Julie Moro, Domaine la Bastide Saint Dominique

Domaine Rabasse Charavin
Dette domæne besøgte vi sammen med nogle venner engang i 1990'erne, og det har formentligt været en af de første Rasteauvine, jeg har smagt. Denne oplevelse grundlagde en opfattelse af Rasteauvine som nogle meget mørke og meget kraftige, kødfulde krabater. 
Det var i første omgang en ansat dame, der satte gang i smagningen. Hun startede med at skænke Rasteau (hvilket var en fejltagelse, fortalte Laure senere), og det bragte straks minder om turen i 90'erne frem. Jeg bryder mig ikke om den type vine. Der var en stor gruppe gæster samtidig med os, så de lå ikke lige for at spørge, om det var muligt at smage en nogle år gammel Rasteau. Det er sandsynligt, at jeg så ville være mere positiv.
Derimod var det noget helt andet med vinene fra Cairanne. Alle de 6 vine, vi smagte herfra, var dejlige civiliserede vine, og det samme gjaldt et par årgange fra Plan de Dieu. 
Vi fik ikke rigtig noget indtryk af Corinne Couturier. Dels havde hun meget travlt med noget i kælderen, og dels stressede det hende nok en del, at moderens hus (den bolig, de ligger ved domænet) udbrændte totalt for en måneds tid siden.
Datteren Laure taler i modsætning til Corinne engelsk og er meget imødekommende, så vi fik en fin betjening. Jeg ville have haft et billede af de to damer sammen, men det lykkedes ikke.

Domaine La Fourmente
Vi blev modtaget af madame Pouzin. Mændene var fraværende. Det viste sig, at de var far og søn, og ikke som jeg har skrevet på siden, brødre. (jeg får tilsendt et billede af familien) Madame viste os velvilligt rundt og lod os smage, hvad vi ønskede.
Jeg har meget lidt kendskab til vinene fra Visan. Næste gang jeg støder på én af slagsen, har jeg vinene fra Fourmente som referenceramme. Jeg tror, jeg vil kunne huske stilen fra disse vine: Behersket frugt og en bæredygtig ramme af taniner. Jeg kan godt li´ vinene fra domænet, så denne karakteristik er ment positivt. Jeg har på fornemmelsen, at det godt kan være typiske Visanvine. Jeg har lyst til at besøge et andet domæne på næste tur til Rhone, for at få af- eller bekræftet antagelsen. Der bruges ikke meget træ på stedet - der var mindre en 10 træfade.

Domaine Catherine le Goeuil
Jeg havde nok forventet mig lidt mere af dette besøg, men sådan er det jo, når man satser på at besøge steder, man ved for lidt om og egentlig kun gør det for at få oplysninger.
Jeg fandt da ud af, at der fremover kun laves én cuvée, og at det med cuvéenavne er væk fra og med årgang 2007. Vi smagte en enkelt vin, årg. 2006, og det var en Cairanne  under middel. Hun ville ikke fotograferes og i det hele taget ikke rigtig ud med oplysninger. Nu har jeg allerede et godt billede på siden fra Michael Davis, så pyt med det. Fred være nu med dette domæne. Jeg kommer ikke igen.

Sébastien Barbara, Ann og Dirk Vermeersch, LePlan

Corinne Couturier og datteren Laure Couturier, Domaine Rabasse Charavin
Det lykkedes ikke at få hold på begge damer samtidig.

Kælderen på Domaine La Fourmente

Domaine de Mourchon
Walter McKinlay er fra England - sidste stop før Frankrig var Scotland. I mange år arbejdede han på en fremtrædende post i et firma, der udviklede EDB -programmer for olieselskaber til brug ved seismologiske undersøgelser. Først bosat i London og siden i Aberdeen. Da konen havde fået gang i en restaurant her og senere udbyggede til tre af slagsen, gjorde børnene "oprør". De ønskede mindre travle og mere nærværende forældre samt et varmere klima, og så besluttede familien at blive vinbønder i Provence eller Var. Sådan. Penge til at realisere drømmen var der åbenbart nok af, for der er investeret rigtig mange penge i privatbolig og helt nye kældre i højdedragene bag Sablet.
Vi ankom kort tid før, der skulle ankomme et engelsk selskab, og så ville manden jo godt slå to fluer med et smæk. Det førte til en times rundtur i vinmarker og kældre, hvor der blev fortalt en masse elementære ting, som jeg godt kendte i forvejen. Der var ikke noget at udsætte på markerne. Især gæringskælderen var meget smart indrettet, og da vi kom til vinene, var der bestemt heller ikke noget at udsætte på dem. Der var sådan lidt tynde Cotes du Rhone og rosé, men de to cuvéer rød Seguret (Tradition og reserve) må kunne hævde sig blandt de bedste i byen. Man er begyndt at lave to meget fadlagrede cuvéer på ren Grenache og ren Syrah. Dem synes jeg ikke er pengene værd - 20 og 25€.
Ved en lejlighed, hvor jeg har bedre plads til vin i bilen, vil jeg nok vende tilbage, og så vil der måske være tid til den lille konkurrence, han foranstalter for specielle besøgende. Han har en enkelt golfgreen, og den der kommer nærmest på flaget (man får 20 forsøg) vinder en kasse Sablet reserve. Hullet er vel 90 meter, og man slår hen over tennisbanen. Den slags er jeg ikke stødt på før. Jeg fik taget en del billeder, som vil pynte på siden om stedet - senere.

