Kort nyt - marts 2009
.

28. marts 2009:
.
Nu betragter jeg listningen af biodynamiske og biologiske producenter som foreløbig tilendebragt.
Man vil fremover kunne finde listen fra menupunktet "Diverse emner" på forsiden.
Listerne over de enkelte appellationer vil kunne findes, hvis man klikker på de mærkater, der er sat ind hos de enkelte producenter. 
Jeg skal nok have overset nogen, men de vil blive påført listerne, når jeg på en eller anden måde bliver bekendt dermed (Jeg modtager gerne evt. vink fra importører).
Vedr. Parkers vurderinger skal det understreges, at høje scorer kan gælde en enkelt cuvée fra producenten og kan gælde en enkelt årgang - f. eks. 2007, som han rater en del højere hos de fleste producenter.

Man burde nok have en trailer med til Rhone i år.

.
24. marts 2009:
.
Domaine Viret  og deres amphoraer - som de kalder for en dolia:

Siden 2005 har man på Domaine Viret i Saint Maurice sur Eigues eksperimenteret med gæring og lagring på amphoraer, og det har forløbet så tilfredsstillende, at man har anskaffet en del flere, som det fremgår på øverste billede t.h.
På deres blog januar 2009 begrunder man hvorfor.

Inspirationen til brugen af dem har de fået fra Azienda Cos på Sicilien.
Det er velkendt, at romerne brugte disse beholdere på forskellig måde ved vinfremstillingen og til opbevaring af vinen. Romernes amphoraer var vist nok altid med spids bund, og det er dem man bruger på Cos formentlig også. Her er de nedgravet, hvilket naturligvis er velbegrundet i det varme klima på øen.
I Virets "tempel" er dette ikke nødvendigt. 

De største fordele ved brugen af amphoraer skulle være:

Der skal ikke bruges sulphur – svovl under vinfremstillingen.
En langsom gæringsproces og ved lave temperaturer.
En effektiv oxydering/iltning/modning af vinen.

En ulempe er, at det er lidt besværligt at omstikke vinen.

..
De første aphoraer, man anskaffede på Viret, var fremstillet i Spanien af samme pottemager som leverede til Cos.
Men under et tilfældigt besøg af en pottemager fra Vaison la Romaine blev der naturligvis snakket amphoraer, og sådanne beholdere mente han nok, at han kunne lave, så nu kommer de fra ham, der jo kun bor ca. 15 km fra Viret, og så bruges der oven i købet ler fra Virets egne marker, og det betyder formentlig en hel del for de to Viret'er, der jo
lægger stor vægt på den slags "småting". 
Det er et stort emne at have på drejeskiven!
Billedet herunder er taget af Jens Hork under et besøg på Azienda Cos (Sicilien) i oktober 2007. De øvrige 2 billeder er lånt fra Viret's website.
.
23. marts 2009:
.
Nu er "projektet" med indsættelse af diverse skilte på siderne foreløbigt tilendebragt.
Resultatet vedr. vurderinger fremgår i skemaet t.h.
Jeg har måske været for spendabel med skilte til Cairanne producenter, men jeg holder nu meget af vinene derfra.
Jeg er selv overrasket over, at det blev så pauvert et reultat for Vacqueyras.
Når jeg nærmere studerer Parkers vurderinger fra denne appellation findes der overraskende mange højt vurderede vine. Jeg kan se, at hans vurderinger af 2007 er meget højere, end det kunne være forventeligt, og den årgang har jeg endnu ikke smagt. Det skal tilføjes, at mine egne vurderinger baserer sig på flere årgange, mens Parker kan komme ud med en god score alene på basis af en enkelt fremragende årgang.

Der er oprettet en række sider, hvor oversigterne gælder en enkelt appellation (Links nederst på denne side). Man kan sagtens komme ud for, at en vin mangler på disse oversigter, men når man går ind på siden om producenten, finder man her et "skilt". Det skyldes, at mange producenter - mest tydeligt i Gigondas og Vacqueyras - laver vine fra flere appellationer, og derfor optræder på flere oversigter.
Der er også lavet en side med oversigt over samtlige (mig bekendt) biodynamiske og biologiske producenter.

