vores logi i Courthezon: Domaine Cros de la Mûre og Domaine la Cabotte

Jeg prøver under turene til Rhone at besøge steder, jeg ikke har besøgt før, og der var nogle spændende steder i Massif d'Uchaux at prøve af. Vi besøgte 4 af dem:

Domaine de Dionysos

Der er sket ting og sager på dette domæne, som kan gøre det spændende at følge udviklingen her de næste år. Alle stedets vine, lavet under ledelse af André Farjon, smager udmærket, men der i løbet af det sidste år sket et generationsskifte, hvor to unge gutter med seksårige vinuddannelser bag sig har overtaget stedet. Den ene er André Farjon søn, Benjamin, og den anden er Dimitri Théodosiou. De to unge mennesker har kendt hinanden i mange år, bl.a. fordi deres forældre har været venner. Dimitris far har ansvaret for vinfremstillingen (teknisk direktør) på kooperativet i Visan, Cave les Coteaux.
Dimitri "medbringer" 10 ha. fra Visan, der sammen med Dionysos nuværende besiddelser vil bringe domænets areal op på 60 ha.
Alle vine herfra vil fremover bære navnet Dionysos. Der vil således ikke blive lavet en Cairanne under navnet Domaine de Cigalette, men en Cairanne, der har tilnavnet " La Cigalette".
André Farjon har formentlig altid været en anerkendt producent, men efter at have mødt den meget sympatiske Benjamin Farjon, er jeg ikke i tvivl om, at man har store ambitioner i det nye team.
Domænet har været certificeret agriculture biologique siden 2011. Da vi ankom til stedet, stod der på en vogn på gårdspladsen 3 biodynamiske generatorer. Dimitri Théodosiou var i færd med at fylde en sprøjte med biodynamisk "te". Man vil dog ikke umiddelbart søge om certificering hos Demeter, men vil foreløbig afprøve principperne et par år.

Chateau Saint-Esteve d'Uchaux

Da jeg i sin tid lavede min side om dette domæne, henvendte jeg mig på vanlig vis og forespurgte, om jeg kunne benytte illustrationer fra stedets website, "Helst ikke" var svaret, så derfor har siden været uden illustrationer indtil nu. Ved afslutningen af besøget i april var Marc Français blevet så beroliget, at han sagde, at hvis jeg manglede nogle billeder, skulle jeg bare henvende mig. Så nu er vi vist på bølgelængde, og siden er blevet illustreret igen.
Stedet er nok mest kendt for sine hvidvine, og de to, vi smagte, var også begge rigtig gode. Faktisk kunne jeg bedst li' den billigste på Roussanne og Grenache Blanc til 6,75€. og det gav jeg udtryk for. Han mistede nok lidt af respekten for mig, for den anden var dobbelt så dyr - lavet på 100% Viognier. Denne vin var tydeligvis Marc Français stolthed, "deep and profound", som han argumenterede.
Jeg vil undskylde mig med, at jeg ofte tænker på en hvidvin sammen med mad, når jeg smager den. Det gør jeg mærkeligt nok ikke, når det drejer sig om rødvine.
Det blev heller ikke den dyreste rødvin, der indgik i bestillingen. Her var der tale om aversion mod træsmag. Massif d'Uchaux Grande Reserve kostede 9€ , mens Massif d'Uchaux Vieilles Vignes, der faktisk var lidt fadpræget, selv om det var en 2007. (30% har tilbragt et år på nye barriques) - Den kostede 16€ og har sikkert en glorværdig fremtid foran sig.
Marc Français fandt det meget hårdt at være vinbonde - sådan oven på nogle år med lavt udbytte. Der er ingen egne børn til at overtage stedet, og de muligheder, der blev antydet, skal ikke afsløres her.
Jeg ved ikke, om billedet t.h. udtrykker, hvordan jeg opfattede både manden og vinene: diskret aristokratisk(e) og forsigtighed med at gå nye veje. En importør, der har en kundekreds til stedets vine, vil kunne stole trygt på, at der ikke sker revolutionerende ændringer.
I forbindelse med Dionysis (omtalt herover) ser man for sig spændende muligheder. For Marc Français må man udtrykke stor respekt for, hvad han har præsteret.