Eftermiddagens besøg gjaldt to domæner, der var sådan lidt mere gennemsnitlige kvalitetsmæssigt og på anden måde.

Domaine de Piaugier
Domænets bedste vin er efter min menig den hvide Cotes du Rhone Village Sablet.
Gigondas forekommer mig en smule spinkel. 
En Sablet (Ténébi) er lavet på 100% Counoise og lagret på fade i 18 måneder. Det er interessant at smage en sådan enkeltdruevin, men jeg ved nu ikke rigtig, hvad jeg skal mene om den.
De to andre special cuvéer Sablet Brigueres og Alphonce Vautour er såmænd udmærkede. Både disse vine og konen, der tog imod, kunne godt være lidt mere "oppe på dupperne", men båden vinene og konen er da for så vidt meget flinke, men lidt mere sprælskhed kunne ønskes. Det var godt nok én af de der meget varme dage.

Domaine de Verquiere
På Verquiere tog en meget flink kone imod og fik hentet den engelsktalende søn. Jeg må med skam melde, at jeg ikke fik fat i hans navn, men det er enten Romain eller Thibaut. Han var, som det fremgår af billedet en "fin fyr". 
fra 40 ha. laver man både Cotes du Rhone Village Plan de Dieu, Sablet, Rasteau og Vacqueyras til henholdsvis 7,5, 8,5, 7,7 og 8,3€. Som det ses er det moderate priser. Alle disse vine lagres i ældre foudres, hvilket er lidt usædvanligt på de kanter. Jeg tror, de skulle bruge cementtanke i stedet. Der er en vis mathed over vinene, men bortset fra det er de da rimeligt gode - og meget "venlige".
.

Chamfort junior, Domaine de Verquiere

Philippe Lambert, Domaine des Pasquiers

Walter McKinlay, Domaine de Mourchon

Sophie og Jean-Marc Autran , Domaine de Piaugier

Domaine les Clefs d'Or
Det har indtil nu været en trio, der har drevet domænet. Pierre Deydier, datteren Laurence Deydier og en nevø Jean-Francois Deydier. I løbet af året træder Pierre et skridt tilbage og overlader roret til de yngre kræfter.
Indtil (og med) 2006 har man kun lavet én Cuvée på domænet, men den gode høst i 2007 inspirerede til at lave 2 special cuvéer. Jean-Francois Deydier lagde ikke skjul på, at det var man nødt til at gøre for at tækkes vinskribenterne (Parker bl.a.) og dermed skabe opmærksomhed om stedet. Det er en vise, man har hørt før.
I dette tilfælde forstår jeg det udmærket. jeg har altid følt at vinen (altså den ene cuvée) har været lidt anonym, og jeg må da indrømme, at min respekt er hævet en del efter at have smagt de to nye cuvéer. Cuvée Selection er udvalgt fra de bedste og ældste druer (70-80 år gamle) i de forskellige parceller med 65% Grenache, 15% Mourvedre, 15% Cinsault og 5% Syrah. En mindre del af denne cuée er lagret i foudres. Den bedste Cuvée Les Craus er lavet på 80% Grenache (plantet i 1896) og 20% Syrah.
I en så god årgang som 2007 er det rigtig gode vine. Parker har givet de tre cuvéer henholdsvis (88-89), (90-92) og (92-94). Det synes jeg lyder meget fornuftigt efter at have smagt vinene. Priserne var 16, 20 og 33€, hvilket også forekommer rimeligt.
Den bedste cuvée vil kun blive lavet i gode år og altså ikke i 2008.
Man vil gerne have en dansk importør. Der er vist noget med en advokat, men de ville godt sælge noget mere til danskerne.

Domaine Giraud
Købe 2007, det var målet med besøget - og så lige holde kontakten ved lige med det dejlige unge søskendepar, der i dag kører stedet - Marie og Francois . Man skal ikke regne med at kunne købe special-cuvéer 2007, hvis man besøger stedet. De er udsolgt. Der er p.t. lidt Tradition 2007 tilbage. Tradition 2007 er - tror jeg - den bedste årgang fra stedet. Vi fik også lige lejlighed til at smage Grenache Pierre 2007, som er aldeles vidunderlig. En 07-sødme kan svagt anes, men gør kun de traditionelt kraftige vine fra dette sted endnu mere indbydende.
I 2008 laver de ikke special-Cuvéen Gallimardes. Druerne, der normalt bruges til denne Cuvée indgår i Tradition. Hvis man er til den kraftige Gallimardes, kan jeg fortælle, at Tradition 2008 faktisk har lidt af denne stil over sig. Grenache Pierre 2008 er udmærket, men kan naturligvis ikke helt måle sig med 2007.