Appellation
Chateauneuf du Pape 53 40 29
Gigondas 17 17 2
Vacqueyras 5 20 0
Rasteau 5 8 1
Cairanne 12 4 0
Ventoux 6 2 0
Øvrige 5 3 0
Note vedr. tydning: Parker har givet 69 domæner i Chateauneuf du Pape mere en 91 point, heraf har 29 opnået mere end 95 point.
.
21. marts 2009:
.
Så dristede jeg mig til at offentliggøre en speciel oversigt over producenter fra Chateauneuf du Pape.
Jeg er meget modtagelig for korrektioner vedr. de relativt få, der er anført som "økologiske" på den ene eller den anden måde. Også for høje point fra Parker, som måtte være overset.
Vedr. min egen personlige mening via skiltet med "Good quality - to me", så er det jo en subjektiv vurdering, som måske kan ændres hen ad vejen. Jeg har ikke vovet mig for langt ud, snarere vil efterprøvning fremover kunne bevirke tilføjelse af flere. Der er nogen stykker, der lige skal tjekkes igen i juli, hvor turen atter går til Chateauneuf du Pape.
.
20. marts 2009:
.
Fra dagens mailbox:

FYI...
The Mistral also got a Gold Medal in Paris.
Still no luck with Danish importer... (min fremhævelse - hvis nogen mangler en god Rhonevin)
Jean-Marc Espinasse
Domaine Rouge-Bleu

Denne anmeldelse er fra Wine Spectator - (Er åbenbart ikke offentliggjort endnu)


----------------
Tænkte du måske var interesseret i et nyt billede  - af den nye ”caveau” i Cave Rasteau.
Den ligger på det modsatte hjørne af vejen – lige overfor den gamle indgang til smagelokalet.
John Futtrup
DM-VINE    
Sabro - Mail Tlf. 40 20 92 07

Den nye ”caveau” i Cave Rasteau. Foto: John Futtrup

.
16. marts 2009:
.
Rhonevinfestival 2009

Rammerne er nu fastlagt for Rhônevinfestival 2009, der afvikles på Dansk Vincenter lørdag den 19. september kl. 11.00-16.00
InterRhône og The Wine Company ApS samarbejder om Rhônevinfestival 2009.

Der vil i år være 3 særlige aktiviteter i forbindelse med festivalen:

En førende dansk vinjournalist forestår et seminar om de flotte vine fra Côte Rôtie (formodentlig årgang 2005).

I samarbejde med Smag & Behag kåres Danmarks bedste Chateauneuf du Pape (diplom overrækkes ved festivalen).

Publikumskåring af festivalens bedste hvide- røde og søde Rhônevin (diplomer overrækkes ved festivalen).

Man vil løbende kunne finde oplysninger om udstillere m.v. på festivalens hjemmeside, hvor det også fremgår, hvordan man tilmelder sig.

..
16. marts 2009:
.
Forsøgsvis vil der blive indsat en række illustrationer på siderne om producenterne, som dem, der ses t.h.
Ved at klikke på dem på siderne, vil man kunne få en forklaring på, hvad der menes med dem.
Der vil gå nogen tid, før alle appellationer er omfattet. Der er startet med Vinsobres. Der vil efter færdiggørelsen af hver appellation blive tilføjet en oversigtsside som denne fra Vinsobres.
.
13. marts 2009:
.
Muscat du Ventoux er åbenbart alligevel slet ikke en vin, er jeg blevet belært om. Lidt ret havde jeg da, når jeg troede det var en spisedrue. André Devald har fortalt mig:

"Det franske AOC-system omfatter ikke kun vin, men også mange andre landbrugsprodukter som ost, frugt, kød etc. ”Muscat du Ventoux” er netop en AOC for spisedruer (Muscat de Hambourg) fra Ventoux-området og har altså intet med vin at gøre. Du vil med andre ord ikke støde på en flaske vin med ”AOC Muscat du Ventoux” på etiketten.