Chateau d'Hugues

Bernard Pradier taler ikke engelsk. Må man ikke have lov til at føle sig en smule beæret, når han i anledning af vores aftale havde indforskrevet en aldeles charmerende pige , der talte perfekt engelsk og i øvrigt var nervøs i forbindelse med opgaven, fordi hun efter eget udsagn intet vidste om vin og derfor havde været meget beroliget over at se på min side, at jeg ikke udgav mig for at være professionel. Ydermere havde Pradier takket nej til at komme til Paris og få overrakt en præmie for sin Cotes du Rhone Grande Reserve.
Bernard Pradier kunne formentligt have tjent til livets ophold som kunstner, men har valgt også at udtrykke sig gennem vinene. Han er sin egen kældermester, men har ikke overskud til også at arbejde i markerne. Han er efterhånden blevet en ældre herre, og desværre er hans kone slet ikke rask. Dertil kommer, at mit citat (på min side før besøget) fra stedet hjemmeside om sønnen, at han "is about to take over the familie business" måske er ønsketænkning. Han er også kunstner og arbejder ikke på domænet. Jeg skulle dog ikke slette citatet. Det har jeg nu alligevel gjort, for jeg kunne forstå på "tolken", at det ville være ret usandsynligt.
Vi smagte mere end en halv snes vine, herunder årg. 2009, 2007, 2005 og 2003 af Maissif d'Uchaux Cuvée l'Orée des Collines. Man kunne købe denne vin i alle årgange 1992-2010. Grande Reserve kunne købes i alle årgange fra 1989-2011. En del af de smagte vine havde været trukket op i et stykke tid, så det var lidt svært med en fair sammenligning. 
Nogle af vinene kan købes i usædvanligt mange årgange. Det er spændende at smage de mange vine på stedet, men de ældre årgange er relativt for dyre. 

Domaine de la Guicharde

Når vi nyder dagens flaske vin her i huset, er det mig, der skal fortælle Ulla noget kortfattet om stedet, så hun er med på historien bag vinen. Når vi nyder én af de 6 flasker 2009 Massif d'Uchaux Cuvée Genest om et par år, vil stikordet være "der hvor vi ventede i mere end en time". Så vil Ulla huske, for det har vi aldrig prøvet før.
Noget af tiden tilbragte vi dog med at købe brød i Bollene, og sønnen viste os kælderen. Der findes kun en enkelt demi-muid i kælderen. Den viste sig at blive brugt til en førsøgscuvée under Isabelle Guichards kontrol - hendes første vin kaldt Cuvée petites mains (små hænder). Under smagningen af en sådan vin kommer man let i konflikt, når man bliver afkrævet sin oprigtige mening. På det punkt er jeg nu ret kold, og jeg skuffede hende måske lidt.
Jeg var rigtig godt sur, da vi startede smagningen, og det må man tage i betragtning, hvis man tænker, at jeg nok ikke brød mig så meget om vinene fra domænet. Det er korrekt, bortset lige fra den. vi købte en kasse af.

Benjamin Farjon og Dimitri Théodosiou Domaine de Dionysos

.

Marc Français Chateau Saint-Esteve d'Uchaux

.

Bernard Pradier, Chateau d'Hugues

.

Isabelle Guichard, Domaine del la Guichard

Domaine Creve Coeur
Vi mødtes med Pablo Hocht på parkeringspladsen ved restauranten i Sablet. Man finder ikke hans lille sted sådan uden videre. Pablos far er tysker og kunstner. Det er ham, der har tegnet etiketterne. Han var provence turist i mange år og købte så et hus i højderne over Seguret. Et nærliggende faldefærdigt hus, der indeholdt en kælder, blev efterhånden restaureret og tjener som værksted for faderen, og det er i kælderen her, Pablo fadlagrer sin Sablet. Han har lejet et andet sted sammen med anden anden nybegynder - og ven - Frederic Meffre. Ud over Sablet laver Pablo en rosé og en rød Cotes du Rhone. Alle tre vine var så overbevisende, at jeg ved afslutningen af besøget bad om at købe en kasse af hver. Han havde imidlertid solgt hele sin lille produktion endnu inden aftapning på Découvertes en Vallée du Rhône i 2011. 
I øjeblikket råder Pablo over 4,9 ha. 2 ha. i Sablet og 2,9 ha. i Seguret. Han forhandler om køb af 2,5 ha. i Rasteau.
Han håber at kunne komme til at råde over 10 ha. Indtil videre tjener han til føden og lærer rigtig meget ved at arbejde på Chateau Saint Cosme.
Det bliver spændende af følge Pablo fremover. Han synes at være kompromisløst besluttet på at lave det allerbedste, jorden giver ham mulighed for.

Domaine Chamfort

Det er kun et par år siden, at Vasco Perdigao købte Domaine Chamfort. Jeg tvivler meget på, at et besøg på stedet for et par år siden ville have været så interessant, som det var at besøge den nye ejer. Det er ikke så ofte, man møder en så engageret vinbonde som Vasco Perdigao. 
Der laves vine fra Sablet (hvid og rød), Rasteau og Vacqueyras for uden Cotes du Rhone. Det bliver til en del smagsprøver, når alle vine blev smagt fra nyåbnede flasker i årgang 2010 (Rasteau dog 2009) samt fra fade og tanke i 2011 - endda  i flere udgaver, da det ikke var alle vine, der var færdigblandede.