Clos du Caillou
Jeg har ikke besøgt Caillou de seneste år, fordi jeg var blevet lidt træt af at skulle gemme selv den mindste vin i en del år, før de blev drikkevenlige. Jeg tænkte, at med 2007 som aktuel årgang måtte det være nu. Vi smagte i årgang 2007 Cotes du Rhone Bosquet des Garrigues (9,5€), Cotes du Rhone Les Quartz (12,5€), Cotes du Rhone La Réserve (16,5€), Chateauneuf du Pape Les Safres (22,5€) og Chateauneuf du Pape Les Quartz (38€).
Alle vine i denne årgang er perfekte. Det blev Cotes du Rhone le Réserve, der kom med hjem. Denne Cotes du Rhone måler sig med gennemsnittet af vine i Chateauneuf du Pape. Jeg ville gerne have købt en kasse af dem alle, men jeg er jo ikke kørende i en lastbil.

Ludovic, Nathalie, Benoit og Julien Cellier, Domaine les 3 Cellier

Laurence og Jean-Francois Deydier, Domaine les Clefs d'Or

Marie Giraud, Domaine Giraud

Coralie Goumarre, Domaine Galévan

Anne Charlotte Melia-Bachas, Chateau de la Font du Loup

Christine og Daniel Chaussy, Mas de Boislauzon

Florent Lancone, Domaine de la Solitude

Under slentringen forbi flere pølse-, oste-, brokante- og smagemuligheder nåede vi frem til et bord med flasker, men uden betjening. Vinene, der stod på bordet var fra Domaine du Grand-Père-Jules. Når der ingen er ved bordet, kan man vel betjene sig selv - og det gjorde jeg så. Det var for mig helt klart de bedste vine blandt de 15 - 20  repræsenterede producenter, og også dette sted vil være mål for et besøg engang i fremtiden.

Der var flere rimelig gode producenter, f. eks. Domaine des Geines og Domaine de l'Espigouette.

I øvrigt mødte vi en del danskere denne søndag i Violès. De har sikkert nydt stemningen ligesom vi gjorde. Bl. a. var der et (sikkert lokalt) jazz (eller hvad det nu var) orkester, der var med til at skabe kolorit.

Domaine la Genestière
En engelsktalende dame fra kontoret skulle have vist os rundt, men hun var syg, og Jean-Claude Garcin var vist ikke helt klar over, at der forelå en aftale. En engelsktalende gæst hjalp os lidt på vej. Hun kunne ikke oversætte "vin-ordene" men dem kender jeg godt, og da Hr. Garcin naturligvis er meget engageret og stolt over sit store flotte domæne, så forløb besøget aldeles udmærket. Der blev gestikuleret en del, men med sigende fagter og gensidig interesse i at kommunikere kommer man langt.
Efter rundturen i kældrene var det "ham selv" der forestod smagningen. Det gode ved at være en sådan lidt speciel gæst er her - som de fleste andre steder - at man kun får vine, der er nyoplukkede.
Vi smagte Tavel Tradition, Tavel Cuvée Raphaël (navngivet efter barnebarn) samt en speciel fadlagret Tavel Typique (der kun sælges i magnums - 25€). Den bedste efter min smag var Cuvée Raphaël. Jeg har ikke så mange erfaringer med Tavel rosé, men denne er én af de bedre.
Af rød Lirac smagte vi Cuvée Raphaël og Cuvée Eliott (et andet barnebarn). Det er to rigtig gode Liracvine, som vil falde i de flestes smag - både den der kan li' lidt volumen i en Rhonevin og den, der synes, at de kan være for kraftige.