PS: De fleste Muscat-sorter (og der findes en del) er i øvrigt mere eller mindre blå, men er så tyndskallede, at det sjældent betyder noget særligt for vinenes farve - selvfølgelig alt afhængig af fremstillingsmetoderne. Der er dog undtagelser som Muscat Noir à Petits Grains, der kan findes i Beaumes-de-Venise blandet mellem den langt mere almindelige lyse variant. Kooperativet vinificerer dem separat - tag forbi og køb en flaske af deres ”RougeExclusif”, der er mørk som en rødvin (og i øvrigt fremragende)."

Det var faktisk godt nok at få klarhed på den sag, men jeg undskylder mig med, at jeg jo kun er en amatør (Per Tot, om man vil). Jeg kunne jo bare have noteret mig, hvad der står i appellationsreglerne:
"1.6 - Fruits, légumes et céréales en l'état ou transformés - Raisin de table"

.
13. marts 2009:
.
Mon nogen før har hørt om Muscat du Ventoux?

Jeg tjekkede lige INAO's hjemmeside, for der kan jo ske ting og sager, uden at man opdager det.
Jeg ville lige undersøge, at der ikke var noget nyt om Cairanne eller Rasteau. Det var der egentligt ikke, men jeg fandt da deres anmodning/oplæg/forslag til INAO vedr. opgradering til CRU.
Skulle det have interesse, kan de ses her. Rasteau  - Cairanne.
En søgning på INAO´s side om Ventoux gav et for mig uventet resultat: Der findes en appellation, der hedder Muscat du Ventoux.
Her har man endda egen hjemmeside , og organisationen skulle have hovedsæde i den by, hvor jeg skal bo i en uge i april, Mazan.
Det er rart ikke at stå helt som Per Tot, hvis man skulle komme ud for eksemplarer af denne vin.
Jeg har godt nok set, at nogle producenter i Ventoux laver vin på druen Muscat de Hambourg, men jeg troede egentligt at der var tale om en spisedrue, som nogen lavede en sød hvidvin på! - Den er blå!

A pro po Rasteau og Cairanne gav en forespørgsel til en kontakt i Cairanne flg. svar: "Nothing special to report. The documents are in the hands of the INAO and logically they are organizing both contact committees and the experts committees and, once that is done, they will start studying the Cairanne request."

Det helt afgørende spørgsmål for begge appellationers vedkommende er naturligvis, hvilke marker, der skal indgå i de nye appellationer. Det kan nemt diskuteres i flere år.

.
12. marts 2009:
.
Foranlediget af en forespørgsel om Caveau du Gigondas stadig eksisterer, og om de har en hjemmeside, undersøgte jeg lige, om der var sket noget på den front.

Det er der i høj grad. Bl.a. er der en kortere eller længere beskrivelse af en lang række domæner, formentlig sådanne som er medlem af syndikatet. Siden findes her: http://www.gigondas-vin.com/

Bemærk, at man finder frem til beskrivelsen af de enkelte domæner ved at vælge på denne menulinie:

Når en gang, jeg ikke kan finde på andet, må jeg til at sammenholde oplysningerne her med de oplysninger jeg p.t. bringer om producenterne i Gigondas.

Her i formiddag har man hele tiden talt i News om, at finanskrisen gør det svært for folk at få råd til de dyre rødvine.
Det må være godt for producenterne i Rhone, når forbrugerne ikke kan få råd til de dyre vine fra Bourgogne og Bordeaux. Jeg kan bare lige glæde jer med, at har man først lært at holde af vinene fra Rhone, kan man slet ikke undvære dem.