Vasco var meget tilfreds med, at jeg gave udtryk for, at jeg ikke fandt 2010 meget bedre end 2011. 
Han fortalte - hvad vi nok vil høre ofte på denne tur - at 2010 var en nem årgang at arbejde med under høsten og under vinificeringen. 2011 var en vanskelig årgang for Grenache og Syrah, og da disse to druer er altdominerende i området, er årgangen vanskelig. Problemet var en uensartet størrelse på druerne og en meget ujævn modning af druerne på de enkelte parceller. Man måtte i mange tilfælde plukke plukke de enkelte parceller i op til 4 omgange, og når man har marker i flere appellationer og i varierende højder, kan man forestille sig, hvor stresset høsten har været.

Domaine de Boissan

Her var man ved at aftappe og forsende vin, så den gode Christian Bonfils var som en hvirvelvind. Vi fik lige hold på ham i nogle få minutter og fik afklaret nogle facts, og så blev vi overladt til den yngste af sønnerne, som viste rundt og trak vine op for os.
Der er tale om et domæne på lidt over 50 ha, og hele produktionen aftappes. Man laver vine fra Gigondas, Vacqueyras, Sablet (rød og hvid) og Cotes du Rhone.
Man har planer om, at etablere et smagerum, men indtil da smager man i kælderen. Jeg kunne godt forestille mig, at vi var årets første "private" besøgende, for det tog lidt tid at finde vine frem. Vi smagte to cuvéer Gigondas og rød og hvid Sablet.
Den bedste vin på stedet var - syntes jeg - den hvide Sablet. Nå ja, så var der lige en Gigondas til 15€, hvor alle flasker var i trækasser. Jeg fik godt nok tilbud om at smage, men ville ikke have en flaske mere lukket op. Vi havde smagt meget.

Jeg nåede lige før jeg måtte give slip på Christian Bonfils at få afklaret, hvad en kosher vine er for en størrelse. Jeg har set at hans vine sælges fra en am. vinhandler, der kun sælger kosher vine. Der er tale om vine, der kun er håndteret af jødiske hænder - hele vejen igennem. Der blev ikke tid til nærmere uddybning.

Clos des Mourres
Indtil besøget havde jeg kun haft kontakt med Jean-Philippe, men det gik op for mig, at kvinden i huset spiller en ikke ubetydelig rolle. Hun har i flere år før etableringen af domænet arbejdet på kooperativer i salgsafdelinger, så hun kan formentlig det med tal noget bedre end Jean-Philippe. Desuden er det ved et sådant besøg dejligt, at hun taler udmærket engelsk.
Man er under konvertering til agriculture biologique og markerne i Cairanne vil blive certificeret i 2012. Man arbejder også efter biodynamiske metoder, dog uden brug af silicium. Dette stof skal bringe "lys" til planterne, og det skulle ikke være nødvendigt i Rhone. Jeg hørte sidste år en lignende forklaring fra Pascal Chalon i Tulette, og det viste sig da også, at de er gode venner med ham. I øvrigt foregår alt arbejde i henhold til månekalenderen.
Hun sagde i øvrigt noget, der vakte en smule undren: De vil ikke reklamere med at være certificeret biologisk (AB), for kontrollen er ikke noget værd!
Man har købt 10 ha., der ligger tæt omkring ejendommen, og herfra vil man lave Cotes du Rhone. Første høst herfra skulle blive 2012. Disse marker ligger samlet, men i to appellationer Roaix, Cotes du Rhone og derfor vil vinene blive kaldt Cotes du Rhone. De havde fået lidt druer derfra i 2011 og lavet en prøve. Den smagte udmærket, så det skal der nok komme noget godt ud af.
Foreløbig har man ikke en rigtig kælder, så derfor kan det svære svært at bedømme vinen helt fair, men ny og flot kælder er tegnet, og man skulle gå i gang med byggeriet i maj.

Pablo Hocht Domaine Creve Coeur

.

Vasco Perdigao Domaine Chamfort

.

Christian Bonfils Domaine de Boissan

.

Ingrid og Jean-Philippe Bouchet, Clos des Mourres

Héléne og  Daniel Boulle, Domaine les Aphillantes

.

David og Eric Martin, Domaine Martin

Roman og Joël Saurel, Domaine Saint Damien

.

Sabine Bezert, Domaine de la Tuilière

Julien Latour Domaine de l'Espigouette. Han var altså ret solbrændt.
Han var i færd med at plante nye vinstokke, da hans mor ringede.

Denis Monnier, Domaine Eyverine