Domaine Duseigneur
Besøget varede næsten to timer, men heldigvis var det dagens sidste aftale.
Frédéric Duseigneur begyndte at arbejde på faderens domæne i 1988, og siden 1992 har han haft ansvaret for arbejdet i kældrene. Broderen Bernard var på ferie, så ham mødte vi ikke.
Domænet drives biodynamisk. Det er altid dejligt at møde og høre engagerede vinbønder fortælle om deres philosofi vedr. arbejdet. Hvis man har mødt en rigtig biodynamiker, vil man vide, at det kan tage sin tid at forklare for udenforstående, hvad "religionen" egentligt går ud på. Jeg har hørt det hele før, men da jeg ikke rigtig har kunnet videreforklare det til min kone, syntes jeg, at hun skulle have hele "historien" fra "hestens egen mund". Jeg kunne måske også selv forstå lidt mere ved at få det én gang til. Jeg blev da også en smule mere afklaret, men jeg er ikke omvendt!
Jeg forstår, at der er to helt afgørende komponenter i biodynamisk drift. De hedder "500" og "501" "500" er kolort, der er puttet i kohorn og gravet ned i jorden i et halvt års tid. Herefter spredes det ud over marken i en væske, så det faste stof udgør 200g/ha. Det er godt nok lidt mindre koncentreret, end det min mor gjorde for 60 år siden, når hun tømte wc-spanden ved rabarberne.
"501" er hvidt kvarts "sand". Beholdningen på domænet fyldt to små sylteglas, der stod placeret ved et vindue orienteret mod det helt rigtige verdenshjørne - jeg tror det var mod syd. Også dette produkt opløses i vand og sprøjtes ud over vinplanterne i en koncentration, så der anvendes 4g/ha.(!)
I det biodynamiske "værksted" fremstilledes flere andre naturprodukter, der ligeledes sprøjtes ud i lave koncentrationer. De er fra planter, med "helbredende" kræfter, der retter sig imod forskellige dele af vinplantens livscyklus. Fra disse produkter fremstilles en plantete, som ligeledes sprøjtes ud. Nogle af disse midler bruges af de fleste biodynamikere, mens andre er mere eller mindre selvopfundne af Frédéric Duseigneur. 
Naturligvis er virkningen af disse produkter helt og aldeles afhængig af, at de tilføres vinplanterne på det helt rigtige tidspunkt m.h.t. planeternes (først og fremmest månens) stilling (fase).
Man kan let gøre grin med den slags, men for biodynamikerne er det dødsens (eller rettere livsens) alvor.
Personligt har jeg meget svært ved at tage den slags alvorligt, men på den anden side må jeg indrømme, at de biodynamikere, jeg har mødt, laver god vin - og det er vel det vigtigste.
Min teori går nu mest på, at man bliver ikke biodynamiker, hvis man ikke er meget seriøs og engageret, og seriøse og engagerede vinavlere laver for det meste god vin.
Vinene på Duseigneur kan deles op i to meget forskellige kategorier.
Den ene omfatter kun én vin, en Cotes du Rhone Village Laudun, der laves med rådgivning fra en kendt fransk sommelier, Philippe Faure-Brac. Jeg kan ikke forestille mig, at der laves andre vine i denne appellation, der blot tilnærmelsesvis nærmer sig denne vin i kvalitet. Den koster altså godt nok også 22€ (2005). Til det kan jeg kun sige: "Nå ja, men det er den vel også værd." Sjovt nok var første der faldt min kone og mig ind (uafhængigt), da vi duftede til den nyoptrukne flaske: kolort.
Liracvinene fra domænet koster det halve eller mindre og er af en helt anden type.
Phillippe Cambie er for nylig blevet tilknyttet som ønolog/rådgiver. Jeg synes, at vinene godt kan trænge til lidt Cambie-påvirkning. De er noget kantede.
Frédéric Duseigneur forklarer det selvfølgelig med, at de er fulde af "liv".
Skulle man ønske at finde ud af, hvad det der biodynamiske egentligt går ud på, så vil en lektion på Domaine Duseigneur være meget oplysende.
Kan hænde, at man bliver overbevist, hvis man møder med et mere åbent sind, end jeg gamle skeptiker gjorde.

Veronique og Marc Lombardo, Chateau le Devoy Martine

Jean-Claude Garcin, Domaine la Genestière

Frédéric Duseigneur, Domaine Duseigneur

Domaine Durieu
Der er slet ingen tvivl om, at det er den ældste søn Vincent Durieu, der har det afgørende ord på stedet, selv om lillebroderen og en søster også er med i foretagendet. Faderen Paul Durieu blander sig hist og pist, men det er nok godt, at det er Vincent og ikke ham, der bestemmer længere. For nogle år siden besluttede jeg, at dette sted ville jeg ikke interessere mig for, men der er virkelig sket fremskridt, siden Vincent fik ansvaret i 2004. Jeg smagte årgange 03-07, og der er sket en tydelig udvikling til det bedre. Den bedste cuvée Lucile Avril er en rigtig god vin, som Vincent kan være stolt af at stå fadder til.
Man vil fra høsten 2009 have 16 ha. Chateauneuf du Pape mere end før, som er arvet efter en tante, Genieve Avril. Disse marker ligger tæt på markerne, hvorfra man laver Cuvée Lucile Avril og har samme alder og kvalitet.
Herefter har Vincent ansvaret for i alt 107 ha. og det er jo ikke så lidt efter Chateauneuf-forhold.
Vinene fremstilles og lagres i kældre i Orange. De gamle kældre i bygningen på Avenue Baron le Roy er ikke velegnede og trænger voldsomt til renovering.
Cuvée Lucile Avril laves ikke i 2008.

Domaine du Pere Caboche
Emilie Boisson (der danner par med Vincent Durieu) har ikke problemer med at lave begge cuvéer i 2008, og det synes jeg lyder rimeligt efter at have smagt dem fra fadene. Både hendes 2006 og 2007 har fået et kvalitetsløft - synes jeg.

Domaine la Barroche
Julien Barrot foreslog, at vi mødtes på Verger des Papes, og at vi her smagte hans 2007 til middagsmaden. Det er da en perfekt måde at smage vin på. Restauranten, der ligger et par hundrede meter fra paveslottet, var for nogle år siden en bistro i lavere klasse. I dag har Estevenin-brødrene udviklet den til noget af en gastronomisk perle. Jeg mindes ikke at have fået en bedre "plat du jour" og sikke en udsigt man har fra terrassen. Jeg vil absolut anbefale, at man afprøver den ved lejlighed.
Nu var det jo ikke sådan, at tjeneren lige kom med en stak flasker 2007 fra Barroche. Dem havde Julien med hjemmefra i en køletaske. (Regn ikke med, at alle kan gøre det). Cédric Henri Kragh (ja, det hedder han nu) fra den danske importør Erik Sørensen deltog også i frokosten. og det blev det hele jo ikke mindre hyggeligt af.
Efter frokosten var vi i kældrene hos Julien Barrot for at smage 2008 fra fadene.
Julien ser slet ingen problemer i at lave alle cuvéer i denne årgang. Jeg kunne heller ikke finde svaghedstegn i fadprøverne. Det er i hvert fald den bedste 2008, jeg endnu har smagt. Det var ren Grenache, Syrah og Mourvedre, vi smagte. Jeg kunne unde enhver vinelsker at smage de tre vine, som gav noget af det mest illustrative indtryk af de tre druers karakter, jeg har oplevet. Enhver kan jo have sine præferencer og hver drue har sin distinkte karakter. Grenache er nu altså for mig druen over alle her i området.

Domaine Pierre Usseglio
Jeg besøgte stedet for at købe vin og smagte kun VDT 2008 og Cotes du Rhone 2008 samt Cuvée Tradition 2007. De to førstnævnte var lidt lettere end vanligt, men det gør nu ikke noget. Den sidste er nok den bedste Cuvée Tradition, jeg har smagt fra stedet, selv om det er lidt for tidligt at være skråsikker.

Domaine Bois de Boursan
Også her kom jeg kun for at købe vin, men kan berette at 2006 og 2007 (begge cuvéer) er perfekte. Der laves ikke Cuvée Felix i 2008, men det gør formentligt, at Tradition bliver næsten lige så god, som den plejer at være. 

Julien Barrot, Domaine la Barroche og Cédric Henri Kragh fra Erik Sørensen

Amélie Barrot, Gaelle (Barot) Maillet, Frédéric Maillet og lille Paul
De tre hovedpersoner på Chateau des Fines Roches.

Vincent og Francois Durieu, Domaine Durieu

Emelie Boisson, Domaine du Pere Caboche

Domaine Pierre André
Jeg købte en del vine på stedet for 2-3 år siden, og dem har jeg været glad for siden - inklusive 2003. Det var på tide at få fyldt op.
Jaqueline André, det er noget med biodynamique (Hun var faktisk den første i Chateauneuf du Pape, der blev biologisk - i 1980.) og noget med traditionelle vins de terroir (ingen afstilkning) og forsigtig brug af fadlagring. Vinene er meget rene og holdbare. Prisen er rimelig, 20-22€. 2008 er lidt løs i fugerne. Da jeg spurgte, om hun kunne sammenligne med en tidligere årgang, tænkte hun meget længe over det og landede ved 1992.
Jaqueline har været lidt uheldig med en importør i Danmark og vil meget gerne have en ny, der kan afsætte en vis mængde. Det fortjener hun og vinene i den grad.
Jaqueline minder mig meget i sine holdninger om Dany Chastan på Clos du Joncuas (se nedenfor), der var den første organiske producent i Gigondas.

Domaine Roger Sabon
Kort sagt, det uanmeldte besøg var temmelig uinteressant på baggrund af de foregående to besøg. Jeg vil fjerne mit "Good quality - to me"- skilt. - især når man tager priserne i betragtning.

Domaine du Haut des Terres Blanches
Her er det priserne der er mest interessante. Jeg har nogle gange været ude for henvendelser fra danske importører, der har spurgt, om jeg kender en billig og rimelig Chateauneuf. Jeg har peget på dette domæne, og da besøget hos Sabon blev kortvarigt, kørte vi op til Terres Blanches for at tjekke, om kvalitet/priser var som for nogle år siden. Det var som ventet uden ændringer.
Domænet er i år begyndt at samarbejde med Philippe Cambie. Jeg håber faktisk ikke, at han "ødelægger" dette forhold. Jeg gengiver priser på smagte årgange.
.

Domaine du Pegau
Navnet Pegau er normalt forbundet med to personer, Laurence og faderen Paul Feraud. Vi er formentlig ikke så mange, der er blevet "betjent" af Pauls kone Odette. Det har vi prøvet i dag. Hun er en dame, der er bidt af lækre biler og højhælede italienske modesko samt lidt særprægede kunstige negle og et godt lag make-up. Ja, det er faktisk en karakteristik jeg har hørt fra datteren Laurence.
I dag var indkørselen spærret af en to-dørs Alfa Romeo. Hun remsede op, at det var den 3. bil siden en grøn "et eller andet", som jeg fotograferede hende i for ca. 5 år siden.
Nå, Paul var ude at køre på sin knallert, og da konen ringede til ham, fik hun besked på at beskænke os. Hun var sgu virkelig meget sød. Heldigvis var min fransktalende og - hvis jeg selv må sige det - ganske flotte datter med under besøget, så vi drenge kunne koncentrere os om vinene og lade damerne small-talke. Heldigvis nåede Paul Feraud tilbage med styrthjælmen under armen, før vi var helt færdige, så vi kunne få en hævert i gang og smage 2007.
Nu er det jo vinene, det drejer sig om.
VDP Plan du Pegau er virkelig blevet meget bedre, end den var engang. Nu er der faktisk noget mini-Pegau over den, og 6€ er bestemt ikke en høj pris.
Pegau 2006: Pegau er normalt som ung en frugtbombe, og når så årgangen i sig selv hos alle andre også er frugtrig, så kan det måske godt blive lidt for meget.
Frugten hos en Pegau plejer at blive afbalanceret at andre kvaliteter efter få år, så det skal nok blive en stor vin med årene. 
2007 er en fantastisk vin, så næste tur til Rhone vil helt sikkert få ruten lagt forbi Pegau.

Domaine Charvin
Det er bare sådan et sted, hvor man skal have den årlige ration af Cotes du Rhone.
Denne gang smagte vi én fra 1996. Den var vidunderlig. For ikke så længe siden var jeg med til at drikke en Rayas 1996. Cotes du Rhone fra Charvin var meget mere interessant. Nu har jeg fundet ud af, hvordan jeg får fat i nogle Neuf'er, men det vil jeg ikke offentliggøre på nettet.
Bortset fra det, så er Cotes du Rhone 2007 aldeles pragtfuld.

Dominique Grangeon, Domaine de Cristia

Jaqueline André, Domaine Pierre André

Odette og Paul Feraud, Domaine du Pegau

Denne dag gav gode oplevelser hos 4 producenter, som jeg ikke før har besøgt, og til sidst et besøg hos en kending i Chateauneuf du Pape, hvis ny kældre, jeg ikke har set før, fordi de først blev færdige for et par år siden.

Dagens første besøg gjaldt Clos du Joncuas. Jeg blev meget glædelig overrasket både når det gjaldt vinene og kvinden bag vinene, Dany Chastan.
Jeg havde måske forestillet mig nogle mere sekteriske, rustikke og reserverede sanseindtryk.
Det er sjældent jeg er gået fra et besøg, hvor jeg personligt følte mig i så god overensstemmelse med mennesket bag vinen. På en eller anden måde fik Dany mig til at give udtryk for mine oprigtige indtryk af vinene. Heldigvis kunne jeg hele vejen igennem smagningen give udtryk for ting, hun satte pris på - fik jeg da indtryk af.
Vinene kræver en vis lagring for at komme én i møde, men det gør jo ikke så meget, når vinene først sælges, når de nærmer sig det rigtige drikketidspunkt. Vinene, der aktuelt er til salg er 2004 og 2005.
Jeg har gået og dannet mig en opfattelse af det typiske for årgangene 2004-2008.
Jeg havde lejlighed til at smage alle 5 årgange Gigondas Tradition, og blev bekræftet, bortset fra, at 2004 var noget bedre end ventet.
Domænet er ikke biodynamisk, som jeg hidtil har berettet, men "kun" biologisk certificeret.
Den specielle gammeldags flaske, som Clos du Joncuas har været kendt for, var den oprindelige Gigondasflaske. Domænet var i nogle år alene om at bruge flasken, men nu fås den ikke mere, så de senere årgange er i en almindelig moderne Gigondas-flaske.
Gigondas lagres forsigtigt på ældre træfade, mens Vacqueyras og Sablet slet ikke er fadlagret. For mig er alle vinene rigtige terroirvine i ordets bedste forstand.
Domænet har ingen dansk importør, men vil gerne have en seriøs importør. Jeg kan kun anbefale, at man besøger Dany Chastan og stifter bekendtskab med hende og hendes gode vine. Hun er ikke meget for offentliggørelse af priser, men den almindelige Gigondas er prismæssigt sådan lige over gennemsnittet, hvilket er fuldt berettiget.

Domaine du Grand Bourjassot. 
Desværre havde jeg ikke lejlighed til at møde datteren Cécilie, der har travlt med forberedelser til sit bryllup. Hun vil snart få efternavnet Perez. Hendes tilkommende laver også vin, og vi så nogle tanke i kældrene påført hans navn.
Domænet er et godt eksempel på, at der kan laves rigtig god vin i beskedne omgivelser og på fibertanke. Den traditionelle Gigondas Cuvée Cécilie til 11€ er en rigtig god vin og Gigondas Gutte Noire fortjener en placering i top 10 i appellationen. Den koster så også 24,5€, men det forekommer ikke urimeligt, når man er vant til Chateauneufpriser. 
Sympatiske vine og sympatiske mennesker.

Domaine les Clos des Cazaux
Her mødte jeg kun den ene af brødrene, Jean Michel. Frédéric var på ferie.
Det er ikke hver dag man møder en producent, der erklærer, at han ikke drikker sine egne vine - fordi de er alt for kraftige. Der er noget om snakken. Vinene er noget kraftige, og det er nok rigtigt, som det blev sagt, at de er på toppen i 7-8 års alderen. Sammen med mad går det nok an at drikke dem lidt før, vil jeg mene.
Kvaliteten som sådan er der ikke noget i vejen med. Jean Michel påstod meget hårdnakket (han var en mand med stærke meninger, der ikke snakkede én efter munden), at deres vine var lige gode i alle årgange. Det han mente var, at hvis man under vinifikationen konstaterede, at noget af vinen ikke var på samme kvalitetsniveau som vanligt, blev det bare solgt i bulk. På Cazeaux leverer man til både kooperativ (bedstefaderen var medstarter af kooperativet) og til negociant.
Det er selvfølgelig en vis kvalitetsforsikring, når man sådan kan pege til højre eller venstre, når det besluttes, hvad der skal aftappes.
Selv om manden slet ikke ville høre tale om, at 2008 måske var en lidt svag årgang, så er det dog sådan, at man ikke laver de bedste cuvéer i årgangen.
Den bedste vin for mig (og her var der en sjælden enighed mellem Jean-Pierre og mig) var Vacqueyras Cuvée Granat Noble. Navnet "Noble" skyldes en kilde i marken, der leverer druer til denne cuvée og som giver anledning til angreb af ædel råddenskab. Disse specielle Grenache druer udgør ca. 1/4 af blandingen. Det blev påstået, at det er den eneste rødvin i verden, der blev lavet på den måde. Det kan jeg ikke lige vurdere, men det blev den vin, der kom med i bilen. (Vinen laves kun i årgange, hvor betingelserne er til stede - for råddenskaben.

Domaine des Amouriers
Jeg ville egentligt helst helt udelade omtale, for jeg er temmelig sikker på, at de fleste vil mene, at vinene på stedet er rigtig gode. Jeg kan ikke sætte en finger på kvaliteten - eller på noget andet på stedet. Jeg må bare konstatere, at vinene ikke rigtig talte til mig, og det kan meget vel være min fejl.
I øvrigt er biledet af Patrick Gras t.h. taget ved et af de morbærtræer, der har givet navn til stedet.

Domaine Albin Jacumin
Besøget her fandt sted for at se de nye kældre, der blev taget brug for årgang 2007.
Jeg fik taget nogle billeder, som vil blive lagt på siden om stedet.
Den røde Chateauneuf du Pape er OK. Jeg havde faktisk fornøjelsen at overrække ham en præmie i forbindelse med Fête Saint Marc i 2008, og han opnår pæne noter. F.eks. har jeg i dag set, at han får 91 point i Wine Spectator.
Jeg skal imidlertid besøge 12 chateauneufproducenter torsdag/fredag, og dem vil jeg hellere reservere plads til.
.

Albin Jacumin med frue, Domaine Albin Jacumin

Dany Chastan Clos du Joncuas

Marie-Claude og Pierre Varenne, Domaine du Grand Bourjassot

Jean-Michel Vache Domaine les Clos des Cazaux

Patrick Gras, Domaine des Amouriers

Jeg smagte 2007, aftappet i juni, og 2008 fra tanken. 2008 går an her, selv om 2007 er bedre. Jeg smagte 2006 i København for nylig, og den var måske endnu bedre, men jo altså også et år ældre.

Vi kom i øvrigt til at tale om 2003. Bravay havde en meget simpel forklaring på forskellene i denne årgang. De, der høstede før 14 august, fik et dårligt resultat. De der ventede og fik regn 15 august fik det bedste resultat.
Jeg har hørt den forklaring før.

En stille vandring i Chateauneuf en varm eftermiddag bragte mig forbi de nye kældre, som Clos Saint Jean har bygget ved Chemin Bois la Ville bag udsalget for Clos Mont Olivet. Bygningerne ser udefra færdige ud, men der er åbent endnu. Ingen skilte viser til stedet, og der er ikke sat nogen op på bygningerne.
.

De nye kældre tilhørende Clos Saint Jean

På Rue de la Republique 7 (hovedgaden) faldt jeg ind i en butik, for at kigge mig lidt rundt. Det viste sig, at butikken ejes af Danièle Brunel, som er gift med Patrick Brunel, ansvarshavende på Chateau de la Gardine. I dag hedder stedet The Best Vintage, men det vil blive ændret til Caveau de Vins de Brunel. Udover vinene fra Gardine kan her købes vine fra en lang række producenter. Jeg har ikke i øjeblikket et overblik over priserne i forhold til prisen ab domain, men vil senere bringe en oversigt over vine og priser. Jeg syntes, at svaret på et spørgsmål herom var lidt undvigende. En hjemmeside skulle være under opbygning.

Philippe og Mireille Bravay, Domaine Ferrand

Man behøver kun at besøge et par domæner i Rhone for at få bekræftet, at 2008 er en meget problematisk årgang. På Escaravailles laves der ingen "bedste" cuvéer i 2008.
Jeg vil antage, at dette vil være tilfældet på mange andre domæner.

På nuværende tidspunkt kan man komme ud for, at 2007 er helt udsolgt nogle steder, og så må man altså undgå at bedømme kvaliteten på de pågældende domæner alt for hårdt. Jeg var faktisk ude for dette under besøget på Domaine Elodie Balme, hvor de tilbudte vine d.d. var Vin du Pays 2008, Cotes du Rhone 2007 og 2008 samt Rasteau 2008. Umiddelbart må tommelen vende nedad efter disse erfaringer. 
Der er andre ting, der kalder på lidt tålmodighed og et besøg igen om nogle få år:
Elodies far har ejet i alt 28 ha. og har altid afleveret druerne til kooperativet uden videre dikkedarer. Da Elodie, den ene af to døtre, viste sig at være interesseret i det der med vinene og kom på vinskolen i Orange og fik øjnene op for andre muligheder, ville hun gerne, at der skulle ske noget lidt mere spændende. Havde hun nu været en dreng kunne hun muligvis have påvirket faderen, som tilsyneladende er en noget patriarkalsk herre. Hun nåede dog så vidt, at han lod hende få nogle få ha. - først 4 og nu 6 -, så hun kan bevise, at hun "kan noget". Hendes første egen årgang blev 2006. Her i 2008 er hendes egne kældre under opbygning og ser ud til at vil få plads til produktion fra noget mere end de 6 ha. Går det godt, vil faderen nok overgive sig og overlade flere og flere ha. til hende. Elodie vil gerne gå i retning af biologiske dyrkningsmetoder, noget som ikke interesserer faderen, så der vil gå nogle få år, før alt er faldet helt på plads, og man kan bedømme de potentielle muligheder for den unge og energiske Elodie Balme.

På Domaine du Bramadou er udgangspunktet helt anderledes. Faderen Guy Chave solgte vin til kooperativet fra 60 ha. Fra årgang 2005, da sønnen overtog stedet, har man arrangeret sig således, at man selv kan lave og aftappe den vin, man ønsker og så lade resten gå til kooperativet. På den måde laver man i dag selv vin fra 5-10 ha. alt efter årgangen, og man bruger naturligvis hertil det bedste druemateriale.
Faderen lod os forstå, at han skam godt vidste, hvad der var bedst efter 50 år i markerne.
Det er et fornuftigt udgangspunkt for sønnen, især da de nuværende kældre ikke kan klare vin fra 60 ha. Han har også været så fornuftig at få Philippe Cambie til at hjælpe sig, og det pynter jo på visitkortet. 
Vi smagte 2005, 2006 og 2007 Cotes du Rhone Village Roaix. Alle var vist årgangstypiske og var rimeligt velskårne. I 2005 blev druerne ikke afstilkede og man kunne derfor måske godt savne et eller andet i 06 og 07.
2007 var meget åben og tilgængelig. Var den en anelse sød - som om, der var lidt meget restsukker? Jeg har en anelse om, at dette fænomen for 2007 er udbredt for mange vine. Hvis det er tilfældet er det ikke så godt - for min smag. Andre vil måske finde, at det er en kvalitet ved vinene. Min kone har det  f. eks. sådan.

Skiltene mod Domaine des Auzières indeholder ikke ordet "Domaine", men der står "chamdres d'hôtes". Måske derfor var forventningerne til vinene ikke skruet så højt op.
Det er et særdeles fredeligt og smukt beliggende sted i skovklædt område nord for Roaix. Ønsker man et sted som base i dette område, kan stedet absolut anbefales.

De tre vine, der produceres fra 5 ha., var alle udmærkede: Cotes du Rhone Village, Cotes du Rhone Village Roaix og Cotes du Rhone Village Roaix Reserve. 
Priserne var henholdsvis 6,5, 8 og 12€.
De smagte vine var alle 2007. Reserve er fadlagret, og jeg foretrak personligt Village Roaix, som var mere "vin de terroir" og en udmærket én af slagsen.
Igen et eksempel på, at sønnen har overtaget efter faderen, der blot har afleveret til kooperativet (her indtil 2000), og så skal der ske noget andet og mere spændende. 

Skulle nogen ønske at udforske vinene fra Roaix, vil de 3 steder, jeg her besøgte, være et godt valg. Der er skiltet fint til Bramadou, der ligger lidt uden for byen nordpå. Lige før Bramadou holdes til venstre mod Auzieres, og kører man forbi Bramadou finder man via skiltene Escaravailles

Guy og Chave Damien Domaine du Bramadou

Elodie Balme, Domaine Elodie Balme

 Christophe Cuer, Domaine des Auzières

Philippe Cambie ved egne vinmarker - Domaine Calendal