.
9. marts 2009:
.
Fra dagens mailbox:

« The wines of the Grapillon d’Or estate figure among the top 100 Great Fine Wine of the World » DECANTER February 2009.
GIGONDAS 2007 EXCELLENCE
Gold medal at the « Concours Général Agricole 2009 in Paris  »
Robert Parker 91-93 – The wine advocate 02/2009

Til lykke til Celine Chauvet. Jeg synes, at hun fortjener et par skulderklap.  
Hello dear Soren
I am back home under the Provence ’s sun.
I have spent a very nice week in Denmark . Each day has provided me nice moments with people I met.
On Friday it was in Frederickberg’s wine shop. I met there Jens and Torben and new clients who will come to visit me in Le Barroux in the next few months. It’s amazing how many Danish people already know the Mont Ventoux’ region and Malaucene or Le Barroux…!!!
And on Saturday it was in Prima’s shop. Peter and Kaare are 2 nice guys and real wine lovers. They are selling a lot of my wines since the beginning.
Preben told me to send you some pictures of that tasting. I have 2 good ones, so here they are.
Philippe GIMEL

"Dear Sören,
in the end of March I will leave my job as a director ot the Domaine de la Vieille Julienne. Afterwards I will create an agency for wine from the Rhône valley and of course, Vieille Julienne will be my first partner. So I will stay your contact whenever you are interested in buying or tasting these wines. Please book my new mail adresse: andreas.becker@rhones.fr
Kindest regards
Andreas Becker"

Andreas er den flinke engelsk- og tysktalende herre, som besøgende sædvanligvis har mødt på stedet.  

.
9. marts 2009:
.
Vil du "dele" dine fotos med os andre?

Personligt har jeg ikke mange erfaringer med blogs, Facebook, YouTube og den slags moderne fænomener. Jeg har bl.a. været afholdende/henholdende i den retning, fordi jeg har ment at have mere kontrol med verdens tilskikkelser ved at holde mig til den gode gamle "mailbox". Jeg kan godt se, at disse distributions/kommunikations-instrumenter kan være særdeles nyttige. Google har også lært at henvise til dem, bl. a. når der søges på billeder, hvilket jeg har haft nytte af flere gange. Eftersom en meget stor del af danskerne angiveligt er fortrolige med disse ting, vil jeg bringe følgende opfordring til Rhonefarere i den kommende skønne del at året:

Skulle man lægge feriebillederne på et eller andet offentligt tilgængeligt forum, så vil jeg med glæde bringe et link fra "Kort nyt". Eneste betingelse er, at der i det mindste indgår nogle billeder fra besøg hos vinproducenter i Rhonedalen. At der så måske også er et par billeder imellem af ungerne, lillemor, svigermor, ferielejlighden eller andet skal ikke være nogen hindring, dem kan man jo hurtigt bladre forbi - hvis de ikke er helt uimodståelige.

Jeg vil naturligvis allerhelst bringe et rejsebrev, men det er ikke så tillokkende for mange, måske fordi man føler, at der skal være en del "kloge ord", selvom det slet ikke er så nødvendigt.
Jeg har da også et lønligt håb om at måtte bruge et godt billede på en relevant side.

PS et par dage senere: Der er én, der har foreslået, at man jo kan lave to albums, et med de private, og et med - I ved nok. 

.
7. marts 2009:
.
Fra dagens mailbox:
"Hello
I see my page on your web site.
I’m looking for an importer in DK, do you come in Rhone valley in mars?
Can you meet you?
I’m the Thursday 19 march with Chateauneuf du Pape in Avignon.
Yours faithfully
Louis Pascal Pouchard
Domaine des Grands Devers
84600 Valreas"
Skulle der mon være en interesseret dansk importør? Skulle én af jer komme til Decouvertes, ved I, at han er interesseret. Men hvem ville ikke være det?
.
6. marts 2009:
.
Breaking News, som det hedder nu om dage: Her er et par billeder fra smagningen i aften hos Brdr. D's vinhandel, som jeg har fået tilsendt fra "min fotograf" i hovedstaden, Jens Hork.
Er der en måske én, der vil sende billeder fra Super Best på Jægersborg Allé fra Gimels besøg i morgen.
.
.
Fra dagens mailbox:
"Last weekend in Bochum/Germany took place a very large tasting of Chateauneuf du Pape: 135 wines of 68 wineries - the same time in the same place ! If you want, enjoy some impressions of this event here http://www.youtube.com/watch?v=iHSkr0OZLKw  and in my blog. http://weindeuter.blogspot.com/
Beaucoup de saluts !
Thomas Range"
I kort nyt 19. januar omtalte jeg denne smagning. Arrangøren Uwe Bende har faktisk lovet mig en beretning fra smagningen. Indtil videre, må man nøjes med stemningsbilleder fra Thomas Range.

En hyggelig og spændende vinsmagning i går aftes - Ventoux bestod "prøven" med glans.

Jeg havde fornøjelsen af at være inviteret til vinsmagning hos Preben Plougmann (A Vinstouw) og sammen med en række af hans vinvenner og Philippe Gimel, der besøger DK i disse dage, blindsmagte vi nogle af de bedste Ventoux vine og for sammenligningens skyld to gode vine fra Chateauneuf du Pape. 
Det lyder måske utroligt, når man tager i betragtning, at vi faktisk alle 9 var rimeligt erfarne vinsmagere, at vi havde stor besvær med under smagningen at bestemme os for, hvilke 2 af de 8 vine, der var Chateauneuf'er. Selv for Philippe Gimel kneb det gevaldigt. Det er vel egentligt en god reklame (for hans egen vin altså), at han selv troede, at hans egen 2005 var en Domaine de Marcoux!

Vinene: Marcoux, Charbonniere, 2 x Saint Jean de Barroux, Pesquié, Fondréche og 2 x Murmurium.
Nu glæder jeg mig endnu mere til at besøge en snes producenter i Ventoux i påsken.

Tak til Preben for en dejlig aften.

T.v. Claus Andersen. I midten Preben Plougmann og t.h. Philippe Gimel.
Gimels blog er der allerede nu billeder fra Danmarksbesøget.
.
4. marts 2009:
.
Fra dagens mailbox:

"Last week-end took place in Paris the Concours Général Agricole 2009, the most important wine competition in France.
We have the pleasure to announce you that our Red Lirac "La Fermade" 2007 has been awarded a Gold Medal, after having received another Gold Medal at the wine Competition of Orange. These medals confirm us in our feeling that we produced our best Lirac since a lot of years. Our Tavel "Prima Donna" 2008 and our White Lirac "La Fermade" 2008 have also been awarded a Bronze Medal, while they were not yet filtered when the samples have been taken."
Nu er det ikke fordi jeg overhovedet interesserer mig for medaljer og priser. Ja, jeg vil godt advare imod, at man lader sig imponere af en "tapetseret væg" i et smagelokale. Jeg betragter den slags som noget, "man handler mellem venner". Paris er nu nok lidt mere betydningsfuld, for der har folk fra Rhone nok ikke så mange venner som hjemme i Orange og omegn.
Bortset fra det, så vil jeg nu anbefale, at man besøger Domaine Maby i Tavel, hvis vejen skulle falde forbi. Jeg udnævnte selv deres "Prima Donna" til bedste Tavel under smagningen i Kbh. den 5.11. 2008, så det kan da godt være, at et par medaljler er vel fortjente! Jeg har endnu ikke selv besøgt stedet, men næste gang, jeg kommer øst for Rhone, vil jeg da nok gøre det.
 
Hvis man nu kigger på "medaljelisten" , så er det vel tydeligt, at man ikke skal lægge alt for megen vægt på priserne. Det er jo ikke ligefrem toppoducenterne, der deltager i et sådant show, men mange producenter bliver ret stolte af det, og det er nok godt nok.

.
.

Arkiv:

 

Februar 2009
Januar 2009
December 2008
November 2008
Oktober 2008
September 2008
August 2008
Juli 2008
Juni 2008
Maj 2008
April 2008
Marts 2008
Februar 2008
Januar 2008
December 2007
November 2007

Oktober 2007
September 2007
August 2007
Juni 2007
Maj 2007
Marts 2007
Februar 2007

